Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vesico-vaginal-Fistel - Vesicula - Vesikatorium - Vesir - Vesjegonsk - Vesle - Wesley, Charles og John - Weslienit - Vesontio - Veesoul - Vespa - Vespasianus, Titus Flavius - Vesper - Vesper, siciliansk - Vespertilionidæ - Vespucci, Amerigo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vesico-vaginal-Fistel, Blæreskedefistel, se
Blærefistel.
Vesicula (lat.), d. s. s. en lille Blære,
saaledes f. Eks. v. seminalis, d. s. s. Sædblære (se
Testikler); v. Graafii, se Æggestok; v.
pulmonalis. d. s. s. Alveole, se Lunge.
S. B.
Vesikatorium (lat.), et blæretrækkende
Middel (s. d.), f. Eks. et Spanskflueplaster.
Vesir (rigtigere Vezir, arabisk, ɔ:
Medhjælper, Forretningsfører) var i Orienten
Titlen paa de Suverænen nærmest staaende civile
Embedsmænd. I det osmanniske Tyrki betegnede
V. særlig Storvesiren, Ministerraadets
Præsident og i lange Perioder af Statens Historie
dens egentlige Leder. Hans tyrkiske Titel var
Sadr-i-a’zam, og han førte i det diplomatiske
Sprog Prædikatet Altesse (Højhed).
J. Ø.
Vesjegonsk, By i Storrusland, Guv. Tver,
ligger 200 km N. f. Tver paa højre Bred af
Mologa i en sumprig Egn og driver
Flodskibsfart samt Handel med Træ og
Landbrugsprodukter. (1920) 4118 Indbyggere.
(H. P. S.). N. H. J.
Vesle [væ.l], Flod i det nordøstl. Frankrig, i
Champagne, Biflod til Aisne, løber forbi Reims.
Under Verdenskrigen fandt der talrige større
og mindre Kampe Sted ved eller i Nærheden
af V. — Efter Marne-Slaget 1914 gik Tyskerne
tilbage over denne Flod. Den Stilling, de
derefter indtog og holdt indtil 1918, laa i
Nærheden af V., som saaledes løb gennem et
Terrain, der var konstant Valplads under hele
Stillingskrigen 1914—18. I 1918 brød Tyskerne
efter det heldige Angreb paa Chemin des
Dames-Ryggen (27. Maj) frem over V. og naaede
helt til Marne. Efter den franske Modoffensiv
mod »Lommen« SV. f. Reims og Tyskernes
Nederlag den 18. Juli trak disse sig under
haarde Kampe tilbage til V., hvor der endnu
fra 4. Aug. til 3. Septbr udkæmpedes alvorlige
Stillingskampe. I første Halvdel af Oktbr 1918
trak Tyskerne deres Front tilbage, og Kampene
ophørte da i V.’s umiddelbare Nærhed (se i
øvrigt Verdenskrigen).
O. F.
Wesley [’wez£i eller ’wes£i], Charles og
John, Brødre, Metodismens Stiftere, John W.
(1703-91), Charles W. (1707-88). John var den
egentlige Stifter ved Siden af Whitefield, og
han havde Ledelsen lige til sin Død, Charles
støttede ham imidlertid dygtig, men var ikke
saa betydelig hverken som Prædikant eller som
Organisator. Charles var derimod en
fremragende Hymnedigter. Se i øvrigt Metodister.
A. Th. J.
Weslienit, Mineral af Sammensætning Na20,
FeO,3CaO,2Sb2O3, der er fundet som smaa,
regulære, voksgule eller harpiksbrune,
halvgennemsigtige Krystaller ved Långban i Sverige.
O. B. B.
Vesontio, d. s. s. Visontium, se
Besançon.
Vesoul [vö’zu(l)], By i det østlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Haute-Saône, ved Saônes
Biflod Durgeon, N. f. Besançon. 10500 Indbyggere.
