- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Efteraaret 1914 aabnedes i New York en
Dollarkonto paa 4 Mill. Kr. samt en
Sterlingkonto paa 84000 f. I Sammenhæng hermed
skal vor Betalingsbalance over for Udlandet i
disse Aar anføres. Nationalbanken opgør
Forholdet for Krigens første Maaneder saaledes:

Bankernes og Sparekassernes
Status
.
Mill. Kr.Juli 1914Januar 1915
Gæld til Udlandet127,152,4
Tilgode54,8140,1
Forskel÷ 72,3+ 87,7

hvorefter Forbedringen har udgjort c. 160 Mill.
Kr. — For de følgende Aar jfr. hosstaaende
Oversigt:
Mill Kr.TilgodehavenderGæld
Fremmede
Værdipapirer i
dansk Eje
Forretningsmæssge
Tilgodehavende
Danske
Værdpapirer paa
udenl. Hænde
Forretningsmæssig
Gæld
Netto Gæld
1912706494170877
19156012085870748
1916250200350÷ 100
1920100840800800660
1922653659455101025
192413563513007451275
19262003651045460940


For at modvirke Spekulationen i Valutaer
bestemtes ved kgl. Resol. af 22. Decbr 1915, at
Vekselkursen fremtidig skulde noteres daglig.

Fra 9. Oktbr 1915 begynder den svenske og den
12. Oktbr ogsaa den norske Bank at beregne en
Agio paa 3/4 % paa danske Sedler. Den 8. Febr
1916 vedtog den svenske Rigsdag en Lov, der
fritog Rigsbanken for at udlevere Guldmønt til
den, der indleverer Guld, hvorved Banken
faktisk kunde regulere Indførslen af Guld til
Sverige. Formaalet var bl. a. at udnytte de svenske
udenlandske Tilgodehavender til at skaffe sig
Varer i Stedet for Guld, hvilket Skridt følges
herhjemme ved L. 17. Apr. 1916, jfr. kgl.
Resol. 1. Maj og 17. Apr. 1916, ved hvilke det
fastsattes, at den bestaaende Ret til at faa
indleveret Guld udmøntet bortfaldt, ligesom
Nationalbankens Pligt til at købe Guld til 2480 Kr.
pr. kg fint Guld bortfaldt indtil 31. Juli 1916.
Loven forlængedes flere Gange indtil 31. Decbr
1922.

Omkring Midten af Maj 1916 naar de
fremme de Valutaer et foreløbigt Minimum
væsentlig hidrørende fra vor stærkt mindskede
Import og de store Fortjenester, der indsejledes
i Fragt. Fra 2. Marts 1916 indløste
Nationalbanken igen en kort Overgang sine Sedler med
Guld, skønt Fritagelse derfor fortsat var
gældende.

Fra 17.—19. April 1917 mødtes Delegerede
fra de nordiske Lande til Forhandling om
Møntkonventionen, idet Sverige ønskede
Bestemmelsen om, at hvert Lands Guldmønt
skulde være lovligt Betalingsmiddel i de andre
Konventionslande, ophævet. Mødet førte til Bek.
25. Juni 1917, om Overenskomst mellem de tre
nordiske Rigers Regeringer med Hensyn til
Møntkonventionen af 27. Maj 1873, hvorefter
de gældende Udførselsforbud for Guld skulde
fastholdes strengt, dog maatte de tre Banker
indbyrdes efter Aftale sende Guld, og enhver
af de tre Banker maatte, naar dens
Tilgodehavende oversteg 1 Mill. Kr., faa tilsendt
Beløbet helt eller delvis i Guld. Overenskomsten
kunde først opsiges til 30. Juni 1918.

Om Aarsagerne til Underkursen paa danske
Sedler i Sverige skriver Nationalbanken i sin
Beretning for Aaret 1917—18 bl. a.: »Aarsagen
til »Disagioen« hidrører selvfølgelig dels fra
den direkte Omsætningsbalance mellem
Landene, dels fra hvert af Landenes
Omsætningsbalance med hele det øvrige Udland. Da den
skandinaviske Guldudmøntning og den
interskandinaviske Guldomsætning er hæmmet, er der
i sig selv intet mere mærkeligt i, at dansk og
norsk Valuta staar under svensk, end at tysk
og engelsk Valuta m. m. staar under dansk
og norsk«. Valutakursernes Udvikling havde
i øvrigt været den, at medens Reichsmark,
Francs, østerrigske Kroner og Rubler igennem
største Delen af Krigsperioden og ogsaa i
Aarene derefter stod under Pari over for den
danske Krone, begyndte Sterling og Dollars, der
ogsaa havde været under Pariteten, ved de
første Fredsrygter i Septbr 1918 at stige, og i
Jan. 1919 gik de over Pari. Samtidig faldt
Reichsmark og Francs, medens østerrigske Kroner
gik ud af Noteringen fra April 1919,
ligesom Rubler var gaaet ud i Jan. 1918.
Aarsagen til Kursstigningen paa Vestvalutaerne
samt svenske Kroner maa søges dels i
Englands Kulpolitik — Kulminerne var overtaget
af Regeringen —. idet England gennem sine
høje Kulpriser væltede en Del af Krigsbyrden
over paa andre Lande, dels i vore store
Merindførsler til eget Forbrug, men ogsaa med
videre Eksport til Baltikum for Øje, og dels i
de mindre Fragtindtægter og i at England
opretholdt Kontrollen med
Levnedsmiddelimporten, saa baade Pris og Kvantitet blev os
dikteret.

Den 14. Decbr 1919 nedsattes et
»Valuta-Fællesraad«, hvor Repræsentanter for
Hovedbankerne først alene, senere bistaaet af
Erhvervsrepræsentanter paa daglige Møder i
Nationalbanken afgjorde de Valutabegæringer,
der var indkommet fra hver Banks Kunder,
idet Formaalet var at søge Importen af
overflødige Varer begrænset og Eksporten forøget.
Samtidig, den 13. Decbr 1919, anmodede
Indenrigsministeren den overordentlige
Kommission om at overveje Foranstaltninger, der
kunde formindske Kulimporten og forøge vor
Eksport, ligesom Sukkerrationeringen
genindførtes i Jan. 1920. Valutamiséren blev saaledes
Aarsag til, at Krigstidens Restriktioner i et
vist Omfang paa ny indførtes.

Valutaraadets Bestræbelser løb imidlertid til
Dels ud i Sandet, idet det ikke lykkedes i blot
nævneværdigt Omfang at hindre Import. Et
Lovforslag (5. Marts 1920) om Udstedelse af
»Valuta-Attester« som Betingelse for, at en
Vare kunde indføres, vakte Modstand og blev
ikke gennemført, og efter Regeringsskiftet
opløste Raadet sig den 4. Juni 1920. Igennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free