- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
937

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdun sur le Doubs - Verdun sur Meuse - Verdy du Vernois - Vere, Aubrey Thomas de - Vereja - Verelius, Olof - Verelst - Verelä - Werenskiold. Dagfin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Châlon; 1350 Indbyggere. V. har en Havn og
Handel med Tømmer.
(M. Kr.). E. St.

Verdun sur Meuse [vær’dö-syr-’mø.z], By
i det nordøstlige Frankrig, Dept Meuse (Maas),
Vest for Metz, 21700 Indbyggere. V. er
Knudepunkt paa Østbanen og en Fæstning af første
Rang. Paa venstre Meuse-Bred ligger den gamle
By med et højtliggende Citadel og krogede
Gader, og paa den modsatte Side af Floden har
den nye Bydel rejst sig. V. er omgivet af
Grave og en Fæstningsmur med Bastioner. De
to Byporte er meget gamle, ligesom
Katedralen, et Værk fra 11.—12. Aarhundrede. Fra en
yngre Tid stammer Bispepaladset (17.
Aarhundrede) og Raadhuset (18. Aarhundrede). V. har
smukke Lystanlæg, et College, et Bibliotek paa
6000O Bind, et Museum, et Teater og flere
Hospitaler. I Douaumont i Nærheden af V.
indviedes 22. Septbr 1927 et imponerende Benhus
(Ossuaire) til Minde om de i Verdenskrigen,
ukendte Faldne. Byen er Sædet for en
Biskop, en Underdomstol og en Handelsret.
Borgerne driver Fabrikation af Konfekt,
Sukkergodt, Likører, Voksarbejder, Træ- og
Lædervarer, Lintøj m. m. — V., der først
fremtræder i Historien under Navnet
Virodunum, tilhørte det austrasiske Rige og kom 843
ved Forliget i V., hvor Kejser Lothar og
hans Brødre Karl den Skaldede og Ludvig den
Tykke delte Karl den Store’s Rige mellem sig,
til Tyskland. Som tysk Rigsstad maatte V.
stadig kæmpe for sin Selvstændighed mod Bispen
af V. Staden bad derfor Henrik II af Frankrig
om Hjælp (1552) og kom ved den westfalske
Fred til Frankrig. Arrondissementet V. (7
Kanton’er, 150 Kommuner) har 78500 Indbyggere.
(Se Verdunkampene).
(M. Kr.). E. St.

Verdy du Vernois [vær’di-dy-vær’nwa]
Julius Adrian Friedrich Wilhelm
Ludwig von
, preussisk General og
Militærforfatter, f. 19. Juli 1832, d. 30. Septbr 1910,
blev Officer 1850 og naaede 1888 Graden
»General der Infanterie«. Af hans mange Stillinger skal
nævnes: i Krigen 1870—71 Afdelingschef i det
store Hovedkvarter, senere Lærer ved
Krigsakademiet og Krigsminister 1889—90, hvorefter han
tog sin Afsked. Han var en overordentlig flittig
Forfatter og ganske særlig Foregangsmand ved
Indførelsen af den applikatoriske Læremetode.
Af hans mange Skrifter skal her nævnes:
»Studien über Truppenführung« (Berlin 1871—76),
»Studien über Felddienst« (1887) og »Studien
über den Krieg auf Grundlage des
deutsch-französischen Krieg 1870—71« (Berlin
1891—1906).
(B. P. B.). E. C.

Vere [vi.ə], Aubrey Thomas de, irsk
Digter og politisk Skribent (1814—1902), kom
tidlig under stærk personlig Indflydelse af
Wordsworth; paavirket af Newman og Manning
gik han i 1851 over til Katolicismen. Hans Digte
udmærker sig ved deres fine, af Tennyson
paavirkede Form; deres Indhold drejer sig mest
om irske katolske Legender og Sagn. Her kan
nævnes: The Waldenses; or, the Fall of Rora
(1842), The Search after Proserpine (1843),
Poems, miscellaneous and sacred (1853), Irish
Odes and other Poems
(1869), The Legends of
St. Patrick
(1872), The Foray of Queen Meane,
and other legends of Ireland’s heroic Age
(1882),
St. Peter’s Chains (1888). Af W.’s Prosaværker
kan nævnes: English Misrule and Irish Misdeeds
(1848), The Church Settlement of Ireland (1868),
samt hans Selvbiografi Recollections (1897).
(Litt.: Wilfrid Ward, A de V. A Memoir
[1904]).
(T. L.). I. O.

