- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevogtningstjeneste til Sikring af
Troppetransporter til Dardanellerne; kun 130 af dens 700
Mands Besætning blev reddet.

De oversøiske Farvande.
(Krydserkrig).

De tyske Krydsere i de oversøiske Farvande
var fordelt saaledes: Panserkrydserne
»Scharnhorst« og »Gneisenau« samt de lette Krydsere
»Emden«, »Nürnberg« og »Leipzig« i
Stillehavet, den lette Krydser »Königsberg« paa
Østkysten af Afrika, de lette Krydsere »Karlsruhe«
og »Bremen« i Vestindien og den lette Krydser
»Dresden« i Brasilien.

Medens de tyske Handelsskibe hurtigt blev
tvungne til at søge Tilflugt i neutrale Havne,
foregik de Allieredes Transporter over Havene
vedblivende, og det var derfor af største
Vigtighed for de Allierede at faa tilintetgjort de
tyske Krydsere, hvis Opgave det maatte blive at
ødelægge disse Transporter, da de var for svage
til at foretage sig større militære Opgaver.
Vanskeligheden var stor paa begge Sider, for de
Allierede var det som at lede efter en Synaal
i en Høstak at faa Føling med Fjenden, og for
Tyskerne laa Vanskeligheden i Mangel paa
Støttepunkter, hvor de kunde forsyne sig, saa
de for største Delen var henvist til at leve af
Bytte paa Søen.

Ved Krigens Udbrud var Stillehavseskadren
under Admiral, Grev v. Spee’s Kommando ret
spredt, »Emden« ved Tsingtau, »Leipzig« paa
Vestkysten af Mexiko, »Nürnberg« ved San
Francisco og »Gneisenau« og »Scharnhorst« ved
Karolinerne. Det lykkedes v. Spee at samle
»Gneisenau«, »Scharnhorst«, »Nürnberg«, »Leipzig«
og »Dresden« til en Eskadre paa Vestsiden af
Sydamerika, hvor han haabede at kunne faa
Forsyninger ved Hjælp af de i de
sydamerikanske Republikker boende Tyskere. Eskadren var
ret stærk og de fleste allierede Flaadestyrker i
oversøiske Farvande overlegen. Dette viste sig
snart ved dens Møde med en engelsk Eskadre,
der fra Falklandsøerne, hvor den havde sin
Basis, foretog et Kryds rundt Kap Horn for at
søge efter de tyske Krydsere. Eskadren bestod
af Panserkrydserne »Good Hope« og
»Monmouth«, den lette Krydser »Glasgow« og
Hjælpekrydseren »Otranto« under Admiral
Craddock’s Kommando. Endvidere hørte til
Eskadren det gamle Panserskib »Canopus«, men
dette blev forsinket og naaede ikke at deltage i
Kampen. Eskadrerne, der gennem Radio havde
faaet Nys om hinandens Plads, mødtes den 1.
Novbr 1914 temmelig sent paa Eftermiddagen
ud for Coronel i Chile. Kampen blev ført i
Linieformation paa sydlig Kurs, Tyskerne
østligst. Vinden var frisk østlig med en Del Sø.
v. Spee fik de fleste taktiske Fordele paa sin
Side. Først ved 7 Tiden begyndte Kampen, saa
de engelske Skibe kom til at tegne sig som
skarpe Silhouetter mod den lyse Horisont,
medens de tyske laa delvis i Mørke med Landet
som Baggrund, endvidere ramte Søen de
engelske Skibe paa den mod Fjenden vendende
Bov, saa Søsprøjtet generede Skydningen, og
endelig var den artilleristiske Overlegenhed paa
tysk Side. Panserkrydserne kæmpede mod
hverandre, og straks efter Kampens Begyndelse
ødelagdes »Good Hope«’s forreste svære Kanon
og »Monmouth« kom i Brand. »Good Hope«
(14300 t) gik ned Kl. 8, og en Time efter fulgte
»Monmouth« (9900 t), sænket af »Nürnberg«.
Admiral Craddock og hver Mand af
Besætningen fulgte med i Dybet. Derimod havde
»Glasgow« næsten ingen Skade lidt i dens Kamp med
de lette tyske Krydsere, skønt den var ramt
adskillige Gange, og takket være sin høje Fart
og Mørket slap den bort. Hjælpekrydseren
havde trukket sig tilbage straks ved Slagets
Begyndelse. Begivenheden vakte stærk Uro i det
engelske Admiralitet; hvad kunde v. Spee ikke
udrette mod de Allieredes Handelsruter, eller,
hvis han valgte at staa over til Afrikas
Vestkyst, mod de store Troppetransporter, der
netop skulde til at foregaa fra Kapstaden til
Erobring af de tyske vestafrikanske Besiddelser.
Den engelske Admiral Fisher, der havde
afløst Prinsen af Battenberg som 1. Sølord i det
engelske Admiralitet, fandt hurtigt paa Raad.
Han sendte i al Hemmelighed Admiral Sturdee
med 2 af Storflaadens Slagkrydsere
»Invencible« og »Inflexible« (hver 20300 t) til
Sydamerika. Sammen med de i Farvandene alt
værende Skibe vilde Sturdee være v. Spee betydeligt
overlegen. Paa Vejen over Atlanterhavet og ved
Falklandsøerne stødte yderligere 3
Panserkrydsere, 2 lette Krydsere samt ovenomtalte
Panserskib »Canopus« til Eskadren. Den laa samlet paa
Port Williams og Stanleys Red for at fylde
Kul den 7. Decbr 1914; en af de lette Krydsere
»Bristol« havde Maskineftersyn. Admiral v.
Spee, der i Stillehavet var jaget af c. 70
japanske og engelske Krydsere, havde efterhaanden
trukket sig S. paa og rundt Kap Horn og kom
den 8. Decbr Kl. 8 til Falklandsøerne, hvor han
vilde ødelægge den engelske Basis og indtage
Kul og andre Fornødenheder fra tyske Skibe
og Priser. »Gneisenau« og »Nürnberg« var sendt
forud for at spejde; de blev observeret og
rapporteret til Admiral Sturdee fra Signalstationen paa

Fig. 4. Skitse af Sydamerikas sydlige Del.
Fig. 4. Skitse af Sydamerikas sydlige Del.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free