- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
956

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wermelskirchen - Vermenton - Vermetus - Vermeyen, Jan Cornelisz - Vermeylen, August - Vermigli, Pietro - Vermilinguia - Vermland - Vermon, Charles Frédéric Victor de - Vermont

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tobak, Tobakspiber, Blikvarer og Værktøj.
Industrien skyldes oprindelig Indvandring fra
Flandern (1280—95).
(Joh. F.). O. K.

Vermenton [værmã’tå], By i det nordlige
Frankrig, Dept Yonne, ved Cure og
Lyon-Banen, SØ. f. Auxerre, 1800 Indb. V. har
Ruiner af et Cistercienser-Abbedi fra 12.
Aarhundrede og en Kirke fra 11.—13. Aarhundrede.
Vinavl.
(M. Kr.). E. St.

Vermetus, se Ormesnegl.

Vermeyen [fər’mæjə(n)], Jan Cornelisz,
holl. Maler og Raderer, f. i Bevervijk ved Haarlem
1500, d. i Bryssel 1559, kom i Karl V.’s Tjeneste
og ledsagede ham som Tegner og Ingeniør ved
Felttoget i Tunis (kaldtes paa Spansk Juan
de Mayo
, El Mayo). Næsten alle V.’s
Kirkebilleder og Portrætter, meget ansete i hans
Samtid, er gaaet til Grunde (dels ved
Billedstormene i Nederlandene og dels ved Prados
Brand 1608), og kun enkelte Slagmalerier i
Palazzo Mansi i Lucca (bl. a. Roms Erobring
1527, Slaget ved Pavia 1525, Belejringen af
Tunis 1535) og paa Koburg-Slottet, saavel som
Kartoner til vævede Tapeter (Wien) og
Tapeterne selv (Madrid) vidner om V.’s
fremragende Evner og paa dette Felt banebrydende
Betydning.
(A. R.). A. Hk.

Vermeylen [fər’mæ^i£ə(n)], August, belgisk
Forfatter, f. 1872, Professor ved Universitetet
i Bryssel, har udgivet to Samlinger litterære
Kritikker, som viser megen Forstaaelse og
Frisind. Overordentlig fortjenstfuld er hans
Afhandling over Renaissancedigteren Jan van der
Noot (1899). Udmærket er ogsaa hans Roman
»De Wandelende Jood« (1906), skrevet under
Paavirkning af Flaubert, men han er først og
fremmest Kritikeren, hvis Afhandlinger i
forskellige Tidsskrifter har gjort ham til en af de
største Autoriteter, hvor det gælder en
Bedømmelse af den moderne belgiske Litteratur.
V. K.

Vermigli [ver’milji], Pietro, sædvanlig
kaldet Petrus Martyr, Reformator i
Italien, f. i Firenze 1500, d. 1562. Han var Munk,
men sluttede sig til Reformationen med Liv og
Sjæl, kom 1542 til Zürich og fik kort efter et
Professorembede i Strasbourg. 1547—53 var han
Professor i Oxford, men kom atter tilbage til
Strasbourg, hvor han var et Par Aar. Sine sidste
Aar virkede han som Professor i Zürich. Blandt
hans Skrifter maa nævnes Dialogus de utraque
Christi natura
(1561) og Loci Communes
theologici
(udgivet 1575).
A. Th. J.

Vermilinguia [-gvi-] eller de
Ormetungede
, se Kamæleoner.

Vermland, se Värmland.

Vermon [vær’må], Charles Frédéric
Victor de
, fransk Medaillør, f. 29. Novbr
1858 i Paris, d. 28. Oktbr 1912 i
Savigny-sur-Orge. Som Elev af Cavelier, Millet, Chaplain
m. fl. førtes han op paa den franske
Medaillørkunsts høje Stade, og gennem sin egen
Virksomhed blev han selv en af dens Fremmere.
Portrætmedailler af Waldeck-Rousseau, Baudin,
den danske Dronning Louise etc.; Plaketter i
Anledning af Marseillaisens Hundredeaarsfest,
Tsaren i Cherbourg m. v.
A. Hk.

