- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werenskiold, Erik Theodor - Werenskiold, Fredrik Helen - Werenskiold, Werner - Veresajev - Vereschtschagin, Vassily Vassiljevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Illustrationer til Præsten og Klokkeren,
Askeladden og Kulbrænderen. Man stod her lige
over for noget ganske nyt i Opfattelsen.
Typerne var ægte norske Bygdefolk, Kongerne var
blevne til »Kakser« med Eventyrets fantastiske
Udstyr af Krone og Kaabe, men med
Merskumspibe, og Prinsesserne nydelige smaa
Frøkner, Dyr, Trolde og Mennesker, alle var
de runden af norsk Bod. Og alt dette i
mesterlig tegnede norske Landskaber og Interiører.
De senere Samlinger: »Eventyrbog for Børn«,
I-III (Kbhvn 1883—87), som illustreredes af
W. og Th. Kittelsen, holdt fuldt Maal med den
første Samling, ligesaa Illustrationerne til de
til Norsk overførte svenske Folkeeventyr af
G. Djurklou (Oslo 1887). Til den store
Pragtudgave af Snorre’s Kongesagaer, hvis
Illustrationsstof redigeredes af W. og G. Munthe, har
han leveret et større Antal Billeder. De er
holdte i en streng, gammel Stil, og i flere af
dem har han ved de enkleste Midler opnaaet
en stor Virkning. Endelig har han illustreret
Jonas Lie’s bekendte Fortælling »Familien paa
Gilje« (Kbhvn 1903). Tidstonen er her fint og
smagfuldt truffet og virker ofte forunderlig
levende i sin lette, næsten impressionistiske
Teknik, og der er en Rigdom af henrivende
Landskaber. Siden 1883 har W. kun besøgt Paris
gentagne Gange i kortere Tid, og 1895 var
han i Italien; for øvrigt har han boet i sit eget
Hjem ved Lysaker.

W. har fjernet sig mere og mere fra 1880-
og 90’ernes strenge Naturalisme. Under
Indflydelse af fransk Kunst har han søgt baade
større koloristisk Virkning og en fastere Form.
Han staar i nær Forbindelse med de nye
Strømninger i norsk Kunst. Hans Sans for dekorativ
Virkning har gjort sig gældende, saaledes
udførte han Vægdekorationer med Eventyrmotiv
for Professor Nansen, og han har leveret
Tegninger til Kunstindustri. Et Udslag af W.’s
Vitalitet og stadige Selvfornyelse er det, naar han
i de senere Aar med stort Held har genoptaget
Aktmaling.

W.’s Raderinger, Litografier og kraftfulde
Tegninger indtager en fremskudt Plads i hans
Produktion i det 20. Aarhundrede. — W. deltog
i Jubilæumsudstillingen 1914 og har siden ofte
holdt større Udstillinger, saaledes i Sthlm og
Oslo 1927.

I den nyere norske Kunst staar W. som en
central Personlighed med sine rige, sikkert
beherskede Evner, og tillige udrustet med en sejg
Energi; med Villie og Myndighed har han
uegennyttigt arbejdet for, hvad der efter hans
Skøn var til den norske Kunsts Fremme,
stadig ledet af sin faste Tro paa Kunstens store
Betydning for et Folks kulturelle Udvikling
og af sin dybe Kærlighed til det Land og det
Folk, han tilhører. En Samling af W.’s Artikler
udkom 1917 under Titlen
»Kunst—Kamp—Kultur gjennem 40 Aar«. (Litt.: »Ord och bild«,
I [1892]. Af Richard Bergh; R.
Thommersen
. »Norsk Billedkunst« [Kria 1904]; A.
Aubert
, W. i »Kunst und Künstler«, III; J.
Thiis
, »Norske Malere og Billedhuggere i det
19. Aarhundrede«, II [Bergen 1907]; »Kunst og
Kultur« [1915—16]; »E. W.« [i »Norske
Malere«]; »Ord och bild« [1925]).
(Fr. O.). S. W.

