Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestby - Westbye, Johannes Thorvaldsen - West Calder - Westchester - Westcot, Brooke Foss - West Covington - West Derby - Westen, Thomas von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle, opførte før eller i Løbet af 14.
Aarhundrede. I Hvitsten er Kapel, der privat er
skænket Stedet. Herredets Kommunikationer er
gode. Smaalensbanen gennemskærer Distriktet fra
N. til S. med Stationerne V. og Saaner; omtrent
parallelt med Jernbanen fører Hovedvejen
mellem Oslo og Moss. Fra denne Vej fører
Hovedvej til Son og Bygdeveje til Hvitsten og til de
omliggende Herreder, og Distriktet har i det
hele et vel udviklet Net af Bygde- og
Gaardveje. Hvitsten og Son anløbes af Dampskib fra
Oslo. Antagen Formue 1925 var 21,0 Mill. Kr.
og Indtægt 3686000 Kr. (Litt: J. Vibe,
»Akershus Amt« [Oslo 1897]; M. Hjertaas,
»V. Præstegæld. Bidrag til en Østlandsbygds
Historie« [1920]).
(N. S.). M. H.
Westbye, Johannes Thorvaldsen,
norsk Arkitekt, f. paa Ørje 10. Apr. 1883.
Gennemgik 1901—05 i Oslo Kunst- og
Haandværksskolens Klasser for Bygningsteknikere. Var saa
til 1911 Assistent hos Sir John W. Simpson i
London; samtidig studerede han ved Londons
Universitet og School of Arts, og tog Eksamen
ved Royal Institute of British Architects. Fra
1911—14 ansat hos Kommunearkitekten i Aker.
1915 blev W. Stadsarkitekt i Stavanger, hvor
der efter hans Planer udførtes en Række Anlæg
og større Bygværker, deriblandt et vakkert
Gravkapel og en Kampanile i Natursten. Siden
1920 er W. den norske Stats Boligdirektør og
forestaar som saadan en Række vigtige
Institutioner. I Studieøjemed har han opholdt sig i
Udlandet.
S. W.
West Calder [’westkå.£də], By i det sydlige
Skotland, Edinburghshire, har Oliefabrikker og
(1921) 7874 Indbyggere. I Nærheden Landsbyen
Mid Calder (s. d.).
(M. Kr.). M. H-n.
Westchester [’westt∫estə], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 40 km V. f. Philadelphia.
(1920) 11717 Indbyggere. W. ligger i en frugtbar
Egn med Handelsgartnerier og Mejeridrift, har
Fabrikation af Centrifuger og Handel med
Landbrugsprodukter. Der findes flere højere
Skoler i Byen.
G. Ht.
Westcot [’wes(t)kət], Brooke Foss,
engelsk Teolog, f. 12. Januar 1825 i Birmingham,
d. 27. Juli 1901, er en af de betydeligste
moderne Eksegeter og Tekstkritikere. Han
studerede i Cambridge og blev ordineret 1851.
Aaret efter overtog han en Lærerstilling ved
Latinskolen i Harrow, og nu besluttede han og
Hort at revidere det ny Testamentes
Grundtekst og besørge en ny kritisk Udgave. Trods
store Hindringer, ikke mindst paa Grund af
det stærkt voksende Kildemateriale, fik de
deres Plan gennemført, men det tog 28 Aar.
Værket udkom 1881 i to Bind, det første med
Teksten, det andet med en Redegørelse for
Grundsætningerne, og har haft en afgørende
Indflydelse paa Tekststudiet. I Mellemtiden steg W.
imidlertid fra den ene Stilling til den anden,
til sidst blev han 1870 Professor i Teologi i
Cambridge, og i dette Embede udrettede han
meget. 1890 udnævntes han endelig til Biskop
i Durham. W. spillede en betydelig Rolle ogsaa
i det praktiske Kirkeliv og tog Del i det sociale
Arbejde. Det var ved hans Mægling, at den
store Kulstrejke i 1892 blev afsluttet. Blandt
hans mange Værker maa nævnes: History of
the Canon of the New Test. (1855),
Kommentarer til Joh. Ev., Johannes-Brevene og
Hebræerbrevet, History of the English Bible (1868),
The historie Faith (1883) og en Samling Taler,
The Incarnation and Common Life (1893).
(Litt: C. E. Fløystrup, »B. F. W.« i
»Teologisk Tidsskrift« [1901]).
A. Th. J.
West Covington [-’kaviŋtən], se Ludlow.
West Derby [west-’də.bi], nordøstlig
Forstad til Liverpool (s. d. Kortet).
Westen, Thomas von, »Finnernes
Apostel«, f. i Trondhjem 13. Septbr 1682, d. 9. Apr.
1727, blev Student 1697, cand. theol. 1699,
hvorefter han i 3—4 Aar var Huslærer paa
Helgeland. Han genoptog sine Studeringer i
Kjøbenhavn, hvor han lagde sig efter østerlandske
Sprog, men spærrede sig ved Opposition mod
Professorerne Universitetsvejen. En Plan til at
søge Ansættelse i Rusland blev forpurret, og
efter at have gjort Tjeneste ved det kgl.
Bibliotek blev han 1709 Sognepræst til Veøy i
Romsdalen, et Embede, som han røgtede med Kraft
og Nidkærhed. Allerede under sit Ophold i
Kjøbenhavn var han bleven stærkt greben af
den Spener’ske Vækkelse, og i sin ny
Virkekreds fandt han Tilslutning af Embedsbrødre,
der sammen med ham søgte at fremkalde bedre
Tilstande inden for Kirken. Disse Præster, der
var syv i Tallet og sammenfattedes under
Navnet »Syvstjernen«, indgav 1714 et Klageskrift til
Kongen for at kræve kirkelige Reformer, og en
Kommission blev ogsaa nedsat for at tage deres
Anker under Overvejelse. 1714 oprettedes
Missionskollegiet, og til dettes Virksomhed blev W.
knyttet, idet han 1716 udnævntes til Lektor i
Trondhjem og Kollegiets Vikar med Hensyn til
Missionen i Nordlandene og Finmarken. For
dette Hverv havde han mange Betingelser ved
sit Sprogtalent, sin Arbejdslyst og sin
Arbejdsevne; men han forstod ikke Begrænsningens
Kunst paa noget Omraade og savnede det rette
Overblik over de Kræfter og Midler, som stod
til hans Raadighed. Han foretog tre
Missionsrejser til Finmarken — 1716, 1718—19 og
1722—23 — og naaede paa sin første Færd til
Landets yderste Grænse mod Øst. I Trondhjem
oprettedes et Seminarium Lapponicum til
Uddannelse af Missionærer for Finmarken; det blev
først nedlagt 1774. Overalt satte han Mærker
efter sin Virksomhed ved Opførelser af Kirker
og Kapeller og Oprettelsen af Skoler. Hans
myndige Herskernatur bragte ham i Strid med
hans overordnede, baade Biskop Peder Krog i
Trondhjems Stift og med Missionskollegiet, og
i hans sidste Levetid havde ogsaa Kongen
unddraget ham sin Naade og tilbagekaldt et
Tilsagn om Successionen til Trondhjems Bispestol,
da W. ikke opfyldte de til ham gentagne Gange
stillede Krav om Indsendelse af Redegørelse
for sin Virksomhed og Regnskab for
Anvendelsen af de medgaaede Midler. Selv havde han
ofret alt for sin apostoliske Gerning. (Litt.:
H. Hammond, »Den nordiske Missions
Historie« [Kbhvn 1787]; »Dänische Bibliothek«, 6.
Stück; J. Vahl. »Lapperne og den lappiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