Vermont [’vəmånt], Stat i U. S. A., hører
til Ny-Englands Stater og grænser mod N. til
Dominion of Canada, mod Ø. til
New-Hampshire, mod S. til Massachusetts og mod Vest
til New York. Arealet er 24770 km2 med (1920)
352428 Indbyggere. V., den eneste af
Ny-Englands Stater, der ikke grænser til Havet, har
en Udstrækning fra N. til S. paa 225 km, og en
Bredde fra 66 til 145 km. Vestgrænsen dannes
paa en lang Strækning af Champlain Søen,
Østgrænsen af Connecticut River. Midt igennem
Staten strækker sig fra N. til S. Green
Mountains, efter hvilke Staten har faaet sit franske
Navn V.; de bestaar mest af krystallinske
Skifre og kambrisk Kvartsit, kun dækkede af
et tyndt Morænelag. Det højeste Punkt er Mount
Mansfield, 1350 m. Der findes dog ogsaa
smukke, frugtbare Dalstrøg; og de lavtliggende
Strækninger langs Lake Champlain og
Connecticut River egner sig godt til Agerbrug.
Klimaet er kontinentalt med kolde Vintre og hede
Somre, men med en sund og forfriskende Luft.
Bjergenes Sider er beklædte med Skov, der
som Regel gaar til Bjergkammen eller Toppen.
Navnlig i de nordlige Egne, hvor der
produceres Tømmer samt Ahornsukker, spiller
Skovbruget en Rolle. Befolkningen har længe været
stillestaaende som Følge af Udvandring til
Veststaterne. 1880 fandtes 322000 Indbyggere, 1900
344000, 1910 356000, 1920 352428. Mange Farme
er blevet helt forladte og deres Dyrkning
opgivet. Dog er der i nyere Tid indvandret en
Del franske og engelske Kanadiere. Af
Befolkningen i 1920 var 178854 Mænd, 173574 Kvinder.
Der fandtes kun 572 Negre, 15 Asiater og 24
Indianere. 44526 hvide Indbyggere var født uden
for U. S. A.; deraf var 31,8 % franske
Kanadiere, 24 % engelske Kanadiere, 9,1 %
Italienere. Landbrug beskæftiger 35 % af
Befolkningen. 72,5 % af Landarealet er taget i
Besiddelse af Landbrugere, men kun 29 % er
opdyrket. Majs og Havre er de vigtigste
Kornsorter; Byg og Hvede har langt ringere
Betydning. Der avles en stor Mængde Kartofler,
og Æblehøsten er særdeles betydelig.
Agerbrugets vigtigste Afgrøde er dog Hø. Kvægavlen
og Mejeridriften er stærkt udviklet. 1925
fandtes i V. 377000 Malkekøer, 83000 Stkr andet
Hornkvæg, 73000 Heste, 48000 Faar, 50000 Svin.
Skovhugsten leverer Raastof til en stor
Savværksindustri og Træmassefabrikation. Malme
findes kun i ringe Mængde; men V. har de
værdifuldeste Marmor-, Granit- og Asbestbrud
i U. S. A. og producerer ogsaa Skifer og
Fedtsten. Handel og Samfærdsel er svagere
udviklet end i Nabostaterne. Der findes 1930 km
Jernbane. De vigtigste Knudepunkter er
Burlington, Rutland og Hovedstaden Montpelier.
Alle Byerne er smaa, og 69 % af Statens
Indbyggere lever paa Landet. V. er delt i 14
Counties. Staten styres af en Guvernør og en
lovgivende Forsamling, bestaaende af et Senat og
et Repræsentanternes Hus. Til U. S. A.’s Kongres
sender V. to Senatorer og to Repræsentanter.

Historie. Samuel Champlain, Guvernør
over den franske Koloni Quebec, trængte 1609
ind i det nuværende V. under Kampe med
Irokeserne. Det var dog fra britisk Side, at
Landet blev koloniseret. Den første Bygd
grundedes af Folk fra Massachusetts i det sydøstlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:12 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free