Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vesta - Vestaber - Vest-Agder Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde i Arnen i hvert enkelt Hus sin
Helligdom og nød ogsaa særlig hellig offentlig Kultus.
Fra Italien kendes lige saavel som fra
Grækenland den Sædvane, at Kolonier gennem
Overførelse af Arneilden bragte Moderstadens
V.-Dyrkelse til det nye Sted. Formodentlig var det
ogsaa en Erindring om et saadant gammelt
Sammenhørighedsforhold, naar de romerske
Konsuler ved deres Embedstiltrædelse ofrede til
V. og Penaterne i Lanuvium. I senere Tider,
da Rom søgte sin egentlige Oprindelse i Troja,
antoges ogsaa den latinsk-romerske V.-Dyrkelse
at stamme derfra. Efter en Overlevering skulde
Romulus, der var en Vestalindes Søn, have
bygget det første Tempel; efter en anden og
sikkert rigtigere Tradition var det Kong Numa,
der grundede den første Helligdom, en ret lille,
rund Bygning paa den palatinske Højs
Skraaning mod Forum. Der fandtes i dette Tempel
intet Kultusbillede, men et overhvælvet Ildsted
med den stedsebrændende Arneild som
Gudindens Symbol. Den fornyedes højtideligt hvert
Aars første Dag, 1. Marts. Desuden fandtes der
dog ogsaa andre hellige Ting, navnlig et
gammelt Træbillede (Palladion, s. d.), efter Sagnene
det, som oprindelig stod i Troja; det maatte
ikke ses, endsige da berøres af Mænd, og det
hedder, at da Ypperstepræsten Metellus 241 f.
Kr. reddede det fra Brand, blev han selv blind.
Endvidere fandtes i Templet Billeder af
Penaterne og andre ejendommelige Symboler, der
antydede V.’s Slægtskab med gamle
Naturguddomme. I Nærheden laa Regia med Bolig for
Ypperstepræsten og Atrium Vestæ for
Gudindens særlige Præstinder, Vestalinderne
(s. d.). Ejendommeligt for V.’s Kultus var, at
det for al Gudsdyrkelse bestemte Krav om
legemlig og sjælelig Renhed for dens Udøvere og
for de benyttede Redskaber her var i højeste
Grad skærpet. Hovedhandlingerne var
ceremonielle Renselser; de hertil anvendte
Vandbeholdere skulde være simple Lerkar. Vand fra
Tiberen eller Ledninger maatte ikke anvendes;
kun frisk Kildevand turde bruges og maatte
daglig hentes uden for Rom. Naar
Vestalinderne hentede Vandet, maatte de ikke undervejs
sætte det fra sig. Slukkedes den hellige
Tempelild, maatte den kun tændes igen ad »naturlig«
Vej, ved Gnidning af Træ, til det kom i Glød,
eller ved Solild. Hovedfesten, Vestalia, fejredes
9. Juni. Overhovedet var V.’s Tempel gennem
lange Tider et af de helligste Steder i Rom.
Allerede i Borgerkrigene i Republikkens sidste
Tid hændte dog Overgreb. Saaledes blev
Ypperstepræsten og den berømte Jurist Q. Mucius
Scævola i Aar 82 f. Kr. myrdet der af en Hob
af Marius’ Tilhængere. Men siden hævdedes
atter Ukrænkeligheden, og fra Augustus’ Tid
beklædte Kejseren Embedet som Ypperstepræst.
Det gamle Tempel led gentagne Gange ved
Brand. De Bygningsrester, der i nyere Tid er
fremdragne paa Templets Plads, stammer
væsentlig fra Septimius Severus’ Tid. Dette sidste
Tempel var en rund Bygning, omgiven af en
Søjlegang, opført paa en 14 m bred Basis. Ved
Siden er fundet en lille Bygning, Ædicula
Vestæ, der synes at have været et Anneks til det
egentlige Tempel. — V.’s Kultus var vistnok en
af de Sider af Hedenskabet, der længst bevarede
sin Hellighed. Først Gratian (Kejser til 383
e. Kr.) inddrog Templets Ejendom. I
Kunstfremstillinger, som ikke er særlig almindelige,
er V. tænkt i Skikkelse af en ikke helt ung,
moden Kvinde i folderig Dragt og med
Hovedklæde.
H. A. K.
 |
| Vesta-Templet i Rom. Rekonstruktion. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
