Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Kampene om de tyske Kolonier.) - Verdenskrigen (Luftkrigen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Muni. I Jan. 1916 blev den tyske Styrke, som
efterhaanden var svundet ind til Halvdelen af
det oprindelige Tal, nødsaget til at gaa over
paa spansk Omraade, hvor den afvæbnedes.
Tysk Sydvestafrika. Her kæmpede
Tyskerne mod den sydafrikanske Unions
Tropper. I Begyndelsen af Krigen lammedes disses
Foretagender ved en Opstand fra Boernes Side;
men efter at denne Bevægelse var slaaet ned,
blev Forholdene snart ret uheldige for
Tyskerne. I Beg. af Oktbr 1914 landede sydafrikanske
Tropper i Lüderitzbugten og i Swakopmund,
hvorpaa største Delen af de tyske Stridskræfter,
som ialt udgjorde 5000 Mand, trak sig tilbage
til det Indre af Landet. Fra Kysten rykkede de
sydafrikanske Tropper frem langs Jernbanen fra
Swakopmund til Hovedstaden Windhuk, og
samtidig trængte stærke Kræfter frem fra Syd,
fra Oranjefloden i Retning af Keetmanshoop.
Tyskerne blev efterhaanden trængt sammen ved
Windhuk, og her blev de i Slutningen af April
angrebne af langt overlegne Kræfter, dels fra
S., dels fra V. Den 12. Maj maatte Tyskerne
rømme Windhuk og trak sig derefter tilbage til
det nordøstlige Hjørne af Kolonien, hvor de
endelig den 9. Juli 1915 gav tabt for
Overmagten og overgav sig.
Tysk-Østafrika. Her bestod den tyske
Styrke i Begyndelsen kun af nogle Hundrede
tyske Officerer og Underofficerer og 5000
indfødte Soldater; Tallet voksede imidlertid
efterhaanden til 3000 tyske og 13000 indfødte.
Styrken førtes af Oberstløjtnant, senere General
Lettow-Vorbeck. I Novbr forsøgte en
engelsk-indisk Styrke Landgang ved Tanga, men blev
slaaet tilbage. Ogsaa andre Angreb blev
afslaaet, og Tyskerne kunde endog foretage
Strejftog ind i Engelsk Østafrika. Saaledes gik
Tiden indtil Foraaret 1916. Imidlertid havde
Englænderne indset, at de intet kunde udrette
uden en alvorlig Kraftanstrengelse, og de
rustede nu et stort Ekspeditionskorps. Flertallet
af Tropperne stilledes af den sydafrikanske
Republik, desuden ydede Belgisk Kongo,
Portugisisk Mosambik og Indien Hjælp. Angrebet
skulde udføres samtidig fra Søsiden ved Landgang
og fra Britisk Østafrika. Lettow-Vorbeck havde
samlet største Delen af sine Tropper i
Kilimandjaroomraadet og blev her i Marts 1916
angrebet fra N. og Ø. af en flere Gange overlegen
Styrke, der tvang ham til at vige ud mod S.
Hele den nordlige Del af Kolonien gik tabt. Men
nu gjorde Regntiden Ende paa Operationerne,
og i Løbet af Vinteren 1916—17 kom den tyske
Styrke atter til Kræfter. — I Juni 1917
begyndte Kampene igen, og nu veg
Lettow-Vorbeck tilbage til Landets Sydøsthjørne, til
Mokondeomraadet tæt N. f. Grænsefloden Rowuma.
Englænderne søgte nu at omringe ham helt,
men næsten i yderste Øjeblik overskred han
Rowuma, kastede Portugiserne, som stillede sig
i Vejen for ham, til Side og holdt sig nu i den
første Halvdel af 1918 i den nordlige Del af
den portugisiske Koloni Mosambik. Fra nu af
maatte alle Lettow-Vorbeck’s Bestræbelser rettes
imod at skaffe Forplejning og Ammunition, og
Kampene bestod derfor i en Række Overfald,
som Tyskerne foretog for at skaffe sig de
fornødne Forsyninger. Da Forraadene i det
nordlige Mosambik var udtømt, vendte
Lettow-Vorbeck ganske overraskende tilbage til Tysk
Østafrika, gik uden om Njassasøens nordlige
Hjørne og brød ind i det engelske Nord-Rodesia.
