Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kl. 1 1/2 fik den engelske Slagkrydser
»Inflexible« saa stor Skade, at den maatte trækkes
ud af Kampen. Den blev senere paa
Eftermiddagen ramt af en Mine og maatte gaa ud af
Strædet. Under Tilbagetoget blev saa godt som
hele den franske Division ødelagt, kun eet Skib
slap nogenlunde uskadt. 2 stødte paa Miner,
det ene reddedes til fransk Havn, men det
andet gik ned med næsten hele sin Besætning,
og et maatte sættes paa Land, stærkt medtaget
af Kanonild, men kom senere flot og bjergedes
hjem. De engelske Panserskibe fortsatte
Angrebet, der syntes at skulle lykkes, og
Minestrygningen af den sidste Spærring kom i Gang,
men mellem Kl. 4 og 6 stødte to af Skibene
paa Miner og sank ud paa Natten; Admiral
Robeck førte Resten af sin Eskadre ud i
Ægæerhavet.
Hermed opgaves Forsøget paa at forcere
Strædet alene ved Flaadens Hjælp. Efter alt at
dømme var det et tyrkisk Minefelt udlagt 8.
Marts uden for det egentlige Sejlløb, der
foraarsagede de store Tab, muligvis ogsaa
drivende Miner, der ikke kunde bortstryges. Det
var en særlig Art konstrueret for dette
Farvand. De drev ud med Strømmen og holdtes
i en bestemt Dybde ved en automatisk virkende
Mekanisme.
Kritikken gik ud paa, at Forsøget vilde være
lykkedes, om hele Flaaden uden Hensyn til
Artilleri og Miner var sejlet hurtigt igennem thi
selv om Tabet var blevet lige saa stort, var der
Skibe nok tilbage til at tvinge Konstantinopel
til Overgivelse. Her var man meget ængstelig
for, at dette skulde ske, og der blev truffet
Forberedelser til at flytte Regeringens Sæde ind i
Lilleasien. Nu bestemte de Allierede sig til
Erobring af Strædets Kyster ved landmilitære
Kræfter, men Forberedelserne hertil tog saa
lang Tid, at Tyrkerne ved tysk-østerrigsk Hjælp
kunde faa Forsvaret i Stand igen og yderligere
forstærket, saaledes blev der bl. a. ført 200
østerrigske Skoda-Kanoner derned. Det lange
Ophold var for
en stor Del
foranlediget ved, at
Transportfartøjerne med
Tropper fra
Indien ikke var
lastet med en
hurtig Landsætning
under Fjendens
Kanoner for Øje,
saa de maatte
sendes til
Ægypten for
Omladning. Endelig den
25. April
begyndte Felttoget.
Flaaden spillede
herunder en
underordnet, men ikke
uvigtig Rolle. Den
skulde dække alle
Transporterne af
de c. 300000 Mand,
samt sikre
Landsætningerne af
disse ved
forudgaaende Bombardement af
Landingsstederne
med Omgivelser,
den skulde støtte
Hærens
Søflanker, tilføre Hæren
alle Forsyninger,
ja selv
Drikkevand, bortføre
Syge og Saarene til fjerntliggende Hospitaler og
endelig bringe Hæren bort igen efter det c. 11
Maaneders mislykkede Felttog. Disse Opgaver
blev løst fuldt ud tilfredsstillende, men det skete
ikke helt uden Tab. Det ældre engelske
Slagskib »Goliath« (13000 t) blev 12. Maj torpederet
af en tyrkisk Jager, og to andre »Triumph«
(12000 tj og »Majestic« (1500O t) blev sænket et
Par Uger efter af en tysk Undervandsbaad, der
havde gjort den lange Rejse fra Wilhelmshaven
gennem Gibraltarstrædet. 14. August
torpederedes et engelsk Transportskib »Royal Edward«,
hvorved 850 Mand omkom. De større engelske
Skibe blev trukket væk fra Dardanellerne og
erstattet af Monitorer, og i dette Øjemed
ombyggede Krydsere, der var særlig beskyttede
mod Undervandsskader. Ogsaa engelske og
franske Undervandsbaade gjorde sig
fordelagtigt bemærket ved at staa gennem
 |
| Fig. 8. Skitse af Dardanellerne ved Flaadeangrebet den 18. Marts 1915. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
