Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1917.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ydeevne i England og Frankrig, medens den for
Ruslands Vedkommende var i afgjort
Fremgang; Ententens Industri nød i høj Grad godt
af Tilførsel fra Amerika og i det hele taget fra
oversøiske Lande. For saa vidt var Ententens
Situation altsaa god nok; men Ententelandene
truedes af økonomiske Vanskeligheder, Rusland
desuden af store indrepolitiske Farer, saaledes
at man kunde forudse, at Landene vilde
komme til at staa over for indre Kriser, som vilde
indtræde i Foraaret eller Sommeren 1917.
Ententens ledende Statsmænd ansaa det derfor
for nødvendigt at søge en snarlig Afgørelse paa
Krigen. — Ligesom det foregaaende Aar blev
Felttogsplanen — for 1917 — fastsat paa en
Konference i det franske Hovedkvarter i
Chantilly, den 15.—16. Novbr 1916, d. v. s. ved
Afslutningen af Somme-Slaget. — Det blev
aftalt, at Ententehærene skulde angribe i Midten
af Febr 1917 og da med alle de Midler, de
raadede over; Offensiven skulde begynde
samtidig efter nærmere Aftale mellem de
Øverstbefalende. Paa Balkan skulde Bulgarerne
snarest søges nedkæmpet ved et Sammenspil
mellem russisk-rumænske Styrker og
Saloniki-Hæren. Endelig blev der truffet Aftale mellem den
fransk-engelske og den italienske Generalstab
om gensidig Understøttelse, i hvilken
Anledning det blev bestemt, at der skulde træffes
Forberedelser til i givet Fald hurtig at kunne
transportere Tropper fra Frankrig til Italien
og omvendt. — Det havde været naturligt, om
disse energiske Beslutninger var blevet fulgt af
Oprettelse af en fælles Krigsledelse for hele
Ententen. Noget saadant skete dog ikke. Nu
havde ganske vist den franske Hærledelse hidtil
haft stor Autoritet og Indflydelse paa alle
Fællesbeslutninger; men netop paa dette Tidspunkt
var Joffre’s Autoritet, som Frankrigs Allierede
saaledes stiltiende bøjede sig for, truet, idet
den paa en uheldig Maade undergravedes af
de franske Politikere. De beklagede sig over,
at Joffre tiltog sig for stor Myndighed, og var
utilfredse med, at han bestemt modsatte sig
Kontrol i Armeens Virksomhed fra
Parlamentarikernes Side; man nægtede ham endog rent
ud i Besiddelse af de Egenskaber, der skulde
til for at gennemføre den forestaaende store
Offensiv. Den 16. Decbr satte Kabinettet Briand
Joffre fra Kommandoen og erstattede ham med
General Nivelle, som havde gjort sig berømt
som en energisk Fører under Verdun-Kampene,
hvoraf man uden videre sluttede, at han ogsaa
vilde være Stillingen som Øverstbefalende
voksen.
Oversigt over
Hovedbegivenhederne i 1917.
To Hovedbegivenheder mærkede Aaret 1917:
De forenede Staters Indtrædelse i
Krigen i April og den russiske
Revolution i Marts, der efterfulgtes af et
fuldstændigt militært Sammenbrud om
Efteraaret. Begge Begivenheder havde vidtrækkende
Følger, den sidste straks, den første senere.
I Tyskland slog man sig til Taals med den
Tanke, at det vilde vare længe, før de Allierede
vilde faa Hjælp fra Amerika, og mente derfor,
at man kunde give sig Tid og i 1917 rette sin
Hovedopmærksomhed mod Øst og Syd,
fremskynde Ruslands Nederlag og afvende den
østerrig-ungarske Hærs Opløsning, for saa først
— i 1918 — at vende sig mod Vest og slaa
Vestmagterne, inden Hjælpen fra Amerika kom.
— Paa Ententens Side skred Vestmagterne til
Trods for, at Rusland svigtede,
overensstemmende med Aftalerne i Chantilly til Angreb;
da den fransk-engelske Offensiv mislykkedes,
opstod der imidlertid i Sommeren 1917 en
yderst farlig indre Krise i Frankrig. Den
blev ganske vist overvundet; men om
Efteraaret kom Ruslands fuldstændige
militære Sammenbrud, og da nu
ogsaa Italienerne led et alvorligt
Nederlag, var Faren langtfra forbi for
Ententen. Aaret 1917 vendte fuldstændig om
paa det militære Styrkeforhold. Da Aaret
begyndte, var Ententen den stærkeste, da det
endte, var Overmagten afgjort paa
Centralmagternes Side. Ententemagterne var da henvist
til at søge at vinde Tid for at afvente Hjælpen
fra Amerika. Side om Side med disse
Begivenheder gik Undervandsbaadskrigen sin Gang.
De forenede Staters Indtræden
i Krigen. De amerikanske Klagepunkter mod
Tyskland var mange, bl. a. at de tyske
Undervandsbaade optraadte paa en Maade, der
skadede Amerikas Interesser, at der stadig
fandt Attentater Sted i Amerika, rettede mod
Fabrikker og Miner, og blev begaaet andre
Forbrydelser mod den offentlige Sikkerhed.
Forbrydelser, som med Rette eller Urette blev
tilskrevet Tyskere, at den tyske Regering
havde ført Forhandlinger med Mexiko om
Afslutning af Alliance mod De forenede Stater, o.
s. v. Endelig gav nogle Torpederinger (bl. a.
af den store engelske Amerikadamper
»Lusitania«, ved hvis Undergang mange
amerikanske Borgere omkom) det afgørende Stød. Den
2. April 1917 vedtog De forenede Staters
Kamre med overvældende Flertal en Resolution,
der udtalte, at den tyske Regerings Optræden
over for Staternes Regering og Folk var af en
saadan Art, at det i Virkeligheden betød Krig,
og Præsidenten bemyndigedes til at træffe alle
nødvendige Forholdsregler ikke blot til at
bringe Landet i Forsvarsstand, men ogsaa til at
sætte Staternes Magt og Hjælpemidler ind mod
den kejserlige tyske Regering og føre Krigen
til sejrrig Afslutning. Den 5. April afgaves
Amerikas Krigserklæring til Tyskland. Over for
Østerrig-Ungarn erklæredes Krigen først den
7. Decbr. Et stort Antal hidtil neutrale Stater
uden for Europa fulgte Amerikas Eksempel.
Kina erklærede den 13. August Tyskland og
Østerrig-Ungarn Krig. Ogsaa Panama, Kuba,
Haïti, Liberia, Brasilien, Guatemala og Siam
erklærede Krig, Honduras, Nicaragua, Bolivia,
Peru, Ecuador og Uruguay afbrød den
diplomatiske Forbindelse, nogle af disse Staters
fjendtlige Skridt gjaldt alene Tyskland, andre
begge Centralmagterne.
De forenede Stater traadte ret uforberedt ind
i Krigen, mere uforberedt end noget af de
andre krigsførende Lande. Den amerikanske Hær
bestod i April 1917 af en regulær Armé paa
200000 Mand foruden de enkelte Staters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
