Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Affæren gjorde et pinligt Indtryk i Tyskland,
og det bebrejdedes den kommanderende
Admiral at han ikke straks havde sendt større Skibe
til Undsætning. Aarsagen hertil var, at han var
gaaet ud fra, at det paa Kamppladsen var fuldt
sigtbart, som det var paa hans Ankerplads,
og i saa Fald kunde de hurtige Krydsere og
Jagere unddrage sig en overlegen Fjende ved
Flugt. Endvidere kunde Slagkrydserne paa
Grund af Vandstanden først komme ud, efter
at Slaget var endt. Bevogtningsflaaden blev
herefter forstærket, og de store Skibe forankret
saaledes, at deres Udløben var uhindret af
Vandstanden.
De tyske Undervandsbaade blev delvis
trukket tilbage fra Bevogtningstjenesten i
Helgolands-Bugten, da det havde vist sig, at de kunde
gøre bedre Tjeneste som Angrebsvaaben, idet
deres Evne til at holde Søen i længere Tid
var større, end man havde regnet med.
Virkningen heraf sporedes hurtigt. Den 5. Septbr
blev den lette Krydser »Pathfinder« (3000 t)
sænket ud for Firth of Forth, hvilket Tab dog
hurtigt blev udlignet ved, at en engelsk
Undervandsbaad sænkede Krydseren »Hela« (2000 t)
i Helgolands-Bugten, hvor engelske
Undervandsbaade af Harwich-Styrken gjorde Observations-
og Blokadetjeneste lige fra Krigens Begyndelse.
Den 22. Septbr sænkede Kaptajn v. Weddigen med
en tysk Undervandsbaad Panserkrydserne
»Aboukir«, »Hogue« og »Cressy« (hver paa 12000 t),
der var under Gang med langsom Fart ud for
den hollandske Kyst. Først blev »Aboukir«
sænket, derpaa »Hogue« og endelig »Cressy«,
efterhaanden som de kom hverandre til Hjælp
for at bjerge Besætningerne. Det materielle Tab
var ikke føleligt, da det var gamle Skibe, men
62 Officerer og 1070 Søfolk fandt deres Død i
Bølgerne. 15. Oktbr blev Krydseren »Hawke«
sænket af samme tyske Undervandsbaad ud
for den skotske Østkyst, og den 31. samme
Maaned blev Krydseren »Hermes«torpederet i
Kanalen. Disse Affærer foranledigede, at det engelske
Admiralitet gav Ordre til, at store og
værdifulde Skibe skulde gaa med høj Fart, og under
Forlis skulde de overlade Bjergningen af
Besætningerne til de mindre Stridskræfter. Ogsaa
ved de nordligste engelske Basishavne viste de
tyske Undervandsbaade sig, og da der endnu
ikke var truffet tilstrækkelige
Sikringsforanstaltninger ved Storflaadens Ankerpladser,
maatte Flaaden holde Søen eller gaa til
midlertidige Tilflugtssteder paa Skotlands Vestkyst
og ved Nord-Irland. Under Opholdet her blev
den 27. Oktbr Dreadnought Slagskibet
»Audacious« (27000 t) sænket ved at støde paa en
Mine, da det efter Natskydningsøvelser søgte
Havn. Mandskabet blev bjerget af White Star
Liniens Damper »Olympic«. Minefeltet var
udlagt af den tyske Hjælpekrydser »Berlin«, der
derefter lod sig internere i norsk Havn. Den
26. Novbr forulykkede det engelske Slagskib
»Bulwack« (15000 t), sandsynligvis ved en indre
Eksplosion.
Mineudlægningen, saavel den passive ved
egen Kyst, som den aktive ved
Fjendens Kyst, tog mere og
mere Fart. England tog under
Henvisning til de tyske
hemmelige Mineudlægninger i aaben Sø
Anledning til i Novbr 1914 at
erklære hele Nordsøen for
Krigsfarvand, i hvilket det var farligt
for neutrale Skibe at færdes,
medmindre de fulgte de af de
engelske Autoriteter anviste
minefri Veje. Disse gik gennem
Dover-Strædet, hvis Passage var
blevet indsnævret ved et i
Begyndelsen af Oktbr udlagt og
bekendtgjort Minefelt, og langs den
engelske Kyst i minestrøget
Farvand. England opnaaede herved
fuldstændig Kontrol med den
neutrale Skibsfart paa
Skandinavien. Tyskland svarede herpaa ved i
Febr 1915 at erklære Farvandet omkring
Storbritannien og Irland samt den engelske
Kanal for Krigsfarvand, i hvilket det ikke
vilde indestaa for de neutrale Skibes
Sikkerhed eller for neutralt Gods og neutrale
Personers Sikkerhed i fjendtligt Skib. Under
hele Krigen udlagdes det ene Minefelt efter
det andet for at gøre Fjendens Passager saa
farlige som muligt. Samtidig udvikledes et
stort Minerensningsapparat til Fremskaffelse af
minefrie Veje. Til dette Brug anvendtes alt det
civile Fartøjsmateriel, saasom Trawlere,
Linefiskere, Yachter e. l., der kunde skrabes
sammen. Saavel ved Udlægningen som ved
Strygningen gik der mange Skibe og Menneskeliv
tabt. Et særlig føleligt Tab havde de tyske
Mineudlæggere 17. Oktbr 1914, da 4
Torpedobaade paa Vej til engelsk Kyst for at udlægge
Miner ved the Downs, tæt Nord for Dover,
hvor der var Ankerplads for neutrale Skibe,
blev sænket af en engelsk Krydser og nogle
Jagere. Af særlig Vigtighed for England var
Spærringen af Strædet ved Dover. Denne blev
efterhaanden ogsaa saa effektiv ved Miner, Net
og Bevogtningsfartøjer, at Transporterne
mellem England og Frankrig kunde foregaa
uhindret, selv efter at Tyskland havde erobret den
største Del af den belgiske Kyst og etableret
Basis for Jagere og Undervandsbaade i de
belgiske Havnebyer Brügge og Ostende.
 |
| Fig. 2. Von Weddigen’s Undervandsbaad »U. 9«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
