Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der atter aabnede Ilden. De modgaaende
Flaader nærmede sig nu saa meget hinanden, at
de foran gaaende Spejderskibe kom i Kamp.
Da Beatty Kl. 5,56 fik den forreste Del af
Jellicoe’s Flaade i Sigte, var han efterhaanden
avanceret saa godt et Stykke op forbi den tyske
Tête, at han kunde dreje Ø. over foran denne
og derved opnaa den fordelagtige artilleristiske
Position, der kaldes at sætte Kryds over T’et,
hvorved Fjenden beskydes langskibs, medens
han kun kan svare med sine forreste Kanoner;
samtidig med at han gav Jellicoe Plads til at
danne Slaglinie. For at undgaa at komme i den
uheldige Stilling, drejede ogsaa den tyske
Flaade efterhaanden Ø. paa under stadig Kamp
mod Beatty og Evan Thomas.
3. Afsnit. Som omtalt var Admiral
Hood med sine 3 Slagkrydsere og lettere
Fartøjer gaaet Øst over for at afskære
Fjenden, som dengang kun antoges at være
lettere Stridskræfter, fra Tilbagetog gennem
Skagerrak; men da Jellicoe fik at vide, at Beatty
var i Kamp med tyske Slagkrydsere, gav han
Hood Ordre til at ile Beatty til Hjælp. Kl. 4
stod Hood Syd paa med høj Fart. Paa Vejen
kom han i Kamp med lette tyske Krydsere og
Jagere og maatte dreje af for
Torpedoangreb fra disse. Hans Jagere søgte at afværge
dette Angreb, men da de tyske Slagkrydsere
nu kom til, vendte de sig mod disse og afskød
Torpedoer, men maatte snarest trække sig
tilbage for en overmægtig Artilleriild. I denne
Affære blev den engelske lette Krydser
»Chester« og den tyske lette Krydser »Wiesbaden« saa
stærkt beskadiget, at den førstnævnte maatte
trække sig ud af Kampen, medens den
sidstnævnte blev liggende og sank ud paa Natten;
en Jager paa hver Side blev sænket. Da Hood
kom paa Kamppladsen Kl. 6,20, tog han efter
Beatty’s Ordre Plads i Spidsen for
Slagkrydserne og førte saaledes disse i den paafølgende
Kamp med de tyske Slagkrydsere, der paa den
Tid førtes paa en Afstand af 8—9000 m. 10
Minutter efter blev Hood’s Kommandoskib,
Slagkrydseren »Invincible« (20000 t) ramt af en
Granat, der eksploderede i et Kanontaarn, og
foraarsagede, ligesom ved de andre Slagkrydseres
Undergang, en Eksplosion i det underliggende
Ammunitionsmagasin, der brækkede Skibet midt
over og tog Admiralen og Besætningen med i
Dybet. Senere fik Resten af Hood’s
Slagkrydsere Ordre til at gaa bag Beatty’s Eskadre.
Da Panserkrydserne, der gik forud for
Jellicoe’s Hovedstyrke, nærmede sig Kamppladsen,
gik den ene Deling paa 4 Skibe vedblivende
fremad, medens de øvrige blev ved
Hovedstyrken og tog Plads agten for denne og kom ikke
til at deltage i Slaget. Den fremadgaaende
Deling kom for Boven af Beatty’s Eskadre, saa
de 2 agterste maatte vige af, medens de to
forreste fortsatte og kom i Kamp med lette tyske
Krydsere, bl. a. med »Wiesbaden«, der alt
beskadiget laa næsten stille. Optaget heraf tog
de sig ikke i Agt for de sig nærmende tyske
Slagskibe, der tog dem under Ild. Den ene,
Flagskibet »Defence« (14800 t) blev truffet af
to Salver og gik til Bunds paa samme Maade
som Slagkrydserne, og den anden, »Warrior«
(13750 t) blev stærkt beskadiget og maatte søge
væk; den sank Dagen efter paa Vej til Basis,
slæbt af »Engadine«.