Werenskiold [-∫ål], Fredrik Helen,
norsk Landbrugskemiker, foregaaendes Broder,
f. paa Kongsvinger 19. Maj 1851, d. i Oslo 12.
Novbr 1900. W. tog Styrmandseksamen, men
opgav 1875 Søen paa Grund af Nærsynethed
og studerede 1875—78 i Göteborg ved den
»Chalmersska S1öjdskolan«’s Afdeling for
teknisk Kemi. Straks efter ansattes han som
»Landbrugskemiker«, hvilken Post var henlagt
til Statens højere Landbrugsskole i Aas. For
sin Uddannelses Skyld opholdt han sig
1879—81 i Tyskland, hvor han studerede navnlig hos
Max Märcker i Halle, og desuden i München,
hvor han foruden Kemi ogsaa studerede
Botanik, Mineralogi og Fysik. Ved
Landbrugsskolen i Aas var W. ansat til 1890. Det følgende
Aar blev han Chef for en landbrugskemisk
Kontrolstation i Oslo og virkede som saadan til
sin Død. W. har i sin c. 20-aarige Virksomhed
ikke blot udført et stort Antal Analyser af
Raastoffer for og Produkter af Landbruget, men
han har ogsaa en utvivlsom Fortjeneste af det
landbrugskemiske Kontrolvæsens Udvikling i
Norge. Medens det aarlige Analysetal i
Begyndelsen af hans Virksomhed kun beløb sig til
40 Journalnumre, nærmede det sig i det sidste
Aar stærkt til et Par Tusinde. Foruden sine
tjenstlig udførte Kontrolanalyser, der er
offentliggjorte i Landbrugsdirektørens
Aarsberetninger, har W. udført adskillige andre mest
mindre Undersøgelser over landbrugskemiske
Spørgsmaal, og han udøvede en ganske rig
litterær Virksomhed. Det skyldes væsentlig W.’s
Initiativ, at Stortinget 1898 bevilgede Midler til
Oprettelse af Statens 2. kemiske Kontrolstation
i Trondhjem. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.«, VI).
(John Sebelien). K. F.

Werenskiold [-∫ål], Werner, f. 1883, norsk
Geolog og Geograf. Cand. real. 1907, Dr. phil.
1924, Prof. ved Universitetet i Oslo 1926. Var
ansat i Norges geologiske Undersøgelse
1907—17, Bestyrer af Geografisk Institut fra dets
Oprettelse i 1917. Har i 1917—24 deltaget i
Ekspeditioner til Bjørneøen og Svalbarde. Udgav 1915
et geologisk Oversigtskort over det sydlige
Norge, »Fra Spitsbergen« 1923, »Fysisk
geografi« 1925. Har ogsaa skrevet Afhandlinger om
meteorologiske Emner.
M. H.

Veresajev [virjæ’sajif], Forfatternavn for
Vikentij Vikentjevitsch
Smidovitsch
, russisk Forfatter (1866—1919). I sine
socialistisk farvede Fortællinger behandler han
oftest Emner fra Bøndernes Liv eller skildrer
90’ernes russiske Intelligens, saaledes i »Bez
dorogi« (»Uden Vej«). Størst Interesse vakte
»Zapiski vrača« (»En Læges Optegnelser« [1892]),
hvori han paa Grundlag af egne Erfaringer
giver en Fremstilling af en Læges Kampe og
Skuffelser under Udøvelsen af sit Kald.
H. C-e.

Vereschtschagin [virje’∫t∫agin]
(Wereschtschagin), Vassily Vassiljevitsch,
russisk Maler, f. 26. Oktbr 1842 i Tscherepowez
(Guv. Novgorod), d. 13. Apr. 1904 paa
Slagskibet »Petropaulovsk« ved Port Arthur. V.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free