V. er Knudepunkt paa Østbanen og Nordbanen.
Byen har et Monument over de ved Belfort
1870—71 faldne Mobilgardister fra Haute-Saône,
Bibliotek (36000 Bind) og Museum. Fabrikation
af File, Værktøj, Møbler og Bagværk, desuden
Vinavl og Handel. Arrondissementet V. (10
Kanton’er, 215 Kommuner) har 79000
Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Vespa, se Gedehamse, S. 506.
Vespasianus, Titus Flavius, romersk
Kejser 69—79, f. 17. Novbr 9, d. 23. Juni 79.
Han tilhørte en anset Slægt i Sabinerlandet og
gennemløb den sædvanlige romerske
Embedsbane. Nero udnævnte ham 67 til Statholder i
Judæa, hvor der var udbrudt en farlig
Opstand. I de følgende Aar erobrede V. en stor
Del af Landet, dog ikke Jerusalem. Medens
han var her, fik han Budskab om Nero’s Død
og Galba’s Tronbestigelse og sendte sin Søn
Titus til Rom for at hylde den ny Kejser. Men
da Efterretningen kom om, at først Galba og
siden Otho var dræbte, og Vitellius havde
opkastet sig til Kejser, modnedes hos V. Planen
om selv at bemægtige sig Kejsertronen. Medens
V. selv overgav Kommandoen i Judæa til Titus
og begav sig til Ægypten, rykkede hans
Tilhængere, navnlig Legionerne i Møsien, der
havde staaet paa Otho’s Side mod Vitellius, frem
mod Italien. Efter at Vitellius’ Tropper var
slagne ved Cremona, drog V.’s Tilhængere mod
Rom, hvor Vitellius blev dræbt efter heftige
Kampe, og V. udraabt til Kejser uden selv at
have taget Del i Krigen. Som Kejser førte V.
væsentlig en fredelig Regering, efter at
Jerusalem var blevet erobret af Titus, og
Batavernes Opstand under Civilis var dæmpet. I
Statsstyrelsen tog V. stærkt Hensyn til Senatet, hvori
han optog en Del Provinsbeboere; han holdt
Hæren i Tømme og udviste stor
Sparsommelighed med Rigets Finanser. Betydelige
Summer anvendtes dog til Byggeforetagender,
særlig det flaviske Amfiteater (Colosseum).
Videnskaberne fremmede han og ansatte offentlige
Lærere i Veltalenhed i Rom. Personlig førte
han et nøjsomt og tarveligt Liv og varetog
samvittighedsfuldt sin Stillings Pligter. Om hans
Søn og Efterfølger, der bar samme Navn, se
Titus.
H. H. R.
Vesper (lat. = Aften), Bøn i den katolske
Kirke ved Solnedgang, svarende til det daglige
Aftenoffer hos Jøderne. V. er sædvanlig, i hvert
Fald paa Søn- og Helligdage, føjet ind i
Gudstjenesten og omfatter da ikke alene Bøn, men
ogsaa Skriftlæsning og Hymner.
A. Th. J.
Vesper, siciliansk, se sicilianske
Vesper.
Vespertilionidæ, se Flagermus, S. 213.
Vespucci [ve’sput.∫i], Amerigo, italiensk
Søfarer, efter hvem Amerika har faaet Navn;
f. 9. Marts 1451 i Firenze, d. 22. Febr 1512 i
Spanien. I sin Ungdom fik han en omhyggelig
Undervisning af sin Onkel Giorgio Antonio V.,
en bekendt Gejstlig, og drog som Købmand
omkring 1490 til Spanien, hvor han netop kom paa
et Tidspunkt, da Interessen for Opdagelser var
størst. Det var derfor ikke underligt, at V.,
der havde gode Kundskaber i Kosmografi og
var særdeles dygtig til at benytte de da
brugelige astronomiske Instrumenter, følte Lyst til
selv at gaa paa Eventyr og Opdagelser, og
muligvis har han allerede 1497—98 foretaget en
Rejse til den mexikanske Havbugt. Sikkert er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
