Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (1917.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Modoffensiv. Den 19. Juli angreb de
mellem Zloczow og Sereth, gennembrød de russiske
Stillinger og stødte frem langs Sereth til
Tarnopol. Hele den russiske Front mellem
Tarnopol og Karpatherne gav efter, Tarnopol faldt
den 25. Juli, og Russerne veg tilbage til deres
egen Landgrænse. Ogsaa S. f. Dnjestr blev de
trængt tilbage, de maatte opgive Stanislaw,
Nadvorna og Halicz (23.-24. Juli) og til sidst
ogsaa Kimpolung og Czernowitz (3. August).
Hermed standsede Centralmagternes Offensiv.
Galizien og Rukovina var rømmet af Russerne
med Undtagelse af en smal Strimmel Vest for
Grænsestrækningen mellem Brody og Dnjestr
og et mindre Omraade Øst for Kimpolung. Men
paa dette Tidspunkt var navnlig de
østerrig-ungarske Tropper saa medtagne og delvis i
Opløsning, saa at en Fortsættelse af Offensiven ind
over russisk Landomraade ikke var mulig.
— Langt værre stod det imidlertid til i den
russiske Hær. Her var Opløsningen i fuld Gang.
Den 1. Aug. afløstes Brusilov af General
Kornilov. Det lykkedes denne for en kort Tid at
standse den almindelige Demoralisation mellem
de russiske Tropper, men kun ved Anvendelse
af de skarpeste Midler. Da Kornilov blev afsat
den 12. Septbr, og Kerenski selv overtog
Kommandoen, tog Opløsningen mellem Tropperne
atter Fart. Kerenski, der troede, at Disciplinen
kunde opretholdes ved Taler og
Proklamationer, tabte snart helt Magten over Hæren.
Den rumænske Front. I Begyndelsen
af 1917 var Fronten mellem Karpatherne og
Focsani og Galatz til Sortehavet besat af 1. og
2. rumænske Armé og to russiske Armeer. De
rumænske Tropper udgjorde i alt 24
Divisioner, men 18 af disse var stærkt svækkede
gennem de tidligere Kampe. Russernes
Stridskræfter udgjorde 18 Divisioner og fik stadig
Forstærkninger. Over for de russisk-rumænske
Hære stod fra venstre til højre I. østerrigske
Armé og Mackensen’s 2 Armeer: først IX. Armé
og dernæst Donau-Armeen, der saaledes stod
længst mod SØ. I Januar Maaned 1917 foretog
de tysk-østerrigske Hære en Offensiv, satte sig
i Besiddelse af Focsani samt det befæstede
Brohoved ved Nomolosa og tvang Modstanderen
tilbage bag Sereth. — Der indtraadte nu en
lang Stilstandsperiode, der varede Resten af
Vinteren, Foraaret og Forsommeren, og under
hvilken den rumænske Hær reorganiseredes
under Ledelse af franske Officerer; i Juli
Maaned skal den rumænske Hærs Styrke have
udgjort c. 250000 Mand. Da ogsaa Russerne paa
dette Tidspunkt havde meget betydelige
Styrker i Moldau — gennemgaaende rigtignok af
meget ringe Kvalitet — var Russerne og
Rumænerne her paa den rumænske Front
Modstanderen betydelig overlegen i Tal. Til Støtte
for Brusilov’s Offensiv gik de russiske Hære
i Moldau den 31. Juli frem til Angreb mod I.
østerrigske Armé og IX. tyske Armé; den første
blev trængt tilbage mod Karpatherne, medens
IX. Armé afviste Angrebet, hvorefter Mackensen
den 6. Aug. gik frem til Modangreb og trængte
Russerne og Rumænerne tilbage, i Hovedsagen
til deres oprindelige Stillinger. Derefter
indtraadte atter Stilstand i Operationerne paa den
rumænske Front; der forefaldt ikke mere
Begivenheder af større Betydning her, og den 9.
Decbr sluttedes der Vaabenstilstand i Focsani
mellem Rumænien og Centralmagterne.
Rigas Erobring. Tyskernes næste Slag
gjaldt Riga, som det baade i politisk og
militær Henseende vilde være af stor Betydning at
komme i Besiddelse af. Efter Sejren i Galizien
kunde man tage Tropper fra denne
Krigsskueplads og dermed forstærke den paa den
nordlige Düna-Front staaende VIII. Armé (v. Hutier),
som derved blev bragt op paa 13
Infanteridivisioner og 13 Kavaleridivisioner (c. 170000
Mand). Den lige overfor staaende 12. russiske
Armé talte ganske vist c. 200000 Mand, men
dens Kampværdi var stærkt forringet paa Grund
af den svækkede Disciplin. Den 1. Septbr gik
v. Hutier over Diina ved Uexküll (30 km fra
Riga) og rykkede derefter i østlig Retning mod
Riga. Russerne gjorde kun svag Modstand, og
allerede den 3. Septbr faldt Riga. Derefter
rømmede Russerne hele den tilstødende Del
af Düna-Fronten helt op til Dünamünde og trak
hele denne Del af Kamplinien tilbage til nye
Forsvarsstillinger, c. 60 km NØ. i Riga.
Erobringen af Øsel og Dagø. For
yderligere at skærpe den Trusel mod de
russiske Østersølande, ja mod selve Petrograd,
som Rigas Indtagelse i og for sig allerede var,
foretog Tyskerne i Efteraaret 1917 en
Ekspedition til Øsel og Dagø og erobrede disse Øer,
hvorved de berøvede den russiske Flaade
Riga-Bugten som Operationsbasis.
Ekspeditionskorpset bestod af 42. Infanteridivision, kommanderet
af General v. Estorff og særlig udrustet under
Hensyn til Formaalet, i alt 23000 Mand, 5000
Fleste, 1400 Køretøjer, 150 Maskingeværer og
54 Kanoner af forskellige Kalibre. Hovedmassen
af den tyske Krigsflaade deltog i Angrebet.
Allerede i August Maaned samledes
Transportflaaden, 17 store og en Del mindre
Transport-dumpere, i alt 150000 Tons, hovedsagelig i
Hamburg og Bremerhafen. Herfra førtes
Transportskibene under Eskorte til Libau, hvor
Landgangsekspeditionen indskibedes. Den 11. Oktbr
afgik Transportflaaden ledsaget af en
Krigsflaade paa 10 Slagskibe. 13 Krydsere og en
 |
| Skitse 21. Rigas Erobring 1917. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
