Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Danmark under Verdenskrigen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forudsætningen for denne var, at Danmark
under en Stormagtskrig skulde hævde sin
Neutralitet, og da man gik ud fra, at en Stormagt,
der vilde krænke denne af mere end tilfældige
Aarsager, vilde søge at sætte sin Vilje igennem
og tvinge Danmark til Eftergivenhed ved at
føre at afgørende Slag mod Sjælland, og at
Faren for Krænkelse af Neutraliteten i det hele
taget var størst her, var Grundtanken i
Forsvarsordningen, at Hovedvægten skulde lægges
paa Sjællands Forsvar. Langt den største Del
af Hæren skulde i givet Fald opstilles
(mobiliseres) paa Sjælland, kun en mindre Del af
Styrken i Jylland og paa Fyn. — Kjøbenhavns
Befæstning indgik som et vigtigt Led i
Forsvaret. Mindre beregnet paa og ogsaa mindre
egnet til at modstaa en langvarig Belejring var
den af de ansvarlige landmilitære Myndigheder
anset for nødvendig overfor et pludseligt
Overfald — det man mest af alt frygtede for —
nødvendig for, at de under en saadan Situation
i al Hast opstillede Stridskræfter skulde kunne
hindre en fjendtlig Indtrængen i Hovedstaden.
Lovgivningsmagten var da ogsaa i 1909 gaaet
med til Fæstningens foreløbige Bibeholdelse
(indtil 1922), trods den bitre politiske Strid, der
havde staaet om dette Spørgsmaal, ikke mindst
fordi Landbefæstningen var skabt gennem
provisoriske Love. Derimod var
Lovgivningsmagten ikke gaaet ind paa en Forstærkning af den
alt eksisterende Landbefæstning, hvorimod
Søbefæstningen havde faaet en nødtørftig
Forstærkning, ligesom der var bygget Værker paa
flere andre Steder af Sjællands Kyst (ved
Mosede, paa Masnedø, paa Møen og ved Indløbet
til Issefjord), hvert af disse Værker med sin
særlige militære Opgave at løse.
Idet man var gaaet ud fra, at Faren for
Danmark var størst lige ved Udbruddet af en
europæisk Krig, var der lagt megen Vægt paa en
hurtig Mobilisering. Hærens Garnisonering og
de Værnepligtiges Fordeling til Hærens
Afdelinger var ordnet særlig med dette Forhold for
Øje, og der var afholdt Øvelser (navnlig en stor
Alarmeringsøvelse i 1913) for at indøve de ved
en eventuel Mobilisering forefaldende
Forretninger og Foranstaltninger. Endvidere havde
man i rigtig Forstaaelse af, at Begivenhederne
ved Indledningen til en Stormagtskrig meget
let kunde udvikle sig saaledes, at det hverken
af udenrigspolitiske Grunde vilde være
fornuftigt eller af militære Grunde strengt paakrævet
straks at skride til en fuldstændig Mobilisering,
forberedt en delvis Mobilisering —
Opstilling af en saakaldet Sikringsstyrke, hvis
Hovedopgave skulde være at sikre Sjælland og
særlig Hovedstaden mod et pludseligt Overfald,
og som desuden kunde tjene som
Overgangsform til en Mobilisering, hvis en saadan senere
skulde vise sig nødvendig. Støttet til
Fæstningsværkerne om Kjøbenhavn vilde en saadan
Sikringsstyrke, der navnlig skulde dannes ved
Indkaldelse af Aargange, der stod for Tur til
Indkaldelse til fortsat Øvelse, have Betingelser for
at kunne forsvare Hovedstaden mod et
pludseligt Overfald — der under alle Omstændigheder
paa Grund af Vanskelighederne ved at føre
store Troppestyrker over Søen kun kunde
tænkes udført af en forholdsvis svag Fjende —,
saa længe at man kunde faa Mobiliseringen paa
Sjælland gennemført og derved faa den
fornødne Styrke til Raadighed til fuldstændig at
tilbagevise Angriberen.
Forsvarsordningen i 1909 havde saaledes
utvivlsomt — trods mange personelle og
materielle Mangler — skaffet Landsforsvaret meget
væsentlige Forbedringer, og det lader sig
næppe bestride, at den i sine Grundtræk var vel
afpasset efter den Situation, der virkelig indtraf,
da man i de første Augustdage 1914 stod over
for Udbruddet af en europæisk Krig.
Torsdag den 30. Juli 1914 foreslog den
kommanderende General i 1.
Generalkommandodistrikt (den designerede Overgeneral),
Generalløjtnant Gørtz Forslag til Indkaldelse af
Mandskab til Søbefæstningen og forskellige andre
indledende Foranstaltninger. (Den 30. Juli
beordrede Rusland fuldstændig Mobilisering,
hvilket først senere blev bekendt her). Ministeriet
tog dog ikke disse Forslag til Følge. Først næste
Dag, den 31. Juli, blev det besluttet at indkalde
1300 Mand til Søbefæstningen.
Samme Dag fremsatte den kommanderende General
Forslag til Indkaldelse af Hærens samlede
Sikringsstyrke. Ministeriet mente
imidlertid, at dette ikke kunde ske endnu. (Den
31. Juli indløb der Meddelelse om, at
Østerrig-Ungarn mobiliserede, at Tyskland havde
proklameret »Zustand drohender Kriegsgefahr«, og
Tyskland sendte den 31. Juli Ultimata til
Rusland og til Frankrig). Den 1. Aug. Kl. 4 Eftm.
besluttede Ministeriet imidlertid efter gentaget
Forslag fra den kommanderende General,
støttet af den kommanderende Admiral, at indkalde
Hærens Sikringsstyrke til Landsdelene Øst for
Store Bælt (c. 16000 Mand) og at forstærke
Fredsstyrken i Jylland-Fyn med c. 2500 Mand.
Hærens Overkommando etableredes i Aftenens
Løb. Indkaldelsen af Sikringsstyrkens Mandskab
foregik planmæssig og med
paaskønnelsesværdig Hurtighed. (1. Aug. Kl. c. 5 Eftm. udstedte
baade Tyskland og Frankrig
Mobiliseringsordre).
Den 5. Aug. traadte Situationen ind i en ny
Fase. England havde om Natten erklæret
Tyskland Krig, og om Morgenen rettede Tyskland
Forespørgsel til den danske Regering om,
hvorvidt Danmark straks vilde spærre Store Bælt
effektivt ɔ: med Miner mod begge krigsførende
Parter. Efter forskellige Overvejelser og
Raadslagninger blev det besluttet at udlægge
Minerne og at foretage en væsentlig Udvidelse af
de landmilitære Foranstaltninger. Der blev nu
indkaldt en langt større Styrke. Efter at
Flertallet af de saaledes indkaldte Værnepligtige
havde givet Møde allerede den 6. Aug., talte
Styrken under Fanerne den 7. Aug.: paa
Sjælland 47300 Mand (heraf Fodfolket c. 32100), i
Jylland-Fyn 10400 Mand, eller i alt c. 58000
Mand.
Denne Styrke forblev dog ikke uforandret
under hele Krigen. Der opstod efterhaanden
som Tiden gik, og det første stærke Indtryk
af, at Landet var i Fare, begyndte at svinde,
i mange Kredse Ønsket om Lettelse i
Byrderne for de Værnepligtige. Dette resulterede i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
