- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
19

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westergaard, Niels Ludvig - Vestergötland - Vesterhavet - Vesterhavsøerne - Vester Herred - Vesterho, - Westerholm, Victor Axel - Vesterkvarn - Westerlund, Carl Agardh - Westerlund, Ernst Otto Theodor - Westerly - Westermann, Anton MariusTheodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en af Danmarks allerypperste Videnskabsmænd.
(Litt.: Vilh. Thomsen, »N. L. W., hans
Liv og Virksomhed. Foredrag holdt i det kgl.
danske Videnskabernes Selskab, d. 11. Oktbr
1878« [Kbhvn 1879]).
D. A.

Vestergötland, se Västergötland.

Vesterhavet er det danske Navn paa den
Del af Nordsøen, der støder op til Jyllands
Vestkyst. Danske kalder undertiden hele
Nordsøen ved dette Navn. — Det Hav, som i
Sagaerne omtales i Udtrykket »Vesten om Hav«, var
Nordsøen, nemlig Havet, der laa Vest for
Vikingernes Hjemland.
G. F. H.

Vesterhavsøerne, se Frisiske Øer.

Vester Herred, Bornholms Amt, udgør den
sydvestlige Del af Øen og omgives af Østersøen
samt Nørre, Øster og Sønder Herreder.
Herredets største Udstrækning er i Ø.—V. 19 km og
i S.—N. 12 km. Bortset fra Købstaden Rønne,
som ligger i Herredet, er dettes hele Areal 137,0
km2, og 5. Novbr 1925 fandtes her 5573
Indbyggere (1916: 5245, 1901: 4773, 1850: 3858, 1801:
2858), altsaa 41 pr km2. Den nordøstlige Del
hører til Granitplateauet; mod Vest og S.
dannes Underlaget særlig af Jura- og
Kridtformationen; mod Ø. ligger Øens højeste Punkt,
Rytterknægten (162 m). Af Vandløbene nævnes mod
Vest Blykobbe Aa og Bagaa, hvilken sidste paa
et Stykke danner Nordgrænsen; c. 25 % er
dækkede af Skov, som hovedsageligt
forekommer i Herredets østlige Hjørne samt ved Kysten
S. og N. f. Rønne. Se iøvrigt Bornholm.
Frugtbarheden er lidt ringere end Øens
Gennemsnit, nemlig c. 10 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af hele Arealet var 1919 9167 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 3484 ha Skov og Plantage,
343 ha Heder, 460 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l., 12 ha Tørveskær, 143 ha
udyrkelig Grund og 87 ha Vandareal. — Af Kreaturer
var der 1924: 1908 Heste, 9402 Stkr. Hornkvæg,
388 Faar og 8165 Svin. — Herredet omfatter 4
Sogne under Bornholms vestre Provsti
(Københavns Stift); det hører til 25. Retskreds (Rønne
Købstad med V. Herred samt Hasle Købstad,
Nordre Herred og Hammershus Birk) og til 18.
Politikreds (hele Øen). — Gennem Herredet
gaar Jernbanerne Rønne—Neksø,
Rønne-Allinge og Aakirkeby—Gudhjem, alle private.
(H. W.). M. S.

Vesterho, se Fanø.

Westerholm, Victor Axel, finsk Maler,
f. 1860 i Åbo, d. Novbr 1919 smst. Han
uddannedes i Düsseldorf (1878—80), senere i Paris (J.
Lefèvre) og blev, fra 1890 bosat i Åbo, Lærer
ved Tegneskolen og Intendant for Kunstmuseet
i Åbo. W. malede ypperlige, enkle og klare
Ålandsmotiver, saaledes Snelandskaber
(»Dalen«, »Efter Snefaldet« etc.), Solnedgangsbilleder
m. v. I Kunstforeningens Galleri i Helsingfors
»Oktoberdag« (1885), i Viborgs »Eckerö
Postbrygge«; paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914
saas »Wallinkoski« (brusende Fos, Mus. i
Helsingfors), »Vinterbillede fra Karis« (smst.) m. m.,
paa den finske Udstilling i Kbhvn 1919 det store
»Tidlig Foraarssol« (fra Kymmene Elv, 1902),
»Seinen ved Paris« (1888) og »Tidligt Foraar i
Mankala« (1919). (Litt.: A. Haartman,
»V. W.« [1918]).
A. Hk.

