- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
966

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veroneser Pas - Veronetta - Veronica - Veronika-Billeder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afgiver kun en smal Passage for den rivende
Strøm samt for den delvis i Fjeldet
indsprængte Landevej og for Banen fra Verona til
Roveredo og Brenner. Paa Grund af sin
strategiske Vigtighed forsvares Passet af flere Forter.
I V. søgte 1155 en Skare Veronesere at
spærre Vejen for Kejser Frederik I’s
hjemvendende Armé, men Otto af Wittelbach tvang
dem til Overgivelse. Over Klipperne paa den
vestlige Side ligger mellem Adige og
Garda-Søen Rivoli Plateauet, der er bekendt fra
Franskmændenes Sejr over Østerrigerne 21.
Novbr 1796 og 14. Jan. 1797.
(H. P. S.). C. A.

Veronetta, se Verona.

Veronica L. (Ærepris, norsk
Flismeurt), Slægt af Maskeblomstrede, Urter, Buske
eller Træer af yderst forskelligt Ydre.
Blomsternes Bæger er 4- eller 5-talligt; Kronen, der
har et kort Rør og en 4—5-lappet Krave, er
blaa, rød eller hvid; Kraven er snart flad,
snart tydelig 2-læbet. Støvdragernes Antal er 2.
Frugten er en Kapsel. C. 200 Arter (75 i
Europa); mange er Bjergplanter. I Danmark og
Norge findes adskillige Arter, der for største
Delen lever paa tørre Steder, men enkelte dog
paa sumpagtig Bund eller i Vandet. Hos en Del
sidder Blomsterne enligt i Bladhjørnerne,
saaledes hos de tre følgende Arter, der alle er
enaarige. V. hederæfolia L.
(Vedbendbladet Ærepris) har nedliggende eller
opstigende Stængel med rundagtig-hjertedannede
eller nyredannede Blade, der er rundtakkede
i Randen; Blomsterne har tilspidsede
Bægerflige og lilla Krone. Den er hyppig paa dyrket
Jord i Danmark, meget sjælden i Norge. V.
agrestis
L. (Flerfarvet Ærepris)
adskiller sig fra den foregaaende ved ægdannede
eller elliptiske og savtakkede Blade, ligesom dens
Blomster har butte Bægerflige og en blegblaa
eller blegrød Krone, hvis nedre Flig dog er
hvid; den er almindelig paa dyrket Jord i
Danmark og det østlige Norge. Nær denne staar
V. opaca Fr. (Matbladet Ærepris), hvis
Blade er rundagtig-hjertedannede og
rundtakkede, og hvis Blomster har en himmelblaa
Krone, paa dyrket Jord hist og her i Danmark,
sjælden i Norge. Alle tre Arter blomstrer i
April—Maj. Hos følgende tre Arter sidder
Blomsterne i endestillede Klaser eller Aks, hvis
Dækblade kun er lidet eller slet ikke
forskellige fra Løvbladene. V. arvensis L.
(Mark-Ærepris) og V. verna L.
(Vaar-Ærepris) er begge enaarige. Den første har
opstigende Stængel med æg-hjertedannede og
rundtakkede Blade og himmelblaa Blomster, og
Kapselen er omvendt hjerteformet og
randhaaret. Den er hyppig paa dyrkede Marker. Den
anden har ægdannede Blade og blaa Blomster
samt en omvendt nyredannet Kapsel, der
overalt er haaret; den forekommer hist og her paa
sandede Marker i Danmark og det østlige
Norge. V. serpyllifolia (Glat Ærepris)
adskiller sig fra begge de to foregaaende ved at være
glat; den har opstigende Stængler og ovale,
utydelig rundbugtede Blade; Kronen er
blaalighvid med mørkere Aarer. Den er hyppig paa
Græsmarker og Enge i Danmark og Norge.
Alle tre Arter blomstrer i April—Maj. Hos alle
de følgende sidder Blomsterne i Klaser fra
Bladhjørnerne. V. officinalis L.
(Læge-Ærepris) er ligesom alle de foregaaende næppe
fodhøj; den har en alsidig haaret Stængel,
opstigende fra en krybende Grund, og omvendt
ægdannede eller elliptiske Blade; Kronerne er
blegblaa; hyppig paa tørre Marker og Bakker.
Ligesom Læge-Ærepris er V. Chamædrys L.
(Tveskægget Ærepris, Kærminde)
fleraarig, men dens Stængel er tvesidet haaret;
Bladene er æg-hjertedannede og groft
savtakkede, Kronerne himmelblaa; hyppig paa Enge,
ved Gærder og Veje o. s. v. Den blomstrer
ligesom foregaaende i Højsommeren. Hos V.
scutellata
L. (Smalbladet Ærepris) er
Stængel og Blade glatte, som hos de følgende
Arter; de vokser alle i Grøfter, Bække og
Moser. Smalbladet Ærepris har linielancetdannede
Blade, hvide Blomster i spredte Klaser og en
vinget, sammentrykt, dybt udrandet Kapsel. V.
Anagallis
L. (Lancetbladet Ærepris)
har lancetdannede, siddende Blade og blegblaa
Blomster i modsatte Klaser, og Kapslen er
rundagtig og svagt udrandet. V. Beccabunga L.
(Tykbladet Ærepris), der ligesom
foregaaende har en tyk og hul Stængel, har
ægdannet-ovale og kortstilkede Blade; Kronerne
er himmelblaa og sidder som hos foregaaende.
De blomstrer alle i Højsommeren og findes ret
almindelig i Danmark og Norge; dog er
Lancetbladet Ærepris sjælden i Norge. Flere Arter,
saaledes Tykbladet Ærepris, der i nogle Egne
bruges som Salat, og Læge-Ærepris, har
tidligere været anvendte til Lægemidler. — En
Række Arter af V. dyrkes som Prydplanter paa
Friland eller i Koldhus (se nedenfor).
A. M.

Af V. dyrkes forskellige Arter som Stauder,
f. Eks. V. gentianoides Vahl, Kaukasus c. 30
cm, med lyseblaa Blomster, V. longifolia L.,
Europa, høj, blaa Blomster. V. prostrata L., M. og
S. Europa, lav, tæppedannende, blaa
Blomster, og V. spicata L., Europa, c. 35 cm,
mørkeblaa Blomster. De formeres ved Deling eller
ved Frø. I Koldhus dyrkes navnlig V. speciosa
R. Cunn., New Zealand, høj forgrenet Vækst,
og purpurblaa Blomster i Aks, og dens
Varieteter, V. s. alba og V. s. rubra, med
henholdsvis hvide og rødlige Blomster; endvidere V.
hybrida Andersonii
, c. 40 cm og en Varietet af
denne med hvidbrogede Blade, som egner sig
til Udplantning. Disse formeres ved Stiklinger
i August, overvintres i Koldhus, omplantes om
Foraaret, og Toppen knibes, for at Planterne
kan blive buskede. Om Sommeren kan de flyttes
ud i det Fri paa et lunt Sted.
P. F.

Veronika-Billeder kaldes en Klasse
Kristus-Billeder, som, efter hvad der fortælles, skal
skyldes en from Kvinde af Navnet Veronika.
Oprindelsen til V.-B. forklares i øvrigt forskellig.
Efter den mest gængse Forklaring skal
Veronika have mødt Jesus eller være fulgt med ham
paa hans Smertensgang til Golgatha, og da
hun her saa, hvorledes hans Ansigt dryppede
af Sved og Blod, aftog hun det Klæde, i hvilket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0978.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free