Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Luftkrigen.) - Verdenskrigen (Styrker og Tab i Verdenskrigen.) - Verdenskrigen (Litteratur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af nogle Talangivelser. London blev udsat for
32 Luftangreb, hvorved ikke mindre end 14290
Huse blev beskadiget. Ialt blev der udført 107
Luftangreb mod England, hvorved 1413
Personer dræbtes, medens 3407 Personer saaredes;
de fleste af disse Angreb udførtes af Luftskibe
(se nedenfor), der kunde medføre Bomber af
indtil 1000 kg’s Vægt. Paris ramtes af 46
Luftangreb, mest Flyverangreb; der dræbtes her
266 Personer og saaredes 603, medens der blev
ødelagt for 30 Mill. frcs Privatejendom. De
Flyverangreb, som de Allierede foretog »som
Repressalier« mod ubefæstede tyske Byer, dræbte
731 og saarede 1394 Personer; den materielle
Skade anslaas til 16 Mill. Reichsmark. Særlig
Luftangrebene mod London og Paris havde til
Hensigt at svække Befolkningens
Modstandskraft og paa denne Maade bringe Krigen til
Afslutning eller i hvert Fald bidrage til at afkorte
den. For saa vidt var Luftangrebene imidlertid
ganske forfejlede; Virkningen var snarere den
modsatte, idet Luftangrebene øgede Hadet mod
Fjenden og saaledes bidrog til, at ogsaa den
store Befolkning i England og Frankrig holdt
fast ved Beslutningen om at føre Krigen til
endelig og sejrrig Afslutning. Saaledes skal
Luftangrebene paa London have haft en
betydelig Virkning i Retning af at vække den engelske
Befolknings Kampiver; efter de første
Zeppelintogter (før Indførelsen af almindelig
Værnepligt) strømmede de unge Mænd saaledes i
stærkt forøget Antal til Hvervningskontorerne.
Hvad Luftskibene angaar, tabte de for øvrigt
meget i Betydning længere hen i Krigen. Det
viste sig nemlig, at de var alt for lette
Objekter for dristige Flyveres Angreb. Desuden
tvang Luftforsvarsartilleriet Zeppelinerne til at
gaa op i meget store Højder, hvorved deres
Bombekastninger ofte mere eller mindre
forfejlede deres Virkning. Og hvor højt de end gik
op, gik de fjendtlige Flyvere endnu højere op
og angreb dem ovenfra med Brandbomber eller
Maskingeværer. I 1917 ophørte Tyskerne helt
at anvende Zeppelinere i Landkrigen; Hærens
Luftskibe overførtes til Marinen. Tyskerne
havde under Krigen ialt udført c. 320
Bombardementstogter med 43 Arméluftskibe og 70
Marineluftskibe. De allerfleste af disse Angreb
udførtes paa Vestfronten. Mod England
udførtes der 60, mod Paris 4 af disse Angreb. Tabene
af Luftskibe var betydelige. Af Arméluftskibe
forulykkede 26, af Marineluftskibene 53.
Hvad Flyverne angaar, steg deres Betydning
stadig, efterhaanden som Krigen skred frem.
Ogsaa som Kampflyvere opnaaede de at
komme til at spille en betydelig Rolle. Med
Maskingeværild og med Bomber greb de ind i
Kampen paa Jorden, understøttede saaledes
umiddelbart Fodfolket og Artilleriet; angreb
undertiden med Held marcherende Kolonner,
Train, højere Stabes Kvarterer m. m. Særlig
den moralske Virkning af saadanne Angreb var
af stor Betydning, og derfor kunde de under
Forfølgning blive meget farlige for den
tilbagegaaende Fjende, idet de bidrog til at forøge
Forvirringen hos denne. Dette var saaledes
Tilfældet under de tysk-østerrigske Hæres
Forfølgning af den slagne italienske Hær efter 12.
Isonzoslag i 1917. Ogsaa under de Allieredes
Offensiv mod de vigende Tyskere i 1918 spillede
de fransk-engelske Flyveres Indgriben i
Kampen paa Jorden en stor Rolle og forøgede i høj
Grad Vanskelighederne for Tyskerne.
Styrker og Tab i Verdenskrigen.
Det hele Antal udskrevne Soldater udgjorde
i Tyskland c. 13 Mill.; i Østerrig-Ungarn 9 Mill.;
i Frankrig c. 8 Mill.; i Rusland 14 Mill.; i
England (Kolonierne indbefattet) c. 8 1/4 Mill.; i De
forenede Stater c. 5 Mill.; i Italien c. 3 3/4 Mill.;
i Bulgarien 380000; i Rumænien c. 1 Mill.
Tysklands Hær, der i Begyndelsen af Krigen
udgjorde c. 4 Mill. (heraf 2,7 Mill. i Felten), havde
i Slutningen af Krigen en Styrke af 8 Mill.
Soldater (heraf 5,3 Mill. i Felten). Frankrig havde
i Begyndelsen af Krigen knap 4 Mill. Mand
under Vaaben, i Slutningen af Krigen 5 Mill.
England begyndte med 118000 Mand og sluttede
med 1 3/4 Mill. Mand under Vaaben. Amerika
havde, da Krigen sluttede, næsten 2 Mill.
Soldater i Frankrig, Italien c. 2 Mill. Mand under
Vaaben. Antallet af døde var selv i Forhold til
disse store Styrker meget betydeligt, saaledes
for:
| Døde og Savnede | Saarede | Fanger | |
| Frankrig | c. 1,4 Mill. | c 2,5 Mill. | c. 0,5 Mill. |
| England | c. 0,8 — | c. 2,0 — | c. 0,2 — |
| Rusland | c. 1,5 — | c. 5,0 — | c. 2,5 — |
| Italien | c. 0,5 — | c. 1,0 — | c. 0,5 — |
| Forenede Stater | c. 100000 | 200000 | 40000 |
| Belgien | c. 40000 | 160000 | 70000 |
| Serbien | 300000 | 200000 | 80000 |
| Tyskland | c. 2,0 Mill. | 3,6 Mill. | 0,6 Mill. |
| Østerrig-Ungarn | c. 0,9 — | 3,2 — | 1,0 — |
| Tyrkiet | c. 0,5 — | 0,6 — | 100000 |
| Bulgarien | 100000 | 150000 | 100000 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
