Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdi, Giuseppe - Verdikt - Werdnig-Hoffmann's Sygdom - Werdt, Johann, v. - Verdunkampene - Verdun sur Garonne - Verdun sur le Doubs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdi, Giuseppe, italiensk Komponist, f.
10. Oktbr 1813 i Roncole ved Busseto, d. 27.
Jan. 1901 i Milano, var Søn af en Gæstgiver,
og blev ved offentlig Understøttelse sat i Stand
til musikalske Studier i Milano (hvis
Konservatorium i øvrigt mente ham for lidet talentfuld
til at linde Optagelse dér). Som
Operakomponist debuterede V. 1839 (i Scala-Teatret) med
Obeto. Mere bekendt blev han med de følgende
Værker som Nabucco (1842), I Lombardi (1843)
og navnlig Ernani (1844). Heldet fulgte dog
foreløbig ikke V. ret længe; en Række Operaer
som Macbeth, I Masnadieri (»Røverne«) og Luisa
Miller (begge efter Schiller) fremkom i
1840’erne, men levede kun kort. Først 1851 vandt
V. atter en stor
Sejr med
Rigoletto, og kort
derefter fulgte
de to Operaer,
der tillige med
Rigoletto længe
blev hans
berømteste: Il
trovatore
(»Troubadouren«)
(Rom 1853) og
La Traviata
(Venedig
samme Aar). Nu
svigtede nemlig
Heldet V. for
en Tid, idet
de følgende
Værker, af
hvilke Les vêprès siciliennes skreves for
Paris’ »Store Opera«, Ballo in maschera for
Neapel, La forza del destino for Petrograd
og Don Carlos 1867 for den store Opera i Paris,
ikke tilnærmelsesvis naaede de tre nysnævnte
i Yndest og Udbredelse. Saa meget større
Glans kom der til at staa om V.’s Navn,
da han 1871 (i Anledning af det
italienske Teaters Aabning) fremførte Operaen
Aïda i Kairo (og snart efter i Milano). Som V.’s
tre nysnævnte berømte Ungdomsværker besad
ogsaa Aïda Kraft og Evne til at naa ud til alle
Europas, ja Verdens Operascener, og den
forandrede Stil deri gjorde intet Skaar i
Modtagelsen. 1874 lod V. i Milano opføre sit Requiem
(til Minde om Alessandro Manzoni), og han,
der, som et forgudet Midtpunkt for italiensk
Musikliv, med ualmindelig Kraft vedblev at
frembringe lige til den høje Alderdom,
fuldførte endnu Operaerne Otello (Milano 1887) og
Falstaff (Milano 1893). Foruden disse sceniske
Værker henhører til V.’s senere Aar det
kirkelige Quadro pezzi sacri samt en Strygekvartet.
— V.’s Navn er det mest fremskudte i den
moderne italienske Musik og tælles blandt de
betydeligste i den nyere Operas Historie.
Oprindelig fulgte han Traditionerne fra Bellini’s
og Donizetti’s Opera uden dog at naa
Forgængerne i Melodifylde og Charme. Siden hen
stræbte han, ikke uden Paavirkning af den
litterære Romantik og Meyerbeer’s Stil, mere og
mere efter det scenisk effektfulde, efter
stærke Modsætningsvirkninger og et indtil Brutalitet
stigende lidenskabeligt Udtryk. De berømte
Operaer: Rigoletto, Troubadouren og Traviata
er her typiske ved deres Glød, Kraft, heftige
Følelsesudbrud og (mere momentvise)
Melodisødme Side om Side med nogen Unatur,
Plathed og Trivialitet. Med Don Carlos og navnlig
Aïda ændrede V. sin Stil, idet Følelsen blev
mere inderlig, den unaturlige Effekt opgivet,
Karakteristikken og Lidenskaben uddybet og
fornemmere udtrykt, Orkestret mere kunstnerisk
udarbejdet og det harmoniske Apparat mere
vekslende og interessant. Den ændrede Stil
behersker i stigende Grad Otello og Falstaff.
V.’s senere Værker, hvori endnu hans
betydelige og egenartede Personlighed kommer til
Orde og den ofte fremhævede
Wagner-Paavirkning i hvert Fald kun berører det ydre, har
haft megen Betydning for efterfølgende
italienske Operakomponister. (Biografier af A.
Pougin, Parodi, Monaldi og Perinelli
[i Samlingen »Berühmte Musiker«],
Bellaigue [i Musiciens célébres], Chop [i Reclam’s
Bibliotek], Bonoventura [fransk] og A.
Weissmann; Breve udgivne af Fr.
Werfel, der ogsaa skrev en biografisk Roman om
V.).
W. B.
 |
| G. Verdi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
