Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1917.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens der herskede Uenighed og Mistroiskhed
mellem Frankrigs Politikere, og medens de
tyske diskuterede Indholdet af en
Fredsresolution, var der hos Englands Statsmænd og hos
den største Del af det engelske Folk ingen
Tvivl om, at det var nødvendigt for det britiske
Rige at føre Krigen til en sejrrig Afslutning,
og baade Hær og Folk var rede til at bringe
de derfor nødvendige Ofre.
Slagene i Flandern og ved
Cambrai.
Den engelske Overkommando havde benyttet
den første Halvdel af 1917 til at forberede en
Offensiv i Flandern, rettet mod Ypern. Denne
Offensiv blev nu iværksat. Først erobrede
Englænderne (den 7. Juni) den mod Vest
fremspringende Wytschaete-Bue, og den 31. Juli begyndte
Hovedangrebet, som straks skaffede
Englænderne nogle Resultater, men i øvrigt
besværliggjordes af stærke Regnskyl, der forvandlede
det lavtliggende Angrebsterrain til en Sump.
Dette Angreb var imidlertid kun Begyndelsen
til en Række Angreb, som Englænderne foretog
i 1917. Den 16. Aug. udførte de et nyt Angreb,
denne Gang med Poelcappelle i Retning af
Langemarck, og den 3. Septbr begyndte de et
tredie, stort Angreb, der førtes mod den smalle
Front ved Gheluwelt, Paschendaele,
Poelcappelle, Houthulsterskoven. De Fremskridt,
Englænderne gjorde under alle disse Angreb, var
i og for sig ikke betydelige. Flandern-Slaget
fortsattes gennem hele September og Oktober,
uden at Offensiven som Helhed havde bragt de
engelske Linier mere end nogle faa Kilometer
mod Øst. Men Hovedmaalet for Angrebene var
naaet: Krisen hos Ententen var overstaaet, før
Tyskerne var blevet klar over, hvor alvorlig
den var. Nu da Efteraaret var naaet, havde det
mindre at sige, at Rusland gik ud af Krigen,
og at den italienske Hær omtrent samtidig led
et alvorligt Nederlag; langt vigtigere var det,
at »Detenten« i Frankrig var overvundet, og at
dets Hær havde genvundet sin gamle
Kampkraft; desuden var der vundet Tid for
Amerikas Indgriben.
Endnu et stort Angreb udførte Englænderne
inden Vinterens Komme. Den 20. Novbr
gennembrød de den tyske Front ved Cambrai.
I Modsætning til de tidligere engelske Angreb
var dette baseret paa Overraskelse. Ved
Indsættelse af et stort Antal Tanks trængte de
dybt ind i den tyske II. Armés
Forsvarsomraade. Men de ualmindelig store Resultater
overraskede Angriberne næsten lige saa meget som
Fersvarerne; Englænderne havde ikke de
nødvendige Reserver fremme til at udnytte
Angrebsresultaterne, og inden de fik sig besindet,
havde Tyskerne faaet deres Reserver frem og
angreb de indtrængte engelske Styrker i begge
Flanker, baade fra Nord og fra Syd. Herved
tilbageerobrede de en stor Del af det
tabtgaaede Terrain. — Englænderne led store Tab
under Flandern-Slaget og ved Cambrai (c.
450000 Mand), og de var meget udmattede ved
Kampens Afslutning. Der opstod derved hos
den engelske Hær en vis Svaghedstilstand, som
endnu ikke var helt overvundet, da den store
tyske Forsvarsoffensiv i 1918 begyndte, og dens
første Stød ramte den engelske Hær.
Den franske Hær i den sidste
Halvdel af 1917. Medens Englænderne
kæmpede i Flandern, var den franske Hærs
Disciplin og Kampdygtighed efterhaanden saa
vidt genoprettet, at man atter kunde tænke
paa at anvende Hæren, om end ikke til nogen
stor Offensiv, saa dog til mere begrænsede
Angrebsforetagender, der først og fremmest
havde til Maal at skaffe den franske Soldat hans
Selvfølelse tilbage. — Den 20.—25. Aug. angreb
Franskmændene saaledes N. f. Verdun paa
begge Sider af Maas og vandt nogle lokale Fordele.
Den 25. Oktbr angreb de NØ. f. Soissons og
trykkede det fremspringende Hjørne af den
tyske Front ved Laffaux ind, og Tyskerne
maatte som Følge heraf helt rømme den vigtige
Chemin des Dames Stilling, som
Franskmændene derved kom i ubestridt Besiddelse af.
Østfronten 1917.
Operationerne paa den
russiske Front. Tyskerne havde i Foraaret 1917
c. 80 Divisioner paa Østfronten, men
overensstemmende med Hindenburg’s og Ludendorff’s
Plan om foreløbig at forlægge Krigens
Tyngdepunkt til Havet og holde sig til den strategiske
Defensiv til Lands forholdt Tyskerne sig rolig
over for Russerne. Heller ikke den russiske
Revolution gav Anledning til noget Forsøg fra
tysk Side paa at føre et tilintetgørende Slag
mod den russiske Hær under den
Opløsningstilstand, som Revolutionen havde fremkaldt i
alle Ruslands militære Forhold. Den tyske
Regering stod paa det Standpunkt, at man ikke
burde »opirre« Russerne, men lade
Revolutionen udvikle sig uforstyrret hos dem uden
voldsom Paavirkning udefra; man mente da
hurtigere at kunne faa sluttet Fred med Rusland.
Som et Bidrag til at fremskynde
Opløsningsprocessen i det tidligere Tsarrige lod den tyske
Regering Lenin befordre fra Schweiz til
Rusland. — I første Træk bedømte Tyskerne
imidlertid Forholdene i Rusland fejl. Den russiske
Hær syntes at skulle genvinde sin Kraft, og da
Foraaret var gaaet, uden at Tyskerne havde
angrebet den russiske Front, gik Russerne selv
over til Offensiv. Den 4. Juni blev Brusilov
stillet i Spidsen for Hæren, og den 18.—27.
Juli angreb han den tyske Front ved Smorgan
og SV. f. Dünaburg. Begge disse Angreb
mislykkedes. Med større Held angreb Russerne i
Galizien. Her aabnede Brusilov den 29. Juni
en stor Offensiv N. f. Dnjestr, rettet mod den
tyske Sydarmés og II. østerrigske Armés
Stillinger i Zlota Lipa-Linien. Den 7. Juli
udstraktes Offensiven til ogsaa at omfatte Fronten S. f.
Dnjestr. Det gik som i 1916; de slaviske
Elementer i den østerrigske Hær svigtede, lod sig
tage til Fange eller gik i store Masser over til
Fjenden. Russerne gjorde betydelige
Fremskridt, slog den østerrigske III. Armé og
erobrede Halicz og Kalusz. Nu forstod de Ledende
i Tyskland, at man ikke kunde faa Fred med
Rusland uden et militært Opgør med det. Der
blev overført 6 tyske Divisioner fra Vestfronten
til Østfronten, og midt i Juli begyndte Tyskerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
