- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
957

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vermont - Vermund - Vermut - Vernamo - Weradl-Gevær - Werne - Verne, Jules - Werner, Abraham Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

V. ved den nuværende By Brattleboro i 1724.
Snart fulgte andre Bosættelser. Der opstod
Strid mellem Massachusetts og New Hampshire
om Landet; men allerede 1741 blev Omraadet
tilkendt New Hampshire af den britiske
Regering. Siden opstod der Grænsestridigheder
mellem New Hampshire og New York, og 1764
tilkendte den britiske Regering New York hele
V., hvorefter Nybyggerne fik Ordre til at købe
deres Land af Autoriteterne i Kolonien New
York. Som Svar herpaa organiserede V.’s
Nybyggere et væbnet Oprør og tog kraftig Del i
den snart efter udbrydende nordamerikanske
Frihedskrig. Staten V. oprettedes 1777. Dens
Eksistens truedes dog af New York, som først
opgav sine Krav 1790. Endelig 1791 blev V.
optaget som Stat i U. S. A. V. var den første
af Unionens Stater, der afskaffede
Negerslaveriet.
(H. P. S.). G. Ht.

Vermund med Tilnavn den Vise, dansk
Sagnkonge, Fader til Uffe (s. d.).
(A. O.). H. El.

Vermut, en Vin, der fremstilles ved, at man
lader hvide Vine henstaa med Malurt, idet man
undertiden ogsaa tilsætter andre Krydderier og
Sukker.
K. M.

Vernamo [’værnamo], se Vårnamo.

Weradl-Gevær [’værndəl-], se
Haandskydevaaben, 10. Bind, S. 585.

Werne, 1) Landkommune i preussisk
Provins Westfalen, Regeringsdistrikt Arnsberg, 7
km Ø. f. Bochum, med (1925) 18925 Indbyggere.
Fabrikation af Dampkedler og Metaltraad. —
2) W. an der Lippe, By i Westfalen,
Regeringsdistrikt Münster, 13 km Vest for Hamm,
(1925) 11517 Indbyggere. Kapucinerkloster;
Vajsenhus. Kvægmarkeder.
O. K.

Verne [værn], Jules, fransk Forfatter, f.
i Nantes 8. Febr 1828, d. i Amiens 24. Marts
1905. Efter at have debuteret med et Par
Lystspil og skrevet nogle Operatekster begyndte han
1863 med Cinq
semaines en
ballon
den
Række spændende
Underholdningsromaner,
der ikke blot
gjorde ham
berømt i
Frankrig, men ogsaa
i hele den
internationale
Læseverden.
Aarsagen til
denne store
Yndest maa søges
i den
fantastiske Behændighed, hvormed
han forstod at
udnytte den moderne Naturvidenskab,
Rejselysten og Opdagertrangen; han frugtbargjorde
Eventyret i vor Tids store Opfindelser og
Opdagelser, populariserede Resultaterne og
digtede Problemernes Løsning eller videre
Udvikling i fantastisk Retning. Sin geniale
Forgænger paa dette Omraade Edgar Poe (s. d.)
naaede han langtfra; men hans lette og livlige
Romaner blev kærkommen Læsning for
eventyrlysten Ungdom; de oversattes til mange
Sprog, ogsaa til Dansk. De vigtigste af dem
er: Voyage au centre de la terre (1864), De la
terre à la lune
(1865), Les aventures du
capitaine Hatteras
(1866), Les enfants du capitaine
Grant
(1867), Vingt milles lieues sous les mers
(1869), Une ville flottante (1871), Le tour du
monde en quatre-vingts-jours
(1873), L’ile
mystérieuse
(1874), Le docteur Ox (1874), Michel
Strogoff
, Les lndes noires, Un capitaine de
quinze ans
(1875), Les tribulations des Chinois
en Chine, Aventures de trois Russes et de
trois Anglais dans l’Afrique australe, La maison
à vapeur
(1880), L’école des Robinsons (1882),
Christophe Colomb (1883), L’étoile du sud
(1884), Mathias Sandorf (1885), Le château des
Carpathes
(1892) o. fl. Efter hans Død udkom
L’invasion de la mer (1905) o. fl. V. har
desuden udgivet Histoire general des grands
voyages et des grands voyageurs
(3 Bind, 1879).
Af hans Romaner er »Kaptajn Grants Børn«,
»Jorden rundt i 80 Dage« og »Zarens Kurer«
dramatiserede og har baade i og uden for
Frankrig opnaaet stor Yndest som
Folkekomedier og Udstyrsstykker. Hans Œuvres complètes
udkom 1878 i 34 Bind (illustreret Udgave i 15
Bind). (Litt: Ch. Lemire, J. V. [1908]).
S. Ms.

J. Verne.
J. Verne.


Werner, Abraham Gottlob, tysk
Mineralog og Geolog, f. 25. Septbr 1749 i Wehrau
i Øvrelausitz (Sachsen), d. 30. Juni 1817 i
Dresden, berømt som den, der mere end nogen
anden Enkeltperson gav Stødet til Geologiens
raske Udvikling ved Aar 1800, og derfor i
Tyskland betegnet som denne Videnskabs
Fader, skønt ingen af de Ideer, der bar
Udviklingen, stammer fra ham. Som ganske ung
hjalp han sin Fader i den af denne bestyrede
Smeltehytte, studerede derpaa ved det ny
Bjergakademi i Freiberg i Sachsen samt i
Leipzig og blev 1775 kaldet til Lærer i Mineralogi
ved ovennævnte Bjergakademi, i hvilken
Stilling han virkede til sin Død. Hans Betydning
for Videnskaben er ofte blevet sammenlignet
med Linné’s, hans Interesser og Evner gjaldt
først og fremmest Systematikken. Mineralogien
havde dengang ved Cronstedt’s og Læren om
Jordlagenes Rækkefølge ved Lehmann’s og
Fuchsel’s Arbejder faaet videnskabeligt Fodfæste. W.
berigede den førstnævnte Videnskab med en
klar og skarp rubriceret Fremstilling af
Mineralernes ydre Kendetegn, der muliggjorde
præcise Iagttagelser i Naturen; Geologien var han
den første, der indførte som Lærefag (1780,
under Navnet Geognosi), og ogsaa her var
det Opstillingen af faste Rubrikker til
Indordning af alle kendte og alle ny Iagttagelser, der
karakteriserede hans Behandlingsmaade. Men
hvad der fremfor alt gav ham Betydning, var
hans personlige Egenskaber som Lærer; han
vandt hurtig Ry, og fra alle Lande strømmede
Elever til for at lære den ny Videnskab; de
hjembragte en Begejstring for den og for W.,
og en Iver efter at blive Medarbejdere, som
vedvarede hele deres Liv. Berømtest blandt
hans Elever blev L. v. Buch og A. v. Humboldt.
Hovedtanken i W.’s geologiske Ideer var den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:36:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free