- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
16

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westen, Thomas von - Westend - Westende - Vestenfjeldske Norge - Westensø - Vesteraalen - Vesteraalen - Vesterås - Vesterberg, Karl Albert - Vesterbotten - Vesterbygden - Vester Ejland - Westergaard, Harald Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mission [Kbhvn 1865]; D. Thrap, »T. v. W.
og Finnemissionen« [Oslo 1879]; S.
Eskeland
, »T. v. W.« [1923]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Westend [’wes’end], omfattende Betegnelse
for en Del af London N. f. Themsen og Vest f.
The Temple. Midtpunktet for det politiske Liv,
Fornøjelserne og det fornemme Selskabsliv. Her
ligger den kgl. Residens Buckingham Palace,
St James Palace, Westminster Abbey,
Parlamentsbygningen, Admiralitetet,
Regeringskontorerne i Whitehall og Downing Street,
Aristokratiets Palæer, Londons Universitet, de
fornemme Klubber, Museer og Billedgallerier,
Theatre og Kaserner, St James Park, Green
Park, Palace Garden, Hyde Park, Kensington
Gardens m. fl. Parker. De fornemste Kvarterer
er Mayfair mellem Bond Street og Park Lane,
Belgravia omkring Belgrave Square, Tyburnia
N. f. Hyde Park, Bayswater, Pimlico mellem
Westminster og Chelsea, Brompton og
Bloomsbury. Handelscentret ligger i Ø. omkring
Charing Cross og Trafalgar Square. De flotteste
Butikker ligger i Regent Street, Oxford Street,
Piccadilly og Strand. De fornemste Kvarterer
vandrer stadig mod Vest, og Gader og aabne
Pladser, som for 100 Aar siden ansaas for
aristokratiske, bebos nu af Middelklassen,
Forretningsverdenen eller endog af Fattigklasserne;
thi ogsaa i W. findes nu Fattigkvarterer, f. Eks.
St. Giles i Nærheden af Leicester Square, Dele
af Chelsea og Westminster.
M. H-n.

Westende [væst’ændə], By i belgisk Provins
Vestflandern, 11 km SV. f. Ostende. W. er det
eleganteste blandt de mindre Badesteder i
Belgien og besøges mest af Belgiere, Franskmænd
og Tyskere. Badestedet grundlagdes 1896 og
blev straks meget besøgt. Under Verdenskrigen
besat af Tyskerne, bombarderedes 26. Juli 1915
af Franskmændene som Repressalier for
Tyskernes Bombardement af Furnes og
Oostdunkerke. Senere bombarderedes W. en halv Snes
Gange 1915—16 af de Allieredes Stridskræfter
baade fra Land- og Søsiden. (1924) 1042
Indbyggere.
M. H-n.

Vestenfjeldske Norge, se Norge, S. 42.

Westensø, en 6 km lang og 4 km bred Indsø
i det nordlige Holsten, 11 km VSV. f. Kiel,
gennemstrømmes af Eider. I Omegnen ligger et
større Antal Smaasøer.
(Joh. F.). O. K.

Vesteraalen, Fællesnavn for den i
umiddelbar Sammenhæng med Lofoten i Nordland
Fylke staaende Gruppe af Øer, blandt hvilke hører
Norges største Ø Hinnøen (s. d.), endvidere
Langøy (887 km2), And-Øen (s. d.), Hadseløy
(102 km2) m. fl.; se ogsaa Herredsbeskrivelserne
Hadsel, Øksnes, Sortland, Dverberg, Lødingen,
Vaagan, Kvæfjord og Trondenes. (Litt.: A.
Helland
, »Lofoten og V.« [Oslo 1897]).
(N. S.). M. H.

Vesteraalen, Sorenskriveri. Nordland
Fylke, omfatter Herrederne Hadsel, Bø, Øksnes,
Langenes, Sortland og Dverberg og er 2385,2
km2 med (1920) 27217 Indbyggere, altsaa c. 11
pr km2. V. udgør sammen med Lofoten de
bedste Fiskedistrikter i Nordland. I de senere
Aar er ogsaa Jordbruget gaaet stærkt frem, og
der er opvokset en livlig Industrivirksomhed.
V. danner Udskrivningsdistrikt for V. Bataillon
af Nordre Haalogaland Infanteriregiment af 6.
Division.
M. H.

Vesterås, se Västerås.

Vesterberg [’væstərbærj], Karl Albert,
svensk Kemiker, f. 1. Juli 1863 i Klintehamn,
Gotland, d. 21. Jan. 1927 i Sthlm, blev Dr. phil.
1890, Lærer ved Ultuna Landbrugsinstitut
1888—91, Lektor smst. 1892—1911 og saa Professor
ved Sthlm’s tekniske Højskole. V. har studeret
Saltenes Hydrolyse, Dolomittens
Sammensætning samt Harpiksernes Kemi og bl. a. for første
Gang fremstillet en krystallinsk Triterpen. I de
senere Aar har V. især udarbejdet Metoder til
Analyser af Jordbundens Bestanddele.
S. P.

Vesterbotten, se Västerbotten.

Vesterbygden, se Grønland, S. 290 og
306.

Vester Ejland, Vestgrønland, Egedesminde
Distrikt, lille beboet Øgruppe V. f. Landet paa
68° 38’ Br. Navnet stammer fra Hollænderne;
det grønlandske Navn er Kitdlit ɔ: »de
vestligste«. Bopladsen har 10 Grønlænderhuse og
over 100 Beboere; det er en meget dygtig
Befolkning, der er paa Fangstrejser en stor Del
af Aaret til de indre Skærgaardsøer og
Fastlandet. Klimaet er raakoldt og fugtigt.
Bopladsen kan om Vinteren være afskaaret fra
Omverdenen, fordi Isen er for daarlig til at færdes
paa, og ufremkommelig for Kajakker.
Erhvervsforholdene er gode. Tidligere har her
været et Anlæg for Hvalfangst. V. E. var beboet
før Kolonisationen.
G. F. H.

Westergaard, Harald Ludvig, dansk
Statistiker og Nationaløkonom, nedenn. N. L.
W.’s Søn, f. i Kbhvn 19. Apr. 1853, blev Student
1871, tog Adgangseksamen til polyteknisk
Læreanstalt 1872.
Magisterkonferens
i Matematik
1874 og blev
statsvidenskabelig Kandidat
1877. I de
følgende Aar
foretog han to
længere Studierejser til
Udlandet og kastede
sig navnlig
over Studiet af
Statistik,
Forsikringsvæsen og
sociale
Spørgsmaal, i
sidstnævnte
Henseende ikke
mindst paavirket af Englænderen Ludlow (s.
d.). Hjemkommen var W. i et Par Aar
ansat i Livsforsikringsanstalten af 1871 og vandt
i denne Tid Universitetets Guldmedaille for
Besvarelsen af en statsvidenskabelig Prisopgave,
hvorefter han fra 1. Jan. 1883 ansattes som
midlertidig Docent i Statsvidenskab, for 1886 at
blive Professor. Han var Universitetets Rektor
1914—15 og afskedigedes paa Grund af Alder
Jan. 1924. Den 1902 oprettede Doktorgrad i
Statsvidenskab tildeltes W. som første
Indehaver uden Disputats, og i 1911 tildeltes den

H. L. Westergaard.
H. L. Westergaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free