- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
21

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vester-Skerninge - Vester-Sottrup - Westerwald - Vester-Vanned Sø - Wester-Wemyss, R. E. - Vestervig - Vestervig Kloster - Vestervik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 13 km Ø. f. Faaborg, havde 1925 510
Indbyggere (1921: 477, 1911: 479, 1901: 402). Her
er Kirke, Præstegaard, Skole, Forskole og
Friskole, Forsamlingshus, Fattiggaard, Apotek,
opført 1889 (Arkitekt, Professor A. Rosen), Læge,
Dyrlæge, Kro (en typisk fynsk
Bindingsværksbygning). Endvidere Vandmølle, Savværk,
Bryggeri, Elektricitetsværk; flere
Købmandsforretninger og Filial af Sydfyns Diskontobank. —
V.-S. er Station paa Svendborg—Faaborg
Banen, og der er Telegraf- og Statstelefonstation
samt Postkontor.

Et Mindesmærke med Bronzebuste er 1885
rejst for Digteren Mads Hansen, og uden for
Apoteket er 1910 opstillet en Bronzeafstøbning
af Thorvaldsens »Hebe« og 1920 en
Genforeningssten, begge skænkede af Apoteker
Sibbernsen.
M. S.

Vester-Sottrup, Stations- og Sogneby i det
østlige Sønderjylland, Sundeved (Sottrup Sogn,
Nybøl Herred, Sønderborg Amt). Byen, som
ligger 7 km NV. f. Sønderborg og i samme
Afstand NØ. f. Graasten, havde 1925 542
Indbyggere (1921: 508); der er Kirke, Præstegaard,
Skole, Forsamlingshus, Sparekasse, Kroer,
Maskinværksted, Maskinsnedkeri m. m. samt
Haandværkere og Handlende. — V.-S. er
Station paa Banen Sønderborg—Tinglev—Tønder
og Udgangspunkt for Banen V.-S.—Skelde
(begge Statens), og der er Telegraf- og
Telefonstation samt Postkontor.
M. S.

Westerwald [’væstərwalt], det Afsnit af det
rhinske Skiferplateau, der ligger Ø. f. Rhinen
og N. f. Lahn; som Nordgrænse regnes gerne
Sieg. Mod NØ. gaar W. over i Rothaargebirge.
Ligesom det paa den anden Side af Rhinen
liggende Eifel er W. et meget jævnt Plateau, hvis
Overflade skærer de stærkt foldede palæozoiske
Lag, der danner Undergrunden; kun de dybt
indsænkede Floddales stejle Klippesider giver
det stedvis Karakter af et Bjerglandskab. Op
over Højsletten hæver sig spredte Basalt- og
Trakyttoppe. I det nordvestlige Hjørne ligger
det helt af vulkanske Bjergarter bestaaende
Siebengebirge (Grosser Ölberg 461 m). W.’s
Gennemsnitshøjde er c. 500 m. Det højeste
Parti er den nordøstlige Del, Kalte Eiche, men
Kulminationspunktet ligger omtrent i Midten:
Fuchskauten (657 m), Baade ved Sieg og ved
Lahn brydes Jernmalm. Højsletten er for en
stor Del dækket af Moser og i øvrigt opdyrket;
paa Skraaningerne vokser Skov.
O. K.

Vester-Vanned (V.-Vandet) Sø, en 480 ha
stor Indsø i det nordvestlige Nørrejylland,
ligger 9 km NV. f. Thisted til Dels omgivet af
Vilsbøl, Vanned og Nystrup Klitplantager; Søens
Overflade er 12 m o. H., og dens Afløb falder i
Vesterhavet ved Klitmøller.
M. S.

Wester-Wemyss, R. E., se
Verdenskrigen.

