Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Norge) - Verdens kristelige Studenterforbund - Verdenslære - Verdensomsejlinger - Verdensorden - Verdenspol - Verdenspostforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommet. Og dette var af saadan Betydning, at det
aldeles bortfejer den Kritik, som efterkloge
Mennesker har saa let ved at fremkomme med.
(Litt.: Admiral C. Sparre, »Verdenskrigen
tilsjøs« [Oslo 1925]).
M. H.
Verdens kristelige Studenterforbund, se
Studenterbevægelse.
Verdenslære, se Verden.
Verdensomsejlinger,
Jordomsejlinger. Medens Jordomsejlinger endnu i 1.
Halvdel af 19. Aarhundrede kunde siges at være
Foretagender, som paa Grund af deres hele
Karakter og forholdsvise Sjældenhed, baade af
Regeringsskibe og private Skibe, maatte vække
særlig Opmærksomhed, er saadanne Rejser
senere blevne ret almindelige. Den Tid er
svunden, da slige Rejser foretoges som
Opdagelsesrejser til Egne af Jordkloden, hvor
kommercielt Udbytte kunde ventes, eller i
Kolonisationsøjemed. Indførelsen af Dampskibe,
forbedret Sejlskibskonstruktion, Udviklingen i
Australien og det forøgede Kendskab til de
hydrografiske Forhold, ikke mindst under
forholdsvis høj sydlig Breddegrad, har forøget
Hyppigheden og Hurtigheden af Jordomsejlinger og
betaget disse en stor Del af den
Tiltrækningskraft, som de i tidligere Tid maatte øve paa
den almindelige Bevidsthed paa Grund af
Rejsernes Længde, Farlighed og det uvisse, der
var knyttet til dem, hvad enten de foretoges
af Krigsskibe, Fangstskibe eller almindelige
Handelsskibe.
Den første V. foretoges under spansk Flag
af Portugiseren Magalhães’ (s. d.)
Ekspedition 1519—22. Spaniere foretog derefter
Jordomsejlinger, bl. a. de Loyasa og
d’Alcazova, og Englænderne fulgte efter med
Drake (s. d.), som blev den første engelske
Jordomsejler, Cavendish o. fl. Efterhaanden
forøgedes saadanne Rejsers Antal, og for 17.
Aarhundrede skal vi anføre Navnene le
Maire, van Schouten, l’Hermite,
Dampier, Carreri og for 18. Aarhundrede bl. a.:
Roggeveen, Anson (s. d.), Byron (s. d.),
Wallis, Carteret (s. d.),
Bougainville (s. d.), James Cook (s. d. og
Sydpolsekspeditioner), Wilson,
Lapérouse (s. d.), Vancouver,
d’Entrecasteaux og Freycinet (s. d.). I 19.
Aarhundrede skal vi nævne bl. a.: v.
Krusenstern (s. d.), v. Kotzebue (s. d.), v.
Bellingshausen (s. d. og
Sydpolsekspeditioner), Fitzroy (s. d. og
Darwin), James Ross (s. d. og
Sydpolsekspeditioner), Dumont d’Urville
(s. d. og Sydpolsekspeditioner) og
Wilkes (se Sydpolsekspeditioner).
Fra Sverige udsendtes to videnskabelige V.,
nemlig under Kommandørkaptajn Virgin
1851—53 med Fregatten »Eugénie« og under
Kommandør Lagerberg 1883—85 med Fregatten
»Vanadis«. Af andre videnskabelige
Jordomsejlinger udsendte De Forenede Stater en
1853—55 under Commodore Percy; Østerrig
udsendte 1857—59 »Novara«-Ekspeditionen og
endelig England den store
»Challenger«-Ekspedition (se Sydpolsekspeditioner)
samt »Discovery«-Ekspeditionen under
Commander Scott (se
Sydpolsekspeditioner). Overhovedet har saa at sige alle
europæiske søfarende Nationer i Tidernes Løb
afsendt saadanne Ekspeditioner, og for Danmarks
Vedkommende skal anføres
»Galatheas-Ekspeditionen 1845—47 under Kaptajn Steen A.
Bille (s. d.). Denne afsendtes bl. a. i
Anledning af Afleveringen af de danske
Etablissementer paa det indiske Fastland til det
britisk-ostindiske Kompagni samt for at udføre en
videnskabelig Ekspedition til de dengang
Danmark tilhørende nikobariske Øer; tillige skulde
der om muligt knyttes Handelsforbindelser
forskellige Steder i Indien, Kina, Stillehavet og
Sydamerika og anstilles videnskabelige
Undersøgelser, hvorfor flere Videnskabsmænd deltog,
hvoriblandt Rink (s. d.).
(O. I.).
Verdensorden, se Verden.
Verdenspol, d. s. s. Himmelens Pol,
se Himmel.
Verdenspostforeningen (Union postale
universelle), en Forening af Postbestyrelser for
Lande over det meste af Jordkloden, er stiftet
ved en 9. Oktbr 1874 i Bern afsluttet Traktat.
Paa Initiativ af den tyske Regering
sammentraadte 15. Septbr 1874 efter Indbydelse af det
schweiziske Forbundsraad en Kongres i Bern,
paa hvilken 22 Stater, nemlig Belgien,
Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien,
Luxemburg, Nederlandene, Norge, Portugal,
Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien, Spanien,
Storbritannien, Sverige, Tyskland, Tyrkiet, Ungarn,
Ægypten, Østerrig og De Forenede Stater i
Nordamerika var repræsenterede. Paa denne
Kongres vedtog de repræsenterede Lande
under Navn af Union générale des postes at
danne et fælles Postomraade for indbyrdes
Udveksling gennem deres Postanstalter af Breve,
Brevkort, Aviser og andre Tryksager,
Forretningspapirer samt Vareprøver og Mønstre. Ethvert
i Foreningen optaget Land skulde være pligtigt
at yde de andre Foreningslande Transit for
saadanne Forsendelser saavel i lukkede
Brevpakker som enkeltvis med de til Raadighed for
Landets egen Korrespondance staaende
Befordringsmidler. Det afsendende Land skulde
erlægge til det transitydende Land en
Godtgørelse pr. kg af 2 frc. for Breve og 25 cent.
for andre Forsendelser med Ret for det
transitydende Land til at forhøje disse Afgifter til det
dobbelte, saafremt Befordringen i dette Land
skete paa en længere Strækning end 750 km.
For Søbefordring paa en Strækning af over 300
Sømil fastsattes en Transitafgift pr. kg af 6 frc.
50 cent. for Breve og Brevkort og 50 cent. for
andre Forsendelser. Transitafgifterne skulde dog
ikke afregnes for hver Post, men efter en for
bestemte Tidsrum optaget statistisk Opgørelse
skulde det fastsættes, hvad det afsendende Land
i et følgende Antal Aar havde at erlægge i
Afgift til det transitydende. Man enedes derhos
om at fastsætte Taksten for et frankeret Brev
inden for Foreningens Omraade til 25 cent. for
hver 15 g af Brevets Vægt, medens der for
ufrankerede Breve skulde erlægges det
dobbelte. For Brevkort sattes Portoen til det halve
af Portoen for frankerede Breve, og for
Tryksager, Vareprøver m. m. til 7 cent. for hver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
