- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
964

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verona - Verona, Guido da - Veronakongressen - Veronal - Veronese, Giuseppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vecchio, der nu er Tøjhus, samt det 1745 i
Teatro Filarmonicos Gaard opførte Museo
Lapidario, som rummer den af Scipione Maffei
sammenbragte store Samling af gamle
Indskrifter og Skulpturer, der er af stor videnskabelig
Interesse. Af antikke Bygningsværker nævnes
det gamle romerske Amfiteater, der opførtes
290 under Diocletian og med en Længde af
153 m og en Bredde af 123 m kunde rumme
20000 Tilskuere; næsten alle dets udvendige
Arkader er dog forsvundne, og dets Indre er
først 1805 blevet restaureret af Napoleon I.
Endvidere findes et Par delvis bevarede
romerske Porte, samt Rester af store Bade og endnu
et romersk Teater, og 1885 fandt man under
Katedralen et Mosaikgulv fra 3. Aarhundrede.
Nogle af disse Oldtidsrester findes i Giardino
Giusti, der i øvrigt er bekendt for sine 4—500
Aar gamle Cypresser, som er indtil 40 m høje,
V.’s Kirkegaard (Cimitero) er ualmindelig rig
paa smukke Marmorgrupper og
Marmorgravmæler. I Nærheden af Floden viser man den
Shakespeareske Julie’s Grav med Digterens
1910 rejste Statue tæt ved. Af
Undervisningsanstalter har V. Lyceum, Gymnasium,
biskoppeligt Seminarium, teknisk Institut, Maler- og
Billedhuggerakademi, Landbrugsakademi,
Døvstummeinstitut samt et Par Museer og 3
Teatre. V. er Sæde for en Biskop, en Præfekt,
et Tribunal, et Handelskammer samt for
Generalkommandoen for 3. italienske Armékorps.
Byen har ikke større Industri, idet der kun er
betydeligere Tilvirkning af Møbler og
Musikinstrumenter. Derimod driver V. en vigtig
Handel paa Tyskland og Østerrig, i Særdeleshed
med Vin, Olie, Korn, Silke- og Klædevarer.
Indtil 1866 havde V. en overordentlig stor
Betydning som Fæstning, da den udgjorde
Hovedledet i den østerrigske saakaldte
Fæstningsfirkant (V., Peschiera, Mantova og Legnano)
og for en S. fra kommende Fjende var Nøglen
til Tirol. Ogsaa for Italien er V. en
Vaabenplads af første Rang og af stor Vigtighed som
Støttepunkt for Forsvaret af Adige-Linien. Byen
er Fødestedet for en Række berømte Mænd, af
hvilke fremhæves Catullus, Vitruvius og Paolo
Veronese; derimod er den berømte Bygmester
Sanmichele ikke født i selve V., men i det
nærliggende San Michele Extra, der er
bekendt for sin smukke, af Sanmichele byggede
Kirke Santa Madonna di Campagna.

Historie. V. er en af de ældste Byer i
Italien. Dens første Beboere var Rætier, der
senere stod under de keltiske Cenomaner. Af
Betydning blev dog V. først, da den i Aaret
89 f. Kr. var blevet romersk Koloni. Ved V.
slog Konstantin 312 Pompejanus, og her vandt
Stilicho 403 en Sejr over Alarik, 452
plyndredes Byen af Attila. 489 sejrede Østgoternes
Konge Theodorik ved V. over Odoaker, og
hermed indledes en Storhedstid for V., der blev Sæde
for de østgotiske og senere for de longobardiske
Konger. Om selve Theodorik og om hans
Hovedstad V. opstod den berømte Sagnkreds om
Didrik af Bern (s. d.). I Kampen mod
Kejser Frederik I stod V. sammen med de
lombardiske Stæder. I den følgende Tid led V.
under indre Partikampe mellem de ghibellinske
Montecchi’er og de welfiske San Bonifazios. I
Begyndelsen af 13. Aarhundrede tilrev den
ghibellinske Ezzelini-Familie sig Magten i Byen.
Efter Ezzelino da Romano’s Død 1259 valgte
Veroneserne 1260 Mastino della Scala til
Overhoved (Podesta), og dennes Familie bevarede
nu i 127 Aar Magten i V. og naaede under
Cangrande I sin højeste Magt og Betydning (se
Scala, della). 1387 kom V. under Milano,
idet Galeazzo Visconti satte sig i Besiddelse af
Byen. Efter hans Død kom den en kort Tid
under Padova, men erobredes 1404—05 tillige
med denne By af Venedig, hvorefter den var
venetiansk indtil 1797 med en kort Afbrydelse
1508—17. 1814—66 stod V. under Østerrig og
har derefter været italiensk. Europæisk
Berømmelse naaede V. 1822, da den hellige Alliance
fra Oktober til December afholdt
Kongressen i V. for at afhandle Stridighederne
mellem Rusland og Tyrkiet samt de revolutionære
Rørelser i Europa. Den vigtigste Beslutning,
som Kongressen vedtog, var at overdrage til
Frankrig at intervenere i Spanien for at
undertrykke Revolutionen og genoprette Monarkiets
Magt.
(H. P. S.). C. A.

Verona, Guido da, italiensk Forfatter, f.
i Saliceto Panaro 1881. Hans Romaner, der alle
meget realistisk behandler erotiske Emner, er
skrevet i et livligt og malende Sprog. De har
en stor Læsekreds i Italien, men har, som
rimeligt er, i høj Grad udæsket Kritikken. Blandt
de mest kendte af hans Romaner kan nævnes:
L’amore che torna (1910), La vita comincia
domani
(1912), Mimi Bluette fiore del mio
giardino
(1916), Sciogli la treccia, Maria Maddalena
(1920), La mia vita in un raggio di sole (1922).
E. M-r.

Veronakongressen var den tredie af de
Kongresser (de to foregaaende holdtes i Aachen
og Laibach), hvor i Tiden efter
Wien-Kongressen Repræsentanter for »den hellige Alliance«
samledes for at drøfte Midler til den politiske
Bos Betryggelse i Europa. Kongressen i
Verona aabnedes 20. Oktbr 1822 og sluttede 14.
Decbr samme Aar. Til Stede var Kejserne af
Østerrig og Rusland, Kongerne af Preussen,
Sardinien og Begge Sicilier samt andre
italienske Fyrster. Mellem de tilstedeværende
Diplomater var Østerrigeren Metternich, Russeren
Nesselrode, Franskmanden Chateaubriand,
Englands Repræsentant Wellington. Et
betydningsfuldt Brud fra Englands Side mod den hellige
Alliances hele Politik udtryktes ved, at den
nævnte Magt protesterede mod det, der var V.’s
vigtigste Beslutning: at Frankrig skulde
intervenere i Spanien for at undertrykke den
Revolution, som var udbrudt der.
H. J-n.

Veronal, Diætylbarbitursyre, er et
hvidt, krystallinsk Stof, tungtopløseligt i Vand
og af svagt bitter Smag. Det er et meget
anvendt Sovemiddel.
E. K.

Veronese, Giuseppe, italiensk
Matematiker, f. i Chioggia i Norditalien 1854, d.
1917 i Padua. V., der fra 1881 var Professor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free