Her fik han den 18. Novbr 1918 Efterretning om
Vaabenstilstanden, som ogsaa omfattede de
tyske Tropper i Østafrika. Dermed var Felttoget
her endt, og den tyske Styrke blev afvæbnet og
ført tilbage til Tyskland, efter i 4 Aar at have
trodset den langt overlegne Fjende. 30 Officerer,
125 Underofficerer og menige kom tilbage til
Hjemlandet.
Luftkrigen.
Under hele Krigen spillede Flyve- og
Ballonvæsenets Anvendelse og Luftkrigen en betydelig
Rolle. Navnlig Flyvevæsenet udvikledes ganske
overordentlig i Løbet af Krigen, og dets
Betydning og Indflydelse paa Krigsbegivenhederne
steg i tilsvarende Grad. Den Karakter, Krigen
fik, efterhaanden som den mere og mere
udviklede sig i Retning af Stillingskampe, gav
Flyvevæsenet og for øvrigt ogsaa Ballonvæsenet
særlig gode Betingelser for at virke. I
Begyndelsen af Krigen anvendtes Flyverne særlig i
Rekognosceringsøjemed og gjorde
herved fortrinlig Nytte. Betydningen af disse
Rekognosceringer blev ikke mindre,
efterhaanden som Krigen skred frem, og desuden fandt
Flyvere og Balloner nu ogsaa udstrakt
Anvendelse i Artilleriets Tjeneste, idet de lettede
Observationstjenesten og gav Muligheder for at
beskyde Maal, som det uden Luftrekognoscering
og Luftobservation ikke var muligt at faa Ram
paa. For at vanskeliggøre Modpartens
Rekognosceringer anvendte man »Jagere«,
hurtiggaaende Maskiner forsynede med Maskingeværer.
Dette førte til Kampe med Fjendens Jagere, og
der opstod saaledes ikke blot talrige
Enkeltkampe, der gav modige og dygtige Flyvere
Lejlighed til at udmærke sig endog saaledes, at
enkelte blev verdensberømte f. Eks. de tyske
Flyvere Immelmann, Boelcke og Richthofen, de
franske Guynemer, Nungesser, Pégoud, de
engelske Briggs, Robinson, Baird m. fl., men
ogsaa hele Luftslag, under hvilke der kæmpedes
om »Herredømmet i Luften«. Ogsaa til
Bombardement blev Flyverne anvendt i stor
Udstrækning, i Begyndelsen mod vigtige
Punkter bag den fjendtlige Front (Jernbanestationer,
større Brokonstruktioner, Magasiner o. l.), men
snart ogsaa til videregaaende
Bombardementstogter mod større Byer i Fjendens Hjemland.
Paris, London og de tyske Byer ved og i
Nærheden af Rhinen blev saaledes atter og atter
udsat for Flyverangreb, der ofte anrettede
betydelig Skade. Luftkrigen blev mere og mere
hensynsløs. Folkerettens Bestemmelser om, at
aabne Byer ikke maatte bombarderes,
respekteredes ikke. Tværtimod fandt der ofte
Bombardementer Sted mod Byer og andre Objekter
uden paaviselig militær Betydning. Foruden
Flyvemaskiner spillede Luftskibene,
særlig de tyske Zeppelinere, en stor Rolle ved
saadanne Bombardementer; de var for saa vidt
farligere end Flyvemaskinerne, som de kunde
medføre kraftigere Bombardementsmidler. Hvor
betydningsfulde disse Luftangreb var, vil fremgaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
