Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pr. kg. Samtidig (21. Decbr) overtog Staten
samtlige Sukkerlagre i Landet over 5000 kg og
frigav dem atter mod Indbetaling af 15 Øre
pr. kg. Systemet ændredes efter Blokadens
Erklæring til en egentlig Rationering, idet Køb
af Sukker uden Kort ophævedes ved Bek. 9.
Febr 1917, hvorefter Industrivirksomheder fik
tilstillet Industri-Sukkerkort, der gav Ret til
Køb af en Sukkermængde, svarende til
Virksomhedens Forbrug i 1916 minus 33 % for
Bagere og Restauratører og 10 % for
Sukkervarefabrikker. Tilførslen af Sukker udefra
udeblev, hvorfor Sukkerrationerne ikke kunde
forøges, og Overprisen paa Industrisukkeret blev
saaledes ikke anvendt til sit oprindelige
Formaal, at dække Merudgiften ved Indkøb af
udenlandsk Sukker, men Beløbet indgik da til
Regulering af Sukkerprisen i næste Høstaar.
Fra 1. Oktbr 1917 forhøjedes Sukkerprisen
for Industrisukker med 10 Øre og for
Husholdningssukker med 6 Øre, jfr. Bek. 29. Septbr
1917 og 29. Decbr 1917, ligesom der fra 1. Maj
1918 gaves Detailhandlerne 2 % i
Svindgodtgørelse, og Grossister 2 1/2 %. Ved Bek. 9.
Novbr 1917 nedsattes Sukkervarefabrikkernes
Ration fra 90 til 75 % for at muliggøre
Uddeling af Syltesukker til Husholdninger i
Sommeren 1918 samt yde Sukker til Fremstilling
af Marmelade (»Frugtsmør«), men Salget af
denne Vare gik kun trægt, bl. a. paa Grund
af Kvaliteten. Angaaende Tilvirkning af
Kunsthonning og Sirup se de to Bek. 24. Aug. samt
9. Novbr og 16. Decbr 1918, ophævet 3. Marts
1919. For Bihonning og Voks sattes
Maksimalpris 24. Aug. 1918 (ophævet igen 8. Marts
1921).
Fra 1. Oktbr 1918 indførtes en ny
Fremgangsmaade i Sukkerrationeringen, idet
Husholdningssukkermærkerne mistede deres
Pengeværdi, da de Handlende købte Sukkeret til
den lave Pris. Overprisen for Industrisukkeret
indvandtes derved, at Mærker dertil maatte
købes paa Postkontorerne ligesom
Industrismørmærkerne, jfr. i øvrigt Bek. 28. Aug. 1918
og L. 1. April samt Bek. 10. Apr. 1919, der
forhøjer Prisen paa Sukker til Næringsbrug
samt Avancen ved Salg. Endelig skal nævnes,
at Bek. 28. Juli og 11. Aug. 1919 giver Private
Adgang til mod en Overpris at indløse
Sukkermærker, der giver Ret til Køb af
Syltesukker.
Garantiprisen for Sukkerroer af Høst 1918
var ifølge L. 20. Marts 1918 § 12 2 Kr. 25 Ø.
pr. hkg + en Godtgørelse for Produktion paa
over 110 Mill. kg. For Høsten 1919
garanterede L. 14. Apr. 1919 en Pris til Roedyrkerne
paa 4 Kr. 80 Øre pr. hkg, men samtidig blev
Indførsel af Sukker forbudt, L. 11. Aug., jfr.
Bek. 13. Aug. 1919. Ved Bek. 31. Oktbr 1919
forhøjedes Sukkerprisen med 102 Øre pr. kg
til 140 Øre ab Fabrik, jfr. Dyrtidsloven 31.
Oktober 1919 § 2, men samtidig sker en
Ændring i Rabatsystemet, ligesom
Sukkerrationeringen hævedes, idet Forbrugerne uden
Mærker kunde købe til den højere Pris.