Vereja [viri’ja], By i det mellemste
Storrusland, Guv. Moskva, ligger 104 km VSV. f.
Moskva paa højre Bred af Protva. (1920) 2877
Indbyggere. Ved V. findes Kalkstensbrud og
jernholdige Mineralkilder, og Byen driver
Tilvirkning af Malt, Læder og Mursten. Den
omtales allerede i 13. Aarhundrede og blev 1812
ødelagt af Franskmændene.
(H. P. S.). N. H. J.

Verelius, Olof, svensk Oldforsker
(1618—1682), fra 1662 Professor i de svenske
Antikviteter ved Uppsala Universitet, 1666—1675
Rigsantikvar og Assessor i Antikvitetskollegium.
V. har indlagt sig stor Fortjeneste ved sine
Studier over oldnordiske Antikviteter og er at
betragte som selve Grundlæggeren af den
»yper-boreiske« Skole, som i O. Rudbeck fik sin mest
betydelige Repræsentant. Han oversatte til
Svensk en Række islandske Sagaer og efterlod
sig et 1691 af Rudbeck udgivet islandsk
Leksikon, Index linguæ veteris scutho-scandicæ sive
gothicæ
. V. var en yderst stridbar Mand og
førte bl. a. en heftig litterær Kamp med sin
Kollega J. Schefferus angaaende det gamle
Uppsala Tempels Beliggenhed m. m.
G. C.

Verelst [fər’ælst] (van der Elst), 1)
Pieter Harmensz, hollandsk Maler, f. i
Dortrecht senest 1618, d. efter 1668, virkede i
Haag (1659—60 Formand for Malergildet, som
han dog 1668 maatte forlade paa Grund af
Gæld) og malede Genremalerier, Portrætter og
Nature-morte-Billeder uden udpræget personlig
Karakter, snart mindende om Dou, snart om
Ostade uden paa langt nær at naa dem.
Billeder af ham i Berlin (gammel Kone, 1648),
Dresden (Garnvindersken m. fl.), Cassel (Bønder ved
Kortspil), Wien (rygende Bønder) og i Haarlem
(stort Familiebillede). I Kunstmuseet i
Kjøbenhavn er han repræsenteret ved »Hollandsk
Bondestue« (1643, hans tidligste Billede); i
Gaunø-Samlingen en god »Krostuescene« m. m. — 2)
Hans Søn, Sijmon Pieterz V., f. i Haag
1644, d. i London 1721, var ligeledes Maler, kom
ung til London, hvor hans Billeder, Portrætter
omgivne med Blomster- og Frugtguirlander
samt egentlige Blomstermalerier, gjorde saa
stor Lykke, at hans Selvfølelse udartede til
Sindssyge; han kaldte sig »Blomsternes Gud« og
»Maleriets Konge« o. l. 1666 blev han Mester i
Haarlems Gilde. Billeder af ham i Braunschweig,
München, Hampton Court o. fl. St., bl. a. i
Kjøbenhavns Kunstmuseum: En Glasvase med
Blomster; i Sthlm’s Nationalmuseum
»Blomsterglas«. Af Broderen Herman V., f. c. 1640
i Haag, d. c. 1690 i London, Elev af Faderen, ses
to Portrætter (1667) af Johan de Witt og Hustru
i Amsterdams Rijksmuseum.
(A. R.). A. Hk.

Verelä, se Värälä.

Werenskiold [-∫ål], Dagfin, norsk Maler og
Billedhugger, f. 16. Oktbr 1892, Søn af Erik W.
Studerede først hos sin Fader, som har haft
bestemmende Betydning for ham; senere Elev i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0949.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free