- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Fredslutningen.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frivillig Hvervning. Hele Flaaden skulde
afleveres til de Allierede med Undtagelse af nogle faa
Patrouillebaade paa Donau. Alle Handelsskibe
og en stor Del af Flodfartøjerne skulde
udleveres. Desuden skulde der afleveres Kvæg,
Materiel m. m.

Neuilly-Traktaten undertegnedes i
Neuilly-sur-Seine den 27. Novbr 1919. I
Forbindelse med de andre Traktater ændrede den
ganske Magtfordelingen i Sydøsteuropa og
Balkan. Hidtil havde Bulgarien været større og
mere folkerigt end Serbien og Grækenland. Ved
Pariserkonferencens Afgørelse blev Bulgarien
stærkt formindsket i Omraade og Indbyggertal,
medens dets Nabostater paa Balkan blev meget
større end det selv. Bulgarien maatte afstaa
den Del af Trakien, som det fik ved Freden i
Bukarest, til Grækenland. Nogle Distrikter, bl. a.
Strumica, overlodes til Jugoslavien.
Erstatningen fastsattes til 225 Millioner Guldfrancs at
betale i halvaarlige Afdrag i 37 Aar. Der skulde
afleveres Kvæg m. m. til de ødelagte Egne i
Grækenland, Rumænien og Jugoslavien samt
Kul til sidstnævnte Stat. Hærens
Maksimumsstyrke fastsattes til 20000 Officerer og Menige;
den skal tilvejebringes ved frivillig Hvervning.
Bulgarien maa ikke have noget Luftværn og
heller ikke Undervandsbaade.

Sèvres-Traktaten, som skulde, ordne
Forholdet over for Tyrkiet, blev først
undertegnet i Sèvres den 10. Aug. 1920, altsaa længe
efter at Pariserkonferencen havde hævet sine
Møder. En af de væsentligste Grunde til, at
Ordningen af det tyrkiske Spørgsmaal trak ud,
var Vanskeligheden ved at skabe Enighed
mellem Stormagterne om Fordeling af Mandaterne
over de ikke tyrkiske Dele af det ottomanske
Rige. Den Ordning af Mandatspørgsmaalet, som
man endelig enedes om, blev først fastsat paa
San Remokonferencen den 4. Novbr 1920. —
Ifølge Sèvres-Traktaten overlodes Konstantinopel
til Sultanen; Stræderne blev neutrale og
stilledes under Kontrol af en international
Kommission af Repræsentanter fra England, Frankrig,
Italien, Japan, Rumænien og Grækenland.
Grækenland fik Tenedos og Imbros, Østtrakien og
Smyrnaomraadet; Armenien erklæredes frit og
uafhængigt. Mesopotamien og Palæstina
erklæredes for uafhængige Stater, der skulde styres
gennem Mandater; og Hedjaz blev en fri og
uafhængig Stat. Rodos og nogle andre Øer
afstodes til Italien. Det britiske Herredømme
over Cypern og Protektorat over Ægypten
stadfæstedes. — Tyrkiet maatte ingen Hær holde,
og dets Grænse- og Gendarmerikorps maatte
ikke overstige 50000 Mand. — Sèvres-Traktaten
blev imidlertid ikke ført ud i Livet. Den var
afsluttet med Sultanen, og efter Systemskiftet
nægtede en nydannet Regering i Angora med
Mustafa Kemal Pasha i Spidsen at opfylde
Fredens Bestemmelser. Det lykkedes Kemal
Pasha med Held at hævde sit Standpunkt med
Vaabenmagt: Grækerne fordreves fra
Smyrnaomraadet, og Franskmændene afgav frivillig
Cilicien. Det kom til nye og besværlige
Forhandlinger, der førte til Traktaten i Lausanne
den 24. Juli 1923. Tyrkiet fik herved Østtrakien
med Adrianopel tilbage tilligemed
Smyrnaomraadet.

En direkte Følge af Verdenskrigen var, at
det russiske Rige blev stærkt
formindsket, idet der dannedes en Række »Randstater«
langs Rigets Vestgrænse. Til disse Randstater
henregner man Estland, Letland og Litauen,
der ligesom Polen og Finland er anerkendt,
ogsaa af Rusland, som selvstændige Stater.
Endvidere formindskedes det russiske Rige med
Bessarabien, som nu hører til Rumænien,
ligesom før den russisk-tyrkiske Krig i 1877—78.
Derimod lykkedes det den russiske Regering i
Moskva at tvinge Ukraine ind under sit
Herredømme ligesom at knytte de republikanske
Stater Georgien, Armenien og Aserbeidschan til
Rusland.

De politiske saavel som de økonomiske Følger
af Verdenskrigen er uoverskuelige.
Fredslutningens Bestemmelser angiver imidlertid en
fuldstændig Omfordeling af Magtforholdene i
Europa. Det ene Stormagtsrige,
Østerrig-Ungarn, er saa at sige ophørt at eksistere;
det har maattet afgive store Landomraader til
Rumænien, Serbien og Italien, medens Resten
af Monarkiet er opløst i tre af hinanden
uafhængige Stater: Østerrig, Ungarn og
Tschekkoslovakiet, alle Stater uden Besiddelser ved Havet.
Den østerrigsk-ungarske Sømagt er forsvundet,
og Italien er ubestridt Herre i Adriaterhavet.
— Den anden Stormagt, Rusland, er trængt
tilbage mod Øst, svækket af Krigen og
indrepolitiske Omvæltninger. Ruslands gamle Drøm
om over Konstantinopel at bane sig Adgang til
Middelhavet synes dermed forbi, i hvert Fald
foreløbig. Og ved Østersøen har Rusland mistet
sine baltiske Provinser og Finland og dermed
baade Riga, Reval og Helsingfors; det er
saaledes endnu mere lukket ude fra Havet end før
Krigen. — Den tredie Stormagt, Tyskland,
har i hvert Fald foreløbig mistet sin Plads
mellem de store Sømagter, hvilket i
Forbindelse med Ruslands Svækkelse har fremkaldt en
helt ny Situation i Østersøen og i det hele taget
i Europas nordlige Farvande. Tyskland har
endvidere maattet afstaa fra sine Krav om at
blive en Kolonimagt og optræder saaledes ikke
mere som Konkurrent til Vestmagterne, Italien
og Japan paa dette Omraade. Tysklands
landmilitære Magt har man søgt at lamme ved
skarpe indskrænkende Bestemmelser, hvis
Overholdelse naturlig Frankrig er stærkt
interesseret i af Hensyn til Sikringen af sin Østgrænse.
— Iøvrigt er Frankrigs militære Stilling
vokset, og Generhvervelsen af Elsass og
Lothringen har styrket Frankrigs Østgrænse i
strategisk Henseende, hvilket selvfølgelig i
endnu højere Grad den dog kun midlertidige
Besættelse af Saaromraadet gør. Frankrigs
Betydning som Kolonimagt er steget, dels ved at det
har erhvervet Mandatet over Syrien, dels ved
at det har faaet sine Interesser i Nordafrika
sikret. — Italiens Betydning som Stormagt
er vokset stærkt ikke blot ved Erhvervelsen af
Triestomraadet, det tyrolske Omraade m. m.,
men ogsaa ved den forøgede Indflydelse, det har
faaet paa Balkan. Dets Aspirationer er steget i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free