Imidlertid ønskede man af Valutahensyn at frigøre
Sukker til Eksport, hvorfor Rationeringen
genindførtes ved Bek. 29. Jan. 1920, ligesom
Rabatordningen bibeholdtes som i Bek. 31. Oktbr
1919, medens Indførsel af Sukkervarer
forbødes ved Bek. 20. Febr 1920.
Angaaende Priser og Avanceberegninger jfr.
Dyrtidsloven 29. Marts og 18. Juni 1920, Bek.
29. Marts og 28. Juli 1920.
For Høstaaret 1920—21 garanterede Staten
ved L. 28. Juni 1920 Roedyrkerne 6 Kr. pr.
hkg, hvilket ikke medførte nogen Forhøjelse
af Sukkerprisen paa Grund af et Salg til
Udlandet, hvorved indtjentes et Overskud paa
21 Mill. Kr. til Ordningen. Indførselsforbudet
for Sukkervarer erstattedes med en
Indførselsafgift, medens Eksportører af danske
Sukkervarer fik en Godtgørelse svarende til, hvad
den danske Sukkerpris laa højere end
Udlandets, jfr. Bek. 23. Febr 1921, i Henhold til
hvilken Maksimalprisen sattes til 160 Øre pr.
kg ved Salg fra Fabrik, medens Detailprisen
ved Køb mod Aflevering af Sukkermærker blev
69 Øre, idet Sukkermærket gav Ret til en
Rabat paa 91 Øre. For Salg uden Sukkermærker
gjaldt ingen Maksimalpris, og
Industrimærkerne erklæredes ugyldige fra samme Dato.
Denne sidste Bestemmelse gjaldt 1 Maaned
længere (nemlig til 1. Novbr 1921) end
Sukkerordningen i øvrigt, der ophævedes fra 1. Oktbr
1921 ved Bek. 13. Juni 1921.
Fiskehandelen reguleredes ved Bek.
21. Sepbr 1916, hvorefter al Sild, der fanges
fra danske Baade, skal føres til dansk Kyst og
sælges til højst 44 Øre pr. kg til
Forhandler, 60 Øre til Forbruger; samtidig forbydes
Udførsel af fersk Sild undtagen gennem de
godkendte Eksportvirksomheder. Forskellen
mellem Maksimalpris og Eksportpris blev
godtgjort Eksportørerne, først efter
Eksportørernes Opgivelse over Eksportprisen, senere (fra
11. Oktbr 1916) efter Fiskenævnets
Noteringsudvalgs Afregningspriser, og der nedsættes et
Fiskerinævn. Fra 18. Oktbr (Bek. 11. Oktbr
1916) omfatter Paabudet i Bek. 21. Septbr al
Fisk, og den 11. Oktbr forbydes Udførsel af al
fersk Fisk her fra Landet undtagen igennem
de autoriserede Eksportvirksomheder, og
samtidig sættes Maksimalpris paa smaa og store
(ikke mellemstore) Torsk og smaa Rødspætter
— senere (14. Novbr) forhøjes Prisen og
omfatter nu alle Størrelser. Denne Fiskeordning,
hvorefter Fiskerne skulde sælge til
Eksportør til Dagens Pris, og Eksportør skulde
sælge til Detailhandler eller Forbruger til
Maksimalpris og have Forskellen godtgjort af
Staten, blev mislykket og meget kostbar og
ophævedes fra 15. Marts 1917; samtidig
ophævedes Fiskenævnet, og Maksimalpriserne
forhøjedes noget, jfr. Bek. 13. Marts og 24. Maj
1917. Tilførselen til Hjemmemarkedet forløb
derefter ret tilfredsstillende. Som et Led i
Handelsaftalen med England begrænsedes
Eksporten paa ny (Bek. 10. Aug. 1917) til 2000 t fersk
Fisk pr. Maaned, og Udførselsforbudet
omfattede nu baade fersk og tilberedt Fisk, men
samtidig steg baade Petroleum og Fiskeredskaber
stærkt i Pris (om Handel med Fiskegarn og
lignende, se Bek. 14. Jan., 6. Febr, 8. Marts, 18.
Juli 1918, ophævet 20. Apr. 1919), hvorefter L.
4. Marts 1918, forlænget til 1. Apr. 1919 ved L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
