Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verhaghen, Pierre Joseph - Verhas, Jan - Verhuel, Carel Hendrik - Verhulst, Jean - Verhulst, Rombout - Veria - verificere - Verifikation - Verisme - Verister - veritabel - Veritas - Veritas, Det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
farvefriske religiøse Billeder, hvoraf Prøver ses
bl. a. i Museum i Gent, Antwerpen, Wien.
A. Hk.
Verhas [fər’has], Jan, belgisk Maler, f. 8.
Jan. 1834 i Dendermonde, d. 30. Oktbr 1893 (1896)
i Schaerbeecke ved Bruxelles. Efter Læreaar
hjemme under Faderen Em. V. og de Keyser i
Antwerpen kom han 1860 til Italien; Studiet
her af venetiansk Kunst kom en Tid til at
præge hans maleriske Syn: »Velleda« (1861),
»Slaget ved Calice« (1862, bestilt af den belgiske
Regering); i Værker som Bondail og C’est
le chat (1870) viser han større Selvstændighed:
ofte kan hans Kunst minde om hans ældre
Vens, Alma Tadema’s. Fra Slutningen af
1870’erne spiller Børneverdenen en stedse større
Rolle i hans Kunst og giver den — mere ved
Indhold end ved malerisk Kvalitet — dens store
Popularitet; han slog sig ned i Badestedet Heyst
sur Mer og havde der et rigt Studiefelt for sine
Skildringer fra Børnenes Verden (ogsaa af
Fisker- og Badeliv). Af V.’s Værker skal
yderligere nævnes »Skolernes Revu ved det belgiske
Kongepars Sølvbryllup« (1880, Mus. i Bryssel,
det Værk, der har bragt hans Ry længst ud);
»Det malende Vidunderbarn« (1877, Mus. i
Gent); »I Brændingen« (München); »Alene«
(Buda-Pest); »Brænding ved Heyst«
(Antwerpen). — En Broder Frans V. (død 1897) har
især malet Genrestykker (det populære »Løven«)
og Interiører; var dygtig Malerkopist.
A. Hk.
Verhuel [hollandsk fər’hy.£, fransk væ’rö.j]
Carel Hendrik, Greve, hollandsk og
fransk Admiral, f. 4. Febr 1764, d. 25. Oktbr
1845, traadte i hollandsk Søkrigstjeneste
1793—95. Ved Krigens Udbrud 1803, da
Holland sluttede sig til Frankrig, fik han som
Viceadmiral Kommandoen over en
Flaadeafdeling, med hvilken han 1804 slog Englænderne
ved Kap Guinez. 1806 deltog han som
Deputeret i Valget af Louis Napoleon til Konge.
Under denne steg V. til Marineminister,
Rigsmarskal samt udnævntes til Greve af Zevenaar.
Ved Hollands Forening med Frankrig 1810
traadte han i fransk Tjeneste, 1813—14
kæmpede han mod sine Landsmænd for at hævde
Napoleon’s Regimente; efter Bourbon’ernes
Tilbagekomst vandt han Ludvig XVIII’s Yndest;
under de 100 Dage forblev han denne tro, blev
derfor 1819 Pair og 1836 fransk Gesandt i
Berlin.
(C. L. W.). C. B-h.
Verhulst [fər’hø£st], Jean, hollandsk
Komponist (1816—91), studerede oprindelig Musik i
sin Fødeby Haag, senere gentagne Gange i
Tyskland, hvor han navnlig i Aarene 1838—42
levede i Leipzig og blev stærkt paavirket af Felix
Mendelssohn, ligesom han stod R. Schumann og
N. W. Gade nær. Efter at være vendt tilbage
til Holland kom V. til at indtage en
Førsteplads i sit Hjemlands Musik som Komponist og
endnu mere som Dirigent (for
»Amsterdammer-Maatschappij tot bevordering van toonkunst«,
Selskabet Felix meritis,
Cæcilia-Koncerterne). 1866 opgav han sin offentlige
Virksomhed. V. var en talentfuld og flittig
Komponist, særlig paa Koncertmusikkens Omraade,
meget paavirket af Mendelssohn’s Stil
(Symfonier, Ouverturer, Korværker,
Strygekvartetter, Sange etc.).
