Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1917.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Milits, der tilsammen udgjorde c. 150000 Mand.
En i 1916 vedtaget Lov gav Bemyndigelse til at
forøge disse Styrker til henholdsvis 320000
Mand og 450000 Mand. Det var imidlertid klart,
at Ententens militære Stilling var saa svækket
ved Ruslands aabenbare Svaghedstilstand, at De
forenede Stater maatte sætte betydelige
Kræfter ind. Man maatte derfor skride til
Udskrivning af den fornødne Styrke, og i Maj 1917
blev der indført almindelig Værnepligt for alle
Mænd i 21—31 Aars Alderen. Den store
amerikanske Republiks militære Institutioner var
imidlertid lidet egnede til at danne Skelet for
en Massehær. De faa militære Skoler forslog
kun lidt til Uddannelse af de mange Officerer
og Underofficerer, som der pludselig var blevet
Brug for, en Generalstab i europæisk Forstand
fandtes ikke, kort sagt, Manglerne var uhyre
store, og det, der eksisterede, maatte ændres.
Man gik imidlertid til det uhyre
Organisationsarbejde med den største Iver, vejledet af en
fransk Militærmission, og med De forenede
Staters rige Hjælpekilder at øse af. Hæren blev
organiseret efter de Erfaringer, som Krigen
havde givet, og dens Uddannelse drevet med
stor Kraft. Uddannelsen foregik i to Trin: den
første Uddannelse i Amerika, den videre
Skoling af Tropperne i Frankrig og her med
direkte Henblik paa deres Optræden paa
Kamppladsen. Allerede i Maj—Juni 1917 var man i
fuld Gang med at gøre den regulære Armé —
8 Divisioner — klar og endvidere at opstille
Militsens 17 Divisioner og en helt ny Hær,
ligeledes paa 17 Divisioner, i alt altsaa 42
Divisioner. Men allerede i Oktober erkendte den
amerikanske Generalstab dette for
utilstrækkeligt og fandt det nødvendigt at opstille den
dobbelte Styrke og udvide Planen for
Krigsfabrikationen i tilsvarende Grad. — I Forhold
til den store amerikanske Stats Størrelse og
Folkemængde og den Krigsmagt, de europæiske
Stater stillede paa Benene, var den
amerikanske Styrke, der greb ind i Krigen, i og for sig
ikke imponerende, og de amerikanske Tropper
var uden Krigserfaring og mangelfuldt
uddannede, men ikke desto mindre fik den
amerikanske Hærs Indgriben en afgørende
Betydning, fordi den kom paa et Tidspunkt, da de
europæiske Stormagtshære var mere eller
mindre udslidte af den langvarige Krig.
Den russiske Revolution. Medens
Vestmagternes nye Forbundsfælle hinsides
Atlanterhavet saaledes rustede sig til at gribe ind
i Krigen, var deres største Allierede i Europa
allerede ved at falde fra. Det tidligere saa
mægtige Rusland var kun en »Kolos paa
Lerfødder«. Da Tsaren den 23. Novbr 1916
afskedigede Stürmer som Ministerpræsident og
satte den energiske, dygtige og ententevenlige
Trepov i Spidsen for Regeringen, var det et
Skridt i frihedsvenlig Retning. Men de indre
Brydninger og Vanskeligheder i det uhyre Rige
var allerede da i saa voldsom Stigning, at
hverken Trepov eller — endnu mindre — Tsaren
formaaede at beherske dem. Den 7. Jan. 1917
begærede Trepov sin Afsked, og fra nu af viste den
russiske Regering sig mere og mere afmægtig.
Da en Del politiske og militære Delegerede fra
de forskellige Ententelande mødtes i
Petrograd (29. Jan.—21. Febr 1917), løb Konferencen
ud i Sandet, og Rusland maatte erklære sig ude
af Stand til at deltage i den store
Foraarsoffensiv. I Marts kom det paa Grund af
Vanskeligheder med Jernbaner og Tilførsler til
alvorlige Uroligheder i Petrograd. Den 18. Marts
kom Revolutionen til Udbrud, og Tsaren blev
afsat, men foreløbig skete Omvæltningen dog
under nogenlunde maadeholdne Former. Den
nye, af borgerlige og socialistiske Elementer
dannede Regering erklærede det for en national
Pligt at fortsætte Krigen, og der syntes at
være en Mulighed for, at de indre Forhold i
Rusland atter kunde glide ind i roligere og
fastere Former. I Hæren, hvor Soldaterne
allerede var begyndt at fraternisere med
Fjenden, bedredes Troppernes Holdning, og
Armeerne begyndte atter at udfolde en vis
Virksomhed. Selv efter at den socialistiske
Fraktion i Regeringen havde tilrevet sig Magten
under Kerenski’s Førerskab (Maj 1917),
demonstrerede den russiske Regering sin
tyskfjendtlige Holdning. Men under Overfladen laa Sagen
helt anderledes: Hæren var i Virkeligheden i
fuld Opløsning, og det var, naar alt kom til
alt, kun et Tidsspørgsmaal, naar det politiske
og militære Sammenbrud vilde komme. Ikke
desto mindre havde den nye russiske Regerings
Forsøg paa at fortsætte Krigen sin store
Betydning for Krigens videre Forløb; største
Delen af Aaret 1917 var 80 tyske Divisioner,
d. v. s. omtrent Trediedelen af Tysklands Hær,
bundet til Østfronten, og endnu i sine sidste
Krampetrækninger havde det russiske Rige
Kraft til at slaa de østerrigske Hære. Ruslands
sidste Kamp i 1917 hindrede saaledes
Tyskland i allerede i dette Aar at kaste sig
mod den fransk-engelske Front med hele sin
Kraft.
Vestfronten 1917.
Den fransk-engelske
Foraarsoffensiv. Medens den tyske Hærledelses
Virksomhed i hele den første Del af Aaret
i Hovedsagen kun gik ud paa at vinde Tid
forat afvente Begivenhedernes Udvikling i
Rusland og Virkningen af Undervandsbaadskrigen,
begyndte den i Chantilly aftalte fransk-engelske
Offensiv i April. Man vil næppe kunne
bedømme Begivenhederne rigtigt uden at betragte
denne Offensiv som et Udslag af de ledende
Statsmænds Frygt for den sig nærmende
økonomiske Krise; man ønskede at faa en Ende
paa Krigen og vilde derfor føre et stort,
afgørende Stød, og man holdt fast ved denne
Beslutning, ogsaa da Rusland svigtede.
Militært set var Offensiven en Fejl; thi ganske
vist havde de fransk-engelske Hære i 1917
omtrent naaet deres maksimale Styrke i
nummerisk Henseende, men ikke med Hensyn til
Materiel, først et Aar senere vilde man være paa
fuld Højde paa dette Omraade. Derfor var der
ogsaa, da Foraarsoffensiven skulde begynde,
almindelig Klage fra Troppernes Side over, at
man ikke havde tilstrækkeligt Materiel. Ogsaa
selve Angrebsplanen var uheldig. Joffre havde
i sin Tid udkastet en Plan, hvorefter
Hovedangrebet skulde ske paa den gamle Valplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