Vesterkvarn, se Västerkvarn.

Westerlund [-lund], Carl Agardh, svensk
Zoolog, f. 12. Januar 1831 ved Kalmar, d. 28.
Febr 1908 i Ronneby, blev 1853 Student, 1860
Kandidat, 1862 Dr. phil. og virkede derefter som
Lærer i Malmö, i Landskrona og 1863—93 i
Ronneby. Han har vundet sig et kendt Navn
ved sine omfattende, omend ikke altid lige
kritiske Studier over den palæarktiske Regions Land-
og Ferskvandsbløddyr, som han har beskrevet
i en anselig Række Afhandlinger. Blandt disse
fortjener særlig at nævnes »Fauna der in der
Paläarktischen Region lebenden
Binnenconchylien«, 7 Bd, 1884—90, der er hans Hovedværk,
endvidere Synopsis molluscorum
extramarinorum Scandinaviæ
, 1896, samt den lille
Ekskursionsfauna, 1884.
R. H. S.

Westerlund [’væstərlund], Ernst Otto
Theodor
, svensk Læge, f. 22. Oktbr 1839 i
Øregrund, d. 28. Jan. 1924. W. blev cand. med.
1863, lic. med. 1867 og var Stadslæge i
Enköping 1867—86. Han deltog i den dansk-tyske
Krig 1864 og blev Fange ved Als’ Erobring;
ogsaa i Sverige var han Militærlæge. Dr. med.
h. c.
i Lund 1900. W. er berømt som en
fortrinlig Kliniker, næsten »Vidunderdoktor«, og
hans Virksomhed gjorde Enköping til en lille
Hospitalsby.
J. S. J.

Westerly [’westə£i], By i U. S. A., Rhode
Island, ligger 60 km SSV. f. Providence paa
venstre Bred af Pawcatuck og ved Banen fra
Providence til New London. (1920) 9952 Indb.
W., der er grundlagt 1661, har Bomuldsindustri
og Granitbrud.
(H. P. S.). G. Ht.

Westermann, Anton Marius
Theodor
, dansk Landøkonom, er f. i Bogense 3.
Juni 1852, og kom, 16 Aar gammel, til praktisk
Landbrug. Efter en fortrinlig Uddannelse i dette
slog han sig, ledet af stærk Kundskabstrang, paa
Studierne, tog Præliminær-, Landbrugs- (1883)
og Landinspektøreksamen (1885), senere Artium
og Filosofikum. Uden forudgaaende Konkurrence
tiltraadte han 1888 Stillingen som Lærer i
Landbrugets Plantedyrkning ved Landbohøjskolen,
1896 udnævntes han til Professor og virkede i
denne Stilling til 1923. Han har som Lærer
indlagt sig meget stor Fortjeneste og haft en
indgribende Betydning for sine talrige Elever.
Nøje forbunden med W.’s pædagogiske
Virksomhed er hans litterære. Hans Forelæsninger
er flere Gange mangfoldiggjorte, han har
udgivet »Undersøgelser over Typer af danske
Jorder«, i det 3 Bind store Værk
»Landmandsbogen«, som han redigerede sammen med H.
Goldschmidt (s. d.), han har skrevet store
Afsnit om Plante- og Mosekultur, Jorddyrkning
m. m.; der foreligger mangfoldige Afhandlinger
af ham, og han har holdt talrige Foredrag, i
hvilke han ofte har slaaet til Lyd for nye
Tanker. — I Landbrugets Foreningsliv har W. taget
fremragende Del: i mange Aar var han Medlem
af Statens Planteavlsudvalg og dets Formand
1911—18, var Formand for Frøkontrolstationen
1891—1917, Medlem af Bestyrelsen for de
samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift
1892—1901 og Formand for deres
Planteavlsudvalg 1897—1916, Medlem af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad 1901—10 og af
dets Præsidium 1910—1919, Formand for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free