W. B.
Verhulst [fər’hø£st], Rombout,
nederlandsk Billedhugger (1624-1698), f. i Mecheln.
Han hjalp Quellinus d. Æ. med Arbejderne paa
Amsterdams Raadhus 1650 og blev snart selv
en meget søgt og berømt Mester, Skaberen af
yppige Pragt-Gravmæler, gerne med den
afdødes hvilende Skikkelse, Rigdom paa
Relieffer, Vaabenopstillinger og Putti, Bygningsdelene
i sort, Skulpturen i hvidt Marmor, en barok
Kunst, der laaner fra Rubens, Quellinus d. Æ.
og Bernini, raader over en forbløffende teknisk
Dygtighed og portræterer med skarp
Karakteristik, men føles ret pompøst udvendig og med
Tiden glider over i det haandværksmæssige.
Allerede i Gravmælet over Admiral M. Tromp
(sammen med W. de Keyser, Arkitekt v.
Gampen, 1655—58, Delft) slog han sin Gravtype fast;
derefter fulgte i rige Variationer bl. m. a.
Kerchoven-Monumentet i Leydens Peterskirke
(1663), 1664—69 — efter at han fra Leyden var
flyttet til Haag — det smukke og
ejendommelige Gravmæle over Knyphuisen og Hustru i
Mitvolde og mange Epitafier, 1677—81
Gravmæle over de Ruyter i Nieuve Kerk i
Amsterdam og 1679—82 Monumentet over Brødrene
Evertsen i Middelburg. Rijksmuseet i
Amsterdam ejer nogle udmærkede Terrakottabuster,
ogsaa Udkast i Terrakotta til
Tromp-Monumentet i Delft. Gennem mange Elever fik V. fortsat
Indflydelse paa Kunstudviklingen. (Litt.: M.
van Notten, R. V. sculpteur [La Haye
1908]).
A. Hk.
Veria, se Verria.
verificere (lat.), stadfæste, bekræfte, attestere
(f. Eks. en Afskrifts nøje Overensstemmelse med
Originalen), bevise (f. Eks. en Antagelses
Rigtighed, gennem praktiske Prøver).
Verifikation, Bekræftelse, Attestering o. l.
Verifikation, se verificere.
Verisme, italiensk verismo, af vero,
sand, nyere litterær Retning i Italien (19.
Aarhundredes 2. Halvdel), en Tid fremherskende
baade i Romanen, Dramaet og Lyrikken. Den
er at sammenstille med den samtidige eller lidt
tidligere franske Naturalisme og paavirket for
en stor Del af denne. Lyrikerne Giosuè
Carducci og Olindo Guerrini samt Prosafortællerne
Giovanni Verga og Luigi Capuana hører til dens
Bannerførere. Ogsaa den nyere italienske
Operamusik har sine »Verister«, hvortil Mascagni,
Leoncavallo, Spinelli, Puccini o. fl. er at regne;
de lægger an paa kraftig og realistisk tro
Gengivelse af Virkeligheden.
(E. G.). E. M-r.
Verister, se Verisme.
veritabel (latinsk-fransk), sand, sandfærdig;
ægte, virkelig.
Veritas (lat.), Sandhed; ogsaa personificeret
som en Gudinde.
H. H. R.
Veritas, Det norske, er en af Landets
større Skibsassuranceforeninger 15. Juni 1864 i
Oslo oprettet Sammenslutning for Besigtigelse
og Klassificering af Skibe; Selskabet afgiver
desuden for norske Fartøjer Taksten for deres
Forsikring. Efter en paa Forhaand fastsat Frist
undergives ethvert af V. klassificeret Skib ny
Besigtigelse til Stadfæstelse eller Forandring af
den oprindelige Klassificerings Resultat.
Foruden derhos at give Regler for Bygning og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
