Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 924 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.) - Verdenskrigen (Norge)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

islandske Flagsag, offentliggjort i »Statstidende«
den 11. Decbr 1917. Ved kgl. Resolution af 15.
Juni 1918 nedsattes et Forhandlingsudvalg om
Islands Forbindelse med Danmark, og den 30.
Novbr stadfæstedes Dansk-Islandsk Forbundslov,
hvorefter (§ 1) »Danmark og Island er frie og
suveræne Stater, forbundne ved fælles Konge
og ved den i denne Forbundslov indeholdte
Overenskomst«.

Danmarks Tiltræden af Folkenes
Forbund i Overensstemmelse med Artikel 1,
1. Stk., i den i Fredstraktaten af 28. Juni 1919
optagne Forbundspagt om Folkenes Forbund,
vedtoges ved en Rigsdagsbeslutning
(Folketinget den 27. Febr og Landstinget den 4. Marts
1920) enstemmig i begge Ting.

Som væsentlig medvirkende til at præge
Eftertidens Indtryk af denne Periode skal endnu
— ganske vist uden for de hidtil behandlede
Omraader — nævnes den spanske Syge,
der i Aarene 1918—20 vakte Forfærdelse ved
de mange Dødsfald, den foraarsagede. I Aaret
1918 — Epidemien hærgede særlig i
Foraarsmaanederne — døde i Købstæderne alene c.
4150 og paa Landet antagelig lige saa mange
af Influenza.

Dødsfaldenes voldsomme Stigning i disse
Aar fremgaar af hosstaaende Oversigt, der
tillige viser en mindre Genopblussen af
Epidemien i 1922. Den spanske Syge har formentlig
kostet mellem 9000 og 10000 Mennesker Livet.

Dødsfald af Influenza i Byerne:

Aar	Antal
1916	179
1917	199
1918	4150
1919	1769
1920	1735
1921	60
1922	579
1923	256

Af Litteratur om de her behandlede
Emner skal først og fremmest nævnes de af
Kontorchef i Statistisk Departement E. Cohn
udarbejdede »Økonomiske Oversigter« for Tiden
Juli 1914 til 1. April 1921«, offentliggjorte i
»Nationaløkonomisk Tidsskrift« i Aarene
1915—22 (fortsat af K. Vedel-Petersen for
Tiden 1. Apr. 1921—31. Marts 1923.
»Nationaløkonomisk Tidsskrift« 1924) samt E. Cohn,
»Oversigt over økonomiske Tilstande i Aaret
1. Aug. 1914—31. Juli 1915«, udarbejdet paa
Indenrigsministeriets Foranstaltning. Endvidere
en Række Artikler i ovennævnte Tidsskrift.
Betænkninger og Beretninger, afgivet af
Udvalg, Nævn og Kommissioner;
Industriberetninger og Handelsberetninger for de paagældende
Aar, udgivet af henholdsvis Industriraadet og
Grosserer-Societetet. »Protokoll vid det
skandinaviska Handelsmotet i Stockholm
September 1917«; C. Thalbitzer, »De
skandinaviske Ranker under Krigen«; Alex. Foss, »I
Krigsaarene 1914—19«; Ove Rode, »I
Krigens Vendetegn«; L. V. Birck,
»Verdenskrisen og Danmark«; Dr. jur. C. Ussing,
»Nationalbanken 1914—24« samt
»Landmandsbankberetningen«. I øvrigt maa henvises til
»Rigsdagstidende« med Tillæg, Fagtidsskrifter
og til Dagspressen, hvor adskillige
Foranstaltninger debatteredes ogsaa ud fra principielle
Synspunkter.
K. V.-P.

Verdenskrigen (Norge).

I Slutningen af Juli 1914 drev den tyske
Højsøflaade Øvelser uden for Norges Kyst, og flere
Fartøjer opholdt sig i Fjordene. Ved
Efterretningen om Mordet i Serajevo vendte den
øjeblikkelig hjem. Og et Par Uger efter, medens man
i Norge fejrede Hundredeaarsjubilæet i 1914,
brød Verdenskrigen ud. Udstillingen maatte
stænges, og Landets Sønner indkaldtes til
Neutralitetsvagt. Intet neutralt Land har vel været
nærmere ved at blive inddraget i Krigen og
har faaet følge dens Faser saa nøje som Norge.
Flere Gange saa det ud, som om Landet, trods
sin straks ved Krigens Begyndelse afgivne
Neutralitetserklæring, skulde inddrages i Krigen.
Befolkningen tog imidlertid fra Begyndelsen
Begivenhederne med Ro,- og Regeringen
optraadte med Kraft og Initiativ. Marinen og
Kystværnet blev for største Delen mobiliseret,
Staten lagde Beslag paa alt det Mel, som blev
importeret fra Amerika, en
Provianteringskommission blev nedsat, og Maksimalpriser blev
indført. I den første Tid blev en Mængde
Arbejdere opsagt ved de store Fabrikker, men
snart genoprettedes igen ordnede Forhold. Der
oprettedes en »Krigsforsyningskommission«, som
senere gik over til
»Industriforsyningsdepartementet«. Skibsfarten blev til at begynde med
indstillet, men blev taget op igen, efter at man
havde indført en Lov om Krigsforsikring. Den
blomstrede senere mere end nogen Sinde og
gav Anledning til en kolossal Spekulation i
Skibsaktier.

I Septbr 1914 ophævedes Maksimalpriserne, og
alt Arbejde ved Fabrikkerne blev genoptaget.
Snart begyndte imidlertid Krigen at gaa ud
over de norske Handelsfartøjer, som blev
opbragt i Mængde, især af Tyskerne.
Provianteringskommissionen arbejdede imidlertid med
saadan Dygtighed, at der ikke opstod nogen
Mangel paa Levnedsmidler, det lykkedes endog
at fremstille Smør af Hvalfedt, og i Modsætning
til Nabolandene indførtes der ikke nogen
Rationeringskort før i 1918. Delvis kom dette af,
at man ved forskellige Opmuntrings- og
Præmieringssystemer fik Bønderne til at opdyrke
adskillig nyt Agerland. I November 1916 indgik
Norge en »Brancheaftale« med England,
hvorved man sikrede sig for Landets eget Behov
Indførsel af Mel, Korn, Kolonial- og Fedevarer,
Gummi, Læder m. m. Til at administrere alt
dette oprettedes der en Del »Centraler«
(Gummicentral, Lædercentral o. s. v.). Men Norge
var dog stadig udsat for Mistænksomhed fra
Englands Side, og mange norske
Handelsforetagender blev opført paa de Allieredes
Sorteliste. De tyske Torpederinger af norske
Handelsfartøjer tiltog stadig og fremkaldte i Norge
en meget oprørt Stemning. Til Oktbr 1916
havde tyske Undervandsbaade sænket norske
Fartøjer til en Forsikringsværdi af 10 Mill. Kr.
(men med en effektiv Værdi af maaske 50 Mill.
Kr.), og hvorved mange Hundrede Menneskeliv
gik tabt.

Under Opinionens Tryk udfærdigede da
Regeringen den 13. Oktbr samme Aar en
Resolution om, at fremmede Undervandsbaade ikke
fik Lov til at færdes eller opholde sig paa norsk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>