Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1917.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa begge Sider af Somme, Franskmændene
S. f., Englænderne N. f. Somme; disse Angreb
skulde begynde i Februar og efterfølges af
andre, først i Champagne, senere i Flandern, d.
v. s. Joffre vilde slaa det ene Slag efter det
andet, indtil Tyskerne var udmattede, deres
Reserver opslidte. General Nivelle kuldkastede
denne kloge Plan. Han vilde ganske vist
begynde med et Forsøg paa at absorbere saa
mange af Fjendens Kræfter som muligt ved et
Angreb mellem Oise og Arras, men dernæst
vilde han foretage et stort Gennembrud paa
Champagnefronten mellem Reims og
Oise—Aisne-Kanalen for endelig at udvide og udnytte
Gennembruddet ved en særlig dertil bestemt
strategisk Reserve. Han forlod altsaa
Grundtanken i Joffre’s Angrebsplan, forlagde
desuden Hovedangrebet fra Somme til Aisne. Hele
Angrebsforberedelsen maatte derfor lægges om,
og der opstod derved en stor Forsinkelse; i
Stedet for at angribe i Februar udskød man
Angrebet til April. Og imidlertid skete der
noget meget alvorligt; den 17. Febr begyndte
Tyskerne den frivillige Tilbagetrækning af deres
Front paa begge Sider af Somme (se ovenfor),
idet de rømmede hele Rummet Vest for Linien
Anizy-le-Château—La Fere—St. Quentin—Vermond—Marcoing—Croisilles, Den højre engelske
Fløj og Franskmændenes venstre fulgte efter,
men efter en halv Snes Dages Forløb stødte
de paa tyske Stillinger i den nys angivne Linie.
Det var den stærkt udbyggede Siegfried- eller
Hindenburg-Stilling, som Tyskerne havde
arbejdet paa siden Høsten 1916. Den tyske
Tilbagetogsmanøvre greb forstyrrende ind i
Nivelle’s Planer. Angrebet mellem Oise og Arras,
som skulde gaa forud for Angrebet paa
Aisne-Fronten, maatte nu føres mod den stærke
Siegfried-Stilling, de paa Somme-Fronten
trufne Angrebsforberedelser var spildte, og
Offensiven maatte ske fra et Terrain, som Tyskerne
havde renset for alt, hvad der kunde
begunstige franske Angrebsforberedelser. Nivelle
modificerede da sin Plan: han forstærkede de
Styrker, der skulde føre Hovedangrebet,
forstærkede ogsaa den strategiske Reserve, som
skulde udnytte Gennembruddet, men svækkede
de Styrker, der skulde angribe mellem Oise og
Arras, altsaa gaa mod Siegfried-Stillingen; hans
Plan blev saaledes mere og mere reduceret til
et brutalt Stød mod Aisne-Fronten, en Plan,
der var meget simpel, men rigtignok temmelig
haabløs over for den stærke og aarvaagne
Modstander, man havde over for sig. Der blev
ogsaa fra Nivelle’s Underføreres Side rejst
Indvendinger mod Planen; man henviste til, at
man manglede tilstrækkeligt Materiel, og til at
Tyskerne havde truffet store Forberedelser til
at møde Angrebet. Den franske Regering fik
Kendskab til denne Tvivl om Angrebets
Gennemførlighed; der blev i den Anledning holdt
et stort Krigsraad under Poincaré’s Forsæde
(Apr. 1917), men i Krigsraadet hævdede
Nivelle, at Udførelsen af hans Angrebsplan var
en strategisk Nødvendighed, og erklærede, at
han havde fuld Tillid til, at Gennembruddet
vilde lykkes. Hans Underførere var derimod
urolige eller skeptiske. Fra engelsk Side var
man gaaet ind paa, at Nivelle førte
Overbefalingen under Offensiven. — Den 9. April
aabnede Englænderne Slaget med et Angreb paa
begge Sider af Arras over en Front af 20 km,
gennembrød de tyske Stillinger og tog en
Mængde Fanger og Kanoner. Men efter 8 Dages
Forløb var Englændernes Fremtrængen standset af
tililende tyske Reserver. Den 12. April angreb
Franskmændene (3. Armé) ved St. Quentin, og
den 16. og 17. April begyndte de
Hovedangrebet fra Laffaux til Reims (med 5., 6. og 7.
Armé), bl. a. mod de stærke tyske Stillinger
paa Chemin des Dames Ryggen og paa Monts
de Campagne. Angrebet traf Tyskerne (7. og
3. Armé under Generalerne v. Boehn og v.
Einem) vel forberedte, og det mislykkedes. Vel
blev de tyske Linier N. f. Vailly og ved Berry
trykket noget tilbage, og nogle vigtige Højder
erobredes, men allerede den 18. April var det
aabenbart, at de tre franske Armeer ikke kunde
udføre Gennembruddet. Forgæves satte Nivelle
sin strategiske Reserve, oprindelig bestemt til
at udnytte Sejren, naar Gennembruddet var
lykkedes, ind. Alle Forsøg paa at bryde den
tyske Front mislykkedes. Den franske
Foraarsoffensiv var strandet. Den 15. Maj blev Nivelle
afsat. I hans Sted blev Pétain Overgeneral.
Foch blev Generalstabschef. Begge havde de
ligesom Marskal Haig været Modstandere af
Nivelle’s Angrebstaktik.
Indre Vanskeligheder i
Frankrig i Forsommeren 1917. Den
mislykkede Aisne-Offensiv fremkaldte stor Uro hos
Vestmagterne. De franske Tropper havde lidt
meget store Tab, og en trykket Stemning bredte
sig i Frankrigs Hær og Folk. I Hæren
opstod talrige Mytteritilfælde, hist og her
dannedes der Soldaterraad efter russisk Mønster,
og det syntes en kort Tid, som om Disciplinen
i Hæren gik sin Opløsning i Møde. De franske
militære Førere optraadte imidlertid med stor
Fasthed over for de nedbrydende Tendenser
og blev snart Herre over Bevægelsen.
Men det franske Folks Kampvilje
syntes at have lidt et alvorligt Knæk, og
ganske pludselig stod Ententen saaledes i Maj 1917
i den farligste Situation under hele Krigen,
farligere endnu end i September dagene 1914.
Ruslands øjensynlige nærforestaaende Sammenbrud.
Undervandsbaadskrigens imponerende Resultater
(c. 2 1/2 Mill. Tons i de 4 Maaneder
Februar—Maj 1917), Nivelle’s mislykkede Offensiv og
Mytterierne i den franske Hær var
Begivenheder af uoverskuelig Rækkevidde. Hvis
Tyskerne nu i denne Situation angreb Rusland og
Italien, vilde det næppe kunne undgaas, at de
to Landes militære Modstandskraft blev brudt.
Hvilken Virkning vilde dette da gøre i
Frankrig? Det var et Held for Ententen, at Tyskerne
ikke var klar over dens Vanskeligheder og ikke
straks kastede sig over deres Modstandere mod
Øst og Syd. Dette skete, som Begivenhederne
nu udviklede sig, først i Novbr 1917, og da var
den indre Krise i Frankrig overvundet og
Hjælpen fra Amerika nær. — Naar Ententen
overstod Krisen i Forsommeren 1917, skyldtes dette
ikke mindst Englands faste Holdning. Medens
Russerne stredes om den nye Statsform,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
