Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Breslau« 20. Jan. 1918 overraskede og sænkede to
engelske Monitorer og ved Tilbageløbet stødte paa
Miner, hvorved »Breslau« sank og »Goeben«
maatte sættes paa Land et Stykke oppe i Strædet.
Det blev angrebet 276 Gange af Flyvere med
15 t Sprængstof, men Skibet tog ingen
nævneværdig Skade heraf og kom senere flot.
Da den franske Flaade blev trukket tilbage
fra Dardanellerne, blev den fra Oktbr 1915
benyttet til Overførelsen af en fransk Hær til
den græske By Saloniki, og til Organisation
af en Basis ved denne By. Al Transport af
Personel, Materiel og Livsfornødenheder maatte
foregaa søværts under Flaadens Beskyttelse.
Det største Tab herunder var
Torpederingen af Hjælpekrydseren »Provence II« den
26. Febr 1916, hvorved 1000 Mand omkom.
Hæren blev landsat af Hensyn til Bulgariens
Indtrædelse i Krigen paa Centralmagternes
Side og den serbiske Hærs betrængte Stilling, og
Tilladelsen hertil blev givet af Grækenlands
Statsminister Venizelos, trods Kong
Konstantin, der vilde holde Grækenland strengt
neutral. Det var de Allierede meget om at gøre
at faa Grækenland med i Krigen paa deres
Side som en Modvægt mod Bulgarien, og da
de havde Venizelos og den største Del af
Befolkningen paa deres Side, blev der lagt stærkt
Pres paa Kong Konstantin, bl. a. blev
Grækenland gentagne Gange blokeret, dets Krigshavne
okkuperede, og Flaaden beslaglagt, hvilket blev
foretaget af en fransk Flaadeafdeling af ældre
Skibe, bistaaet af enkelte engelske og italienske
Skibe. Endelig abdicerede Kongen 1917 og
Venizelos, der var blevet landsforvist, kom
tilbage til Grækenland, og førte dette med ind
i Krigen.
Landsætningen af en fransk Hær ved Saloniki
kom for sent til at redde den serbiske Hær,
der blev nødt til at trække sig tilbage til
Adriaterhavet. En kombineret fransk, engelsk og
italiensk Flaadeafdeling overførte Hæren fra
Durazzo og Valona til Korfu, der i den
Anledning var blevet okkuperet af franske
Jægere 10.—11. Jan. 1916. Transporten omfattede
c. 140000 Mand, med Materiel lige til Kanoner,
23000 Fanger, 12000 Civile, 11000 Heste, 6000
Okser m. m. og udførtes uden andet Tab end
2 Trawlere, til Trods for Angreb af
Undervandsbaade. I April—Maj Maaned 1917 blev den
rekonstruerede serbiske Hær overført til
Saloniki af den franske Flaade, bistaaet af
engelske og italienske Jagere og Patruljebaade.
Franske Flaadestyrker fik Forsvaret af den
syriske Kyst og delvis af Ægypten betroet;
herunder blev den gamle franske Panserkrydser
»Amiral Charner« sænket af en tysk
Undervandsbaad den 8. Decbr 1916. Ved den
engelske General Allenby’s Erobring af Palæstina
blev Søfløjen understøttet af den franske
Flaadeafdeling og engelske Monitorer.
I Adriaterhavet forandredes
Krigsførelsen meget efter Italiens Indtrædelse i
Krigen Maj 1915, der tvang Østerrig-Ungarns
Flaade til større Virksomhed, da den nu havde
Fjenden lige ved Døren. Naar undtages et
Bombardement Dagen efter Krigsudbruddet af
italienske Byer og Kysthavne, foretaget af
østerrigske Skibe af alle Arter, holdtes de store
kostbare Skibe stadigt i Krigshavnene Triest,
Pola, Fiume og Cattaro, saa Kampen væsentlig
blev ført med mindre Fartøjer, og da særlig
med Undervandsbaade, af hvilke flere blev
sendt ned fra Tyskland med Jernbane i adskilt
Tilstand. Der udkæmpedes mange Smaakampe
mellem lette Stridskræfter med næsten lige Tab
paa begge Sider. Undervandsbaadenes Aktivitet
bandt de Allieredes store Skibe til deres Basis,
som de kun forlod, naar det var højst
nødvendigt. Endvidere foraarsagede
Undervandsbaadene, at de Allierede trods deres store Overmagt
ikke kunde udføre en Nærblokade af de
østerrig-ungarske Havne, men maatte nøjes med at
spærre Otranto-Strædet.
De Allieredes Flaadestyrke i Adriaterhavet
var ret stor. Italien havde 12 Slagskibe, hvoraf
6 Dreadnoughter, til Disposition med Taranto
som Basis. Den ligger paa Vestsiden af den
italienske »Støvlehæl«, hvis Østside grænser til
Otranto-Strædet. Flaaden laa her godt dækket
mod Angreb fra Undervandsbaade og
Luftfartøjer, og dog saa nær ved Strædet, at den
tidsnok kunde komme til Stede ved eventuelle
Udbrud fra østerrigsk Side. Brindisi var Basis
for Krydsere, Jagere og Undervandsbaade,
endvidere var Ancona og Venedig Tilflugtsteder
for mindre Fartøjer af alle Arter. Englands
Kontingent var 4 Panserskibe (der dog senere
blev trukket tilbage), 4 lette Krydsere, nogle
Undervandsbaade og Jagere. Endvidere
leverede England en Mængde Trawlere og andre
Fiskefartøjer med Spærringsmateriel til Brug
ved Otranto-Strædet samt senere Monitorer til
Kystforsvar. Frankrigs Kontingent var i
Begyndelsen 6 Torpedobaade og 6 Undervandsbaade,
og senere tog den franske Flaade, der havde
opereret mod Grækenland, Station ved Korfu.
Det kom ikke til Kamp mellem store Skibe
indbyrdes, men en Del af dem gik tabt, enten
i Havnene eller paa Vej til eller fra
Reparationssted. Italien mistede Slagskibene »Regina
Margherita« (13000 t) ved Miner, »Benedetto
Brin« (13000 t) samt »Leonardo da Vinci« (22500
t) ved indre Eksplosioner. Frankrig mistede i
1916 og 1917 Slagskibene »Suffren« (13000 t),
»Gaulois« (11000 t) og »Danton« (18000 t), alle
torpederet af Undervandsbaade, medens de var paa Vej til
eller fra fransk Havn. England mistede »Russel«
(14000 t) og »Cornwallis« (14000 t); den første
ved Miner, den anden ved Torpedoer. Tabene
af Undervandsbaade var paa begge Sider ret
store. Under Krigen udviklede Italien en særlig
Skibstype, en lille, hurtigsejlende Vedetbaad,
armeret med hurtigskydende Kanoner,
Dybdebomber og Torpedoer. De blev bygget i et
Antal af c. 400 og gjorde fortrinlig Fyldest i
megen forskellig Tjeneste. De anvendtes som
Spejdere, Dækningsfartøjer,
Undervandsbaadsødelæggere og som direkte Angrebsvaaben mod
store Skibe. En Del af dem var forsynet med
en ekstra lydløs elektrisk Motor til Brug i
Nærheden af Fjenden. Her skal nævnes
enkelte af deres Meritter. Natten mellem den 9.
og 10. Decbr 1917 gik 2 Vedetbaade gennem
Spærringen ind i Triests Havn og torpederede
Panserskibene »Wien« og »Buda-Pest«, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