Admiral Evan Thomas, der med sine 4
Slagskibe havde fulgt Beatty i Kampen Nord og
Øst over, kunde ikke fortsætte, da Jellicoe’s
Flaade kom ned mellem hans og Beatty’s, saa
han maatte lade Beatty i Stikken og dreje V.
i, for derefter at sætte sig i Kampflaadens
Kølvand. Under Drejet, i hvilket han stadig
kæmpede med den tyske Slagflaade, fik et af hans
Skibe, »Warspite«, sine Styregrejer i Uorden,
saa Roret blev liggende i Borde, og Skibet
vedblev at dreje paa Stedet og blev udsat for svær
Ild fra den Del af de tyske Slagskibe, der
dengang var i ovennævnte Kamp med
Panserkrydserne, men derved frelste den »Warrior« fra
fuldstændig Tilintetgørelse ved at drage Ilden
paa sig. Ved heldig Manøvre med Skruerne
lykkedes det »Warspite« at komme Vest paa og
senere at naa sin Basis.
Som omtalt havde Beatty overfløjet den
tyske Slagkrydserlinie og kæmpede sammen med
Hood under Drej Sydøst over Øst for de tyske
Skibe. De tyske Slagkrydsere blev efterhaanden
stærkt medtagne, og kort efter Drejet blev
Admiralskibet »Lützow« (28000 t) gjort
ukampdygtigt ved Granatild og Torpedoskud, saa v.
Hipper maatte forlade Skibet i en Jager, og
kom først ud paa Aftenen om Bord i et andet
af sine Skibe, »Moltke«. »Lützow« bjergede sig
Syd paa, men maatte sænkes Kl. 4 om Natten
ved Torpedoskud fra et andet tysk Skib;
Mandskabet blev bjerget af tyske Jagere.
4. Afsnit. Admiral Jellicoe ventede til det
sidste med at danne Slaglinie, da han ikke
kunde faa nøjagtige Oplysninger om den tyske
Slagflaades Stilling. Først Kl. 6 1/4 kunde han
nogenlunde bedømme Situationen og gik over
til Kølvandsorden ved at dreje divisionsvis op
i Kølvandet paa den østligste Division, der
fortsatte sin Kurs, som dengang var omtrentlig
vinkelret paa Retningen til Fjenden i en
Afstand fra denne paa c. 12000 m. Ilden aabnedes
Kl. 6 1/2, efterat Beatty var trukket fri af
Skudretningen, og Kl. 6 3/4 var den engelske Flaade
helt færdig med Overgangen til Kølvandsorden,
staaende Sydøst over efter Beatty’s Eskadre.
Da det gik op for Admiral v. Scheer, der havde
fulgt Slagkrydserne Nord over, at hans Tête
var i en meget farlig Stilling, beskudt forude
fra 3 Sider paa een Gang, Beatty fra Øst, Jellicoe
fra Nord og Evan Thomas fra Vest, og at han
havde hele den engelske Storflaade imod sig,
bestemte han sig til at unddrage sig Fjendens
Ild ved at dreje alle sine Skibe samtidigt til
modsat Kurs, hvorved han tillige gav v.
Hipper’s Slagkrydsere og Jagerne bedre
Manøvrerum. For at skjule Drejet lod v. Scheer
Jagerne foretage Torpedoangreb og Udlægning af
Røgdækning. Under Angrebet blev det engelske
Slagskib »Marlborough« (28000 t) Klokken 6,55
ramt af en Torpedo, hvorved det fik en Del
Slagside, men kunde dog holde sig i Linien,
indtil hen paa Natten, da det maatte søge
engelsk Havn, hvortil det kom den paafølgende
Dags Morgen Kl. 2. Det lykkedes v. Scheer at
komme fri, men da han mente, det var for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
