- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
961

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vernet - Vertieuil - Verneuil, Aristide Auguste Stanislas - Vernex - Wernher - Wernher der Gärtner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i øvrigt gik han uden Skolehensyn løs paa
Virkeligheden for i letfattelige Billeder at
skildre Frankrigs Gloire. Hans første større
Arbejde var Motivet »Slaget ved Toloza«, der
sammen med
historiske
Genrebilleder som
»Poniatowsky’s
Død« saas paa
Udstillingen
1817. V.’s
Emnevalg: de
napoleonske
Bedrifter huede
ikke det nye
Regime, og en
Række af V.’s
Malerier
afvistes derfor fra
Salonen, men
den
Særudstilling, V. nu
arrangerede 1822
af sine
Værker (»Slaget ved Jemappes«. »Forsvaret af
Clichy-Barrieren«, i hvilken Kamp V. selv
havde været med, o. m. a.), blev en kunstnerisk
Sejr for ham og ogsaa lidt af et politisk
Nederlag for det bestaaende Regimente. I Tiden op
til Midten af 1820’erne maler, tegner og
litograferer V. i Mængdevis Skildringer fra
Napoleons-Tiden; i sine anekdotemæssige,
humoristiske eller vemodige Fremstillinger af den
napoleonske Soldat vækker han Længsel efter de
gamle Tider; 1824 maler han dog for Kongen
bl. a. »Kong Karl med Generalstab« (Versailles),
men giver atter 1825 et af sine mest bekendte
Napoleon-Billeder, »Napoleon tager Afsked med
sin Garde i Fontainebleau«. Efter Opholdet i
Rom, hvor han uden Held maler i mere
»historisk« Stil (»Judith«, Pius VIII« [1831
Versailles, »Raphael og Michelangelo«), men udfører
flere gode Brigantbilleder, kommer hans store
Tid, da Konge- og senere Kejsergunst skaffer
ham betydelige Bestillingers Medbør og al mulig
ydre Hæder. Ludvig Filip, for hvem han alt
tidligere har malet Slagstykker (Valmy,
Jemappes etc.), knytter ham til Versailles-Museet, han
mater Jena, Friedland og Wagram m. v.
(endnu mest den gamle Slagkomposition med
Hærførerne som store Forgrundsfigurer og selve
Slaget i Midt- og Baggrunden), derefter kommer
(efter et Studieophold 1838 i Nordafrika) de
mægtige Konstantine-Billeder, hvor
Slagtummelen er ført lige ind paa Beskueren, 1845 maler
han det vældige, 77 Fod lange panoramamæssige
»Abd-el-Kader’s Smalah« (Versailles), 1846
»Slaget ved Isly«; for den russiske Kejser, der 1843
modtog ham med udsøgt Hæder, malede han
Portrætter og Slagstykker (Slaget ved Vola);
endelig gav Orientopholdet Anledning til en hel
Række lidet indholdsvægtige, bibelske Malerier
i moderne Orients Kostume (»Abraham og
Hagar«, »Rebekka og Eliezer« etc.), samt en Del
livfulde afrikanske Genre- og Dyrebilleder
(»Løvejagt«, »Slavemarked«, »Post i Ørkenen«
etc.). Omkring Aarhundredets Midte ebbede
hans Kunst, dens Prestige sank efterhaanden
under vedholdende skarp Kritik over dens let
paaviselige Mangler; kort før sin Død nød V.
dog den for en Maler sjældne Æresbevisning at
modtage Æreslegionens Storofficerskors i
Egenskab af en »stor Epokes store Maler«. — V. var
et Naturens Vidunderbarn, malede med utrolig
Lethed og Sikkerhed i Kraft af en enestaaende
Hukommelse, der tillod ham at male løs, ofte
uden Forstudier, »ud af Hovedet«; hans Kunst
rummer ikke Fantasi, Dybde og høj Idealitet,
men en haandsikker Realisme, der forstaar at
skildre anskuelig og letfattelig og i livfulde —
— patriotiske stemte — Billeder, som kan fange
Allemands Øjne; de finere Værdier i Form og
Farve gav han sig i sin mægtige Produktion,
der stilede mod Fortællingens Emne som
Hovedformaal, ikke Stunder til at kæle for, men
at han ogsaa formelt og malerisk kunde naa
højt, viser bl. a. hans Portrætkunst
(»Thorvaldsen« og »En armenisk Præst« i Thorvaldsen’s
Museum, »St Cyr«, »Gérard«, »Napoleon III«
m. fl.). (Litt.: Durande, J., C. et H. V.
[1863]; Lemonnier, C. et H. V. [1864]; L.
Lagrange
, Les V. [1898]; A. Dayot, Les
V.
[1898]; samme, C. V. [Paris 1925]; Blanc,
Une famille d’artistes, les trois V. [1898];
endvidere Biogr. af de forskellige V. ved
Quatremère de Quincy [1837], Éméric-David [1864] o.
m. a., særlig om Horace V.; E. Goldschmidt
om J. V. i »Fransk Malerkunst« [S. 179 ff., 1924]).
A. Hk.

J. É. H. Vernet.
J. É. H. Vernet.


Vertieuil [vær’nö.j], By i det nordlige
Frankrig, Dept Eure, ved Avre og Vestbanen,
SV. f. Evreux, 4450 Indbyggere. V. har 2
Kirker fra 12.—16. Aarh. og et gammelt Bytaarn
(12. Aarh.). Maskinfabrikation. Under Hertugen
af Bedford sejrede Englænderne 17. Aug. 1422
over Franskmændene under Hertugen af
Alençon.
(M. Kr.). E. St.

Verneuil [vær’nö.j], Aristide Auguste
Stanislas
, fransk Læge, f. 29. Septbr 1823 i
Paris, d. 11. Juni 1895 smst. V. blev Dr. med.
1852, Prof. i kirurgisk Klinik 1868 og Kirurg
ved Hôpital de la Pitié 1872 og var anset for
at være en af sin Tids betydeligste Kirurger.
Samlede Arbejder: Mémoires de chirurgie (5
Bd 1877—88). V. førte Prioritetsstrid med Péan
om den saakaldte Péans Pincet.
G. N.

Vernex, se Montreux.

Wernher [’værnər], kaldet der Pfaffe,
tysk religiøs Epiker, levede i sidste Halvdel af 12.
Aarh., menes at have været Præst ved
Liebfrauenkirche i Augsburg. Han skrev sine fleste
Værker paa Latin, bl. a. et Paaskespil om
Antikristen. Paa Tysk forfattede han de yndede
Marienlieder. I sin Digtning er han paavirket
af Tidens Ridderpoesi. (Litt.: Bruinier,
»Kritische Studien zur W.’s Marienliedern«
[1890]; Steinhäuser, »W.’s Marienlieder«
[1890]).
C. B-s.

Wernher der Gärtner [’værnər-dær-’gært
nər], middelhøjtysk Epiker, skrev mellem 1234
og 1280 det realistiske Bondeepos »Meier
Helmbrecht« (udgivet af J. Kainz 1887 og F. Panzer
1902, oversat af Bötticher 1891 og W. Vesper
1906). (Litt.: J. Kainz, »Meier Helmbrecht
und seine Heimat« [1865]).
C. B-s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free