Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vereschtschagin, Vassily Vassiljevitsch - Werfel, Franz - Werff, Adriaen van der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der var af adelig Slægt, gik først Militærvejen,
men tog sin Afsked som Gardemarinefændrik,
fik en kort Tid Undervisning paa Petrograds
Kunstakademi, men gik saa sine egne Veje,
ud at se, male og tegne i Kaukasus.
Overhovedet var den skridtvise og solide
Skoletræning ikke hans Sag: lidt Atelierstudier 1864 hos
Gérôme i Paris, lidt supplerende Uddannelse i
München, men i øvrigt hjalp han sig ved sin
Jernflid, sin skarpe Virkelighedssans, sit
uomtvistelige maleriske Talent og saa med sin
Forretningsevne og sin Duelighed i det
sensationelle; hans Samvittighed var ikke særlig øm
over for Kunstens høje Krav; ved Siden af
ypperlige Ting (Marmormoskeer etc.) kunde han
male tarveligt Gods, der blot skulde tjene en
polemisk eller anden ukunstnerisk Idé; ondt og
godt maatte indføje sig som Led i hans
Propaganda. Sine Værker udstillede han ikke
sukcessivt, men
samlede i
Serier om et
Fællesemne og
sendte dem saa
paa
Verdensturné med
megen Reklame,
med Kataloger,
hvori han selv
gav lange
Forklaringer o. s.
v. Han vakte
da ogsaa snart
Verdenssensation, særlig
som Krigens
Maler. Han
skildrede
Krigen — som en
fortrinlig Malerjournalist — i dens raa
Virkelighed i Masser af ypperlig tilrettelagte
Situationer, der ikke patriotisk tilslørede
Rædslerne og Uhyggen, men blot understregede dem
og hos mange vakte Afsky for Krigens
Tildragelser (Kejser Vilhelm II’s Ord til ham: Vos
tableaux sont la meilleure assurance contre la
guerre fandt V. selv var den mest rammende
Dom over hans Gerning). Nogle Aar efter
Paris-Opholdet kom V. som Deltager i
Turkestan-Ekspeditionen 1867 til at spille en
fremtrædende militær Rolle ved Forsvaret af
Samarkand. Sine mange Indtryk fra Krig og fra
Rejser udnyttede V. i tre intensive Arbejdsaar
i München 1871—74. Da han derefter 1874
udstillede sine Værker i Petrograd, var
Indtrykket overvældende: de mange fremmede Typer,
Kirgiser, Kalmukker, Usbeker, Dervisher,
Opiumsædere, muhammedanske Fester, Kampe fra
Samarkand etc. (»Muselmænd fejrer under
Selvpinsler Moharrem«, det udmærkede
»Hylende Dervisher«, »Trofæerne [ɔ: russiske
Soldaters Hoveder] besigtiges i Samarkand«,
»Kraniepyramiden«, »Saaret til Døden«, maleriske
Skildringer af Arkitektur i Samarkand etc.).
Hele Samlingen købtes omsider af P. Tretjakov
(s. d.) for 92000 Rubler og havnede senere i
det Tretjakov’ske Museum i Moskva (der ejer c.
130 Malerier, Tegninger og Skitser af V.). Efter
en Rejse til Indien indrettede han sig i
Maisons-Lafitte ved Paris, hvor han bl. a. byggede
et omdrejeligt Atelier. Han malede her med
malerisk Evne og meget Detailstudium Moskeer
med kniplingsfin Ornamentik o. m. a.
(»Perlemoskeen i Agra«, det store »Prinsen af Wales
i Indien« etc.). Men den russisk-tyrkiske Krig
1877 afbrød hans Arbejder. Han fulgte Krigen
paa nært Hold og midt i Tummelen, i
Skobelev’s og Gurko’s Stab, og blev ogsaa saaret
engang. Fra denne Krig skriver sig V.’s mest
omtalte Arbejder: »Skobelev i Slaget ved
Scheinovo«, »Før Angrebet«, »Efter Angrebet«, det
gribende »Præsten velsigner de Faldne«,
Billedet med de tre Situationer: Den russiske
Soldat, der fryser ihjel i Schipka-Passet, og
med den betegnende og skærende-ironiske Titel
»Alt roligt i Schipka-Passet« (som General
Radetzky’s Indberetning lød) o. m. fl. En Rejse
1884 i Palæstina og Syrien gav Anledning
til en hel ny Serie særlig knyttet til den
bibelske Fortælling, og med nogle
Kristus-Billeder, hvis Renan’ske Opfattelse vakte
megen Opsigt (skønt Billederne var lidet lødige)
og megen Indignation, særlig i Wien; fra denne
Rejse skriver sig ogsaa et af V.’s allerbedste,
det med stor Flid og malerisk Evne udførte
»Jøderne ved Salomon’s Mur«. V.’s sidste større
Cyklus er hans Napoleons-Billeder, der skildrer
det ulykkelige Tog til Rusland og søger, dog
mest i Klædedragt og ydre Apparat, at give
en ny Type af Kejseren. Gennemgaaende staar
denne Cyklus lavt, Den har været udstillet i
Kjøbenhavn, ligesom ved tidligere Lejlighed V.’s
russisk-tyrkiske Krigsbilleder, de indiske o. a.
Da den russisk-japanske Krig udbrød, var V.
atter med; den Mangedobling af Rædslerne, som
denne Krig bød, fik han dog ikke Lejlighed
til at forevige; om Bord paa »Petropaulovsk«,
da det gik under uden for Port Arthur 1904,
blev han et af Krigens tidligste Ofre. — V.’s
kunstneriske Hensigter og hans
Kunstnerpersonlighed kan man ogsaa forfølge gennem de
ikke faa skriftlige Arbejder, han har efterladt
sig, Rejsebeskrivelser, Krigs journalistik (»Fra
Krigsskuepladsen i Asien og Europa« [oversat
paa Tysk 1895]), Selvbiografier (»Skitser og
Erindringer«, »Livserindringer«, begge oversat
paa Tysk) o. m. a. (Litt.: E. Zabel, »W.«
[Künstlermonographie«, XLVII, 1900]; paa
Russisk foreligger et Værk om V. af Bulgakov).
A. Hk.
 |
| V. V. Vereschtschagin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
