- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
878

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Laanet var det første udenlandske Statslaan siden
Krigen; Beløbet var 25 Mill. U. S. A. Dollars,
Renten var 8 % og Kursen 95. Laanet var
afdragsfrit i 5 Aar — derefter skulde det
afdrages med en Halvdel i 10 Aar fra 15. Apr.
1926 til Kurs 110, og den anden Halvdel i de
næste 10 Aar til Kurs 107 1/2. Laanet
konverteredes ved et nyt Laan (22. Juli 1925) til
5 1/2 %.

Ved L. 19. Decbr 1921 om Optagelse af
Statslaan i Udlandet bemyndigedes
Finansministeren til at udstede 6 % rentebærende
Statsobligationer for 30 Mill. U. S. A. Dollars og til
Kurs 90. Laanet skulde tilbagebetales efter 20
Aar til Kurs 105. Endelig skal endnu nævnes
L. 28. Marts 1923 om Udstedelse af
Statsobligationer til Dækning af Udgifter ved
Erhvervelse af indtægtsgivende Aktiver, hvorefter der
i Finansaaret 1922—23 og to følgende
Finansaar aarligt kan udstedes for 10 Mill. Kr.
Statsobligationer til højst 5 %. Obligationerne er
opsigelige fra Statens Side og afdrages i 40
Aar.

I Anledning af Valutavanskelighederne samt
Rekonstruktionen af Landmandsbanken paatog
Staten sig forskellige Forpligtelser, hvorom
nedenfor i Afsnittet om Børsforhold og
Pengevæsen.

Skatter og Afgifter. De stærkt
stigende Udgifter til de forskellige ordentlige og
især overordentlige Statsformaal kunde og
burde jo ikke dækkes alene ved Laan, hvorfor
Finansministerens Opgave blev den gennem
Forhøjelse og Omlægning af bestaaende
Skatter og ved Paalæg af nye at søge at
tilvejebringe Midler til Dækning af Udgifterne i saa
stort et Omfang som muligt. Ved
Forhandlingerne om Optagelsen af flere af de
forannævnte Statslaan blev der da ogsaa fremsat
Ønske om at skaffe Dækning for Udgifterne.
Finansministeren forelagde derfor den 24.
Februar 1915 tre Lovforslag, der tilsigtede at
give Statskassen de fornødne Midler.
Forslagene gennemførtes den 10. Maj 1915 som 1) L.
om Ændring i L. om. Arveafgift
, efter
hvilken Afgiftssatserne, særlig for de store
Arvelodder, forhøjedes (beregnet Merindtægt
1 Mill. Kr.); ved L. 21. Decbr 1918 forhøjedes
Satserne yderligere, for fjernere Arvinger og
større Lodder til omkring det dobbelte af de
i L. af 1908 gældende, og ændredes paa ny ved
L. 10. Apr. 1922, der bl. a. indførte Afgifter af
Gaver paa over 2000 Kr. 2) L. om Ændring
i L. om Indkomst og Formueskat til
Staten
, efter hvilken Indkomster over 6000
Kr. og Formuer over 30000 Kr. fik en
Forhøjelse (beregnet Merindtægt 2,5 Mill. Kr.) og
3) L. om overordentlig
Indkomstskat til Staten
. Efter denne sidste Lov
skulde enhver her i Landet bosat Person for
Aarene 1915—16 og 1916—17, der ansættes til
en skattepligtig Indkomst af 8000 Kr. eller
derover, foruden den sædvanlige Indkomstskat
udrede 10 % af sin Merindkomst, maalt i
Forhold til Gennemsnitsindkomsten for
Skatteaarene 1912—13 til 1914—15. Selskaber
paalignedes en overordentlig Indkomstskat til Staten
med fra 8—20 % af Merindtægten, efter som
den skattepligtige Indkomst udgjorde fra 5 til
20 % af Aktiekapitalen. For saa vidt det kunde
godtgøres, at Merindtægten ikke hidrørte fra
Krigsindtægter, bortfaldt Skatten. Sidstnævnte
Lov ændredes paa ny ved L. 17. Maj 1916 til
en egentlig Merindtægtsbeskatning, idet enhver
Person, der for Skatteaaret 1916—17 ansættes
til en skattepligtig Indkomst af 6000 Kr. eller
derover, skulde udrede en overordentlig Skat
til Staten af de Beløb, hvormed den
skattepligtige Indkomst for dette Aar (1916—17)
oversteg Gennemsnittet af de tilsvarende
Indkomster for de to af Skatteaarene 1912—13 til
1914—15, i hvilke Indkomsten var højest.
Skatten udrededes af Merindtægter paa 2000 Kr.
og derover og beregnedes efter
Merindtægternes Størrelse med 1 %, og stigende indtil 25
% for Merindtægter paa 900000 Kr. og
derover. Indenlandske Selskaber med mere end
50000 Kr. i Aktiekapital blev under visse
Betingelser skattepligtige af deres Merindkomst,
og Skatten udrededes med fra 8—25 % af
Skatteindtægter i Mill. Kr.14/1515/1616/1717/1818/1919/2020/2121/2222/23
Ejendomsskyld66671012131110
Indkomstskat} 202439 {526078248194111
Formueskat101214355248
Merindkomstskat6701741351752÷3
Tillægsskat paa Indkomst og Formue3223415
Tillæg til Indkomstskat252
Arveafgift4567810101110
Stempelafgift91218202729242123
Børsskat215133113411
Indførselstold333640302471575471
Pakhusleje1112112
Spiritusafgift777181835383332
Ølskat899111322282723
Sukker, indenlandsk Afgift556567666
Afgift paa Cigaretter1112513106}16
— — Cigarer, Cigarillos38121511
Tillægsafgift paa Vin164542
Forlystelsesafgift111224665
Motorvogne. Særafgift165
Restaurationsskat13
Afgift paa Chokolade m. v.6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free