- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werenskiold. Dagfin - Werenskiold, Erik Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paris af Bourdelle. Det dekorative og nationale
er dominerende i W.’s Produktion hidtil. Et
eget Felt fandt han i fantasifulde, polykrome
Trærelieffer med Dyr i Skoven. Han har
udviklet sig til en dygtig og formsikker Tegner,
omend svært lig Faderen i Manéren. Har i
Frølich’s Børneklinik (Oslo), Akers Sygehus og
Forsikringsselskabet »Fram«’s Bygninger udført
større Vægmalerier. Som Maler arbejder W.
alvorlig med Farve- og Formspørgsmaalet,
enhver billig Charme er ham fremmed. Han har
leveret Tegninger til Kunstindustri og i de
sidste Aar modelleret en Del, saaledes Buster af
Fridtjof Nansen og af Faderen, uden endnu at
have naaet noget virkeligt Resultat. W. har
udstillet adskilligt hjemme og i Udlandet.
Arbejder af ham i Nationalgalleriet i Oslo og
Rasmus Meyer’s Samling i Bergen.
S. W.

Werenskiold [-∫ål], Erik Theodor, norsk
Maler, f. 11. Febr 1855 i Vinger Præstegæld,
hvor Faderen var Kommandant paa
Kongsvinger Fæstning. Han blev Student 1872 og tog
Aaret efter
Anden Eksamen.
1874 begyndte
han at tegne
paa den kgl.
Tegneskole
under
Middelthun’s Vejledning. En kort
Tid malede han
ogsaa paa Axel
Ender’s Atelier,
1876 rejste han
til München,
hvor han blev
Elev af
Akademiet og fik
Löfftz og
senere
Lindenschmit til
Lærere. Her arbejdede han flittig og tilegnede sig
hurtig, hvad der var at lære, men hele
München-Skolens Retning med sin brune Galleritone
og sin uselvstændige Efterligning af gamle
Mestere var ham imod; han fandt ikke her, hvad
han havde tænkt og følt som Kunst. W.’s
første Arbejder bærer for en Del Spor af denne
Læretids Indflydelse — »Legende Børn« og
Portrættet af hans Fader (1878). Hans modneste og
mest bekendte Værk fra denne Tid er »Et
Møde« (1880). Det vakte megen Beundring ved
sit tiltalende Motiv, sikre Karakteristik og den
ejendommelige dæmpede Tone over
Landskabet, som peger frem mod W.’s senere saa højt
udviklede Landskabskunst. 1879 udstillede de
franske Malere paa den internationale
Kunstudstilling i München. Denne Begivenhed fik en
afgørende Betydning for W.’s senere
Kunstopfattelse, her fik han Klarhed over, hvad han
selv endnu famlende havde følt; han besluttede
at forlade München og rejste 1881 til Paris,
hvor han et Par Vintre arbejdede paa egen
Haand. Samtidig fulgte han Kunstforholdenes
Udvikling i Hjemmet, hvor Frits Thaulow og
Chr. Krohg m. fl. allerede 1882 havde begyndt
Kampen for de ny Retninger, og da han 1883
vendte hjem til Norge, var det for Alvor og
med fuld og klar Bevidsthed om Maal og
Midler til at føre Kampen til Ende. Han blev den
egentlige Organisator, som i Skrift og Tale ved
sin skarpe Forstand og ledende Evne samlede
de unge Kræfter og indgav dem Mod til at
holde ud. Under den bekendte Kunstnerstrike
var det væsentlig hans vægtige Indlæg og kloge
Forslag, som til Slut førte til en ny Ordning af
de norske Kunstforhold. Som Kunstnernes
betroede Mand har han oftere indehaft
Tillidshverv.

De Billeder, som W. malede under
Sommerophold i Norge 1880—82, viser den Forandring,
hans maleriske Syn havde undergaaet under
Berøringen med fransk Kunstopfatning. Der er
over dem en større Frihed og Friskhed, de er
fulde af Lys og Luft, saaledes i de to
Kragerøbilleder fra 1882, »Gjætere fra Taatø« og »Fra
Frøvik«. De var begge udstillede paa den
mindeværdige første Høstudstilling i Oslo 1882. Da
W. 1883 bosatte sig i Norge, følte han, at han
kun her i Samlivet med Hjemlandets Natur og
Folk vilde finde selvstændigt Udtryk for sin
egen kunstneriske Stræben og tillige
derigennem kunde virke for sit Maal — den norske
Kunsts virkelige Nationalisering. En Række
betydelige Værker fra hans hyppige Studieophold
rundt om i Landet bærer ogsaa Vidnesbyrd om
hans rige Evners Udfoldelse. 1883 malede han
»Telemarksjenter«, hvor Figurerne er saa
ypperlig stemte ind i det fredelige Landskab med
den stille bløde Luft (Nationalgalleriet, Oslo).
Fra 1885 er »En Bondebegravelse«, et af hans
mest bekendte Billeder og et Hovedværk i norsk
Malerkunst ved sin indtrængende Karakteristik
af Bønderne i det solfyldte Landskab
(Nationalgalleriet, Oslo), »Hjemover« og »En
Briskebygut«. Samme Aar var W. en kortere Tid i
Paris, hvor han tegnede i Bonnat’s Atelier. Fra
1886 er »Oprenskning af et Dige« (Kunstmus.,
Kjøbenhavn), »To Brødre« (1888, Bergens
Billedgalleri), »Solstrejf« (1891) og
»Hestevandringen« (Göteborgs Museum), »Aften i
Kviteseid«, to Heste, der græsser ved en Vandbred
(1893, Nationalgalleriet, Oslo), et af Kunstnerens
stemningsfuldeste Billeder, »Ventende Børn«
(1894, Kunstmuseet, Kbhvn). Senere er »Lygten«
(1900) samt »Lysakerelven« (1906).

Som Portrætmaler har W. udfoldet en rig
Produktion og har her i enkelte Portrætter
naaet højest i sin Kunst. Af den lange Række
af Norges betydelige Mænd skal særlig
fremhæves det geniale Ibsenportræt og Portrætterne
af Bjørnstjerne Bjørnsson, Kitty Kjelland,
Professor Helland, Erika Nissen, Professor
Ernst Sars, Maleren Fr. Collet
(Nationalmuseet, Sthlm), Professor Brandt, Rektor
Western, Sophus Lie, Bjørn Bjørnsson, Professor
Schjønberg o. s. v. Foruden disse større
Portrætter har han ogsaa tegnet flere udmærkede
mindre; særlig kan nævnes en Række ypperlige
Barneportrætter. Ikke mindst betydningsfulde i
W.’s Kunst er hans berømte Illustrationer til
Asbjørnsen og Moe’s »Norske Folke- og
Huldre-Eventyr«. 1878 begyndte han at tegne enkelte
Billeder til dem, og til Udgaven Kbhvn 1879
leverede han allerede nogle af de fortrinligste,

E. T. Werenskiold.
E. T. Werenskiold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free