Vestervig, Sogn, Sogneby og Tingsted i det
nordvestlige Nørrejylland (Revs Herred,
Thisted Amt), c. 30 km SV. f. Thisted, Byen havde
1925 468 Indbyggere (1916: 393, 1901: 267);
længst mod N. ligger den anselige Kirke (se
V. Kloster) samt Præstegaard og Skole; i
øvrigt er der Tinghus (opført 1835) og
Arresthus for 75. Retskreds (Hassing-Revs Herreder)
og Bolig for Dommeren i samme Retskreds;
Amtssygehus med Epidemihus, Apotek og
Lægebolig; Teknisk Skole (opført 1915), Skole (1914),
Missionshus (1900); af Pengeinstitutter:
Hassing-Revs Herreders Spare- og Laanekasse
(oprettet 1871), Filial af Landbosparekassen for Thy
og Afdeling af Landmandsbanken. Endvidere
Hotel, Andelsmejeri, Cementvarefabrik,
Købmandsforretninger m. m. Byen har
Telegrafstation og Postkontor.

I det store V. Sogn (5365 ha) ligger
Ladepladsen Krik (s. d.) og flere Landsbyer samt nogle
større Gaarde, deriblandt Hovedgaardene V.
Overgaard og V. Nedergaard.
M. S.

Vestervig Kloster, c. 30 km SV. f. Thisted,
var en Bolig for regelbundne Kanniker af
Augustinerordenen, indviet til Vendsyssels
Lokalhelgen. St. Thøger. Aar 1117 blev dennes Lig
bortflyttet fra den lille Kirke »af Ris og Kviste«,
han selv havde ladet opføre, og skrinlagt i den
nuværende Vestervig Kirke, hvorhos denne blev
Sædet for et Kapitel og for en kort Tid tillige
Stiftets Hovedkirke. Om dette Kapitel
imidlertid straks, som almindelig antaget, kom til at
følge Augustinerordenens Regler og V. K.
saaledes alt grundlagdes i Begyndelsen af 12.
Aarhundrede, er uvist. Mulig har Kannikerne i de
ældste Tider ikke fulgt nogen Munkeregel, og
først henved 50 Aar senere er Omdannelsen til
et Kloster foregaaet. Aar 1188 var dette i hvert
Fald til. I Tidernes Løb samlede V. K. sig et
betydeligt Jordtilliggende ikke alene i
Vendsyssel, men ogsaa i fjernereliggende Egne,
saaledes i Aarhus og Ribe Stifter; til flere Kirker
fik det Patronatsret. Det blev i det hele en
betydelig og rig Stiftelse og dets Forstandere
(Provster) ansete Prælater. Trængselstider
undgik Klosteret dog ikke. I Begyndelsen af
14. Aarhundrede gjorde Børglum-Bispen Tyge
det svært Afbræk, og 1434 maatte Paven
forbyde Børglum-Bispen at plage det med
utilbørligt Gæsteri. Med den begyndende
Reformationsbevægelse blev Forholdene heller ikke
gunstige, og flere Gange maatte V. K. yde Kronen
Penge eller Fetalie. Under Skipper Clement’s
Fejde blev Klosteret udplyndret af en af dennes
Underførere. Den sidste Provst var Svend
Mogensen, som 1530 blev forlenet med Klosteret
og beholdt det efter Reformationens Indførelse,
ligesom Kanniker ogsaa blev boende her endnu
en Aarrække. V. K. var i de følgende Tider
længe et kongeligt Len. 1661 solgtes det med
tilliggende Gods til Jochum Irgens, og senere
var det en Tid lang Stamhus for den
Moldrup’ske Familie. Nu er Godset delt i Vestervig
Over- og Nedergaard. — Af
Klosterbygningerne, der paa vanlig Vis har udgjort 4
sammenhængende Fløje, staar nu kun Klosterkirken
(opført i 12. Aarhundrede, men senere meget
forandret); den er Kirke for Vestervig Sogn.
Paa Kirkegaarden findes den saakaldte »Liden
Kirstens Grav«, hvor efter et dog meget
omstridt Sagn Valdemar I’s Søster og Prins Buris
skal ligge begravede. Den henved 3 1/2 m
lange, smalle Ligsten (fra 2. Halvdel af 12.
Aarhundrede) dækker over 2 Grave, hvori et
mandligt og et kvindeligt Skelet.
C. Ngd.

Vestervik, se Västervik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free