- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
22

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vesterviksk Træ - Westfalen - Westfalske Fred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vesterviksk Træ, se Svensk Fyr.

Westfalen, Provins i den tyske Fristat
Preussen, grænser mod N. til Provinsen
Hannover, mod Ø. til Fristaterne
Schaumburg-Lippe, Lippe, Braunschweig og Waldeck og til
Provinsen Hessen-Nassau, mod S. til
Hessen-Nassau, mod SV. til Rhinprovinsen og mod NV.
til Holland. Arealet er 20208,5 km2. Den
nordlige Del tilhører det nordtyske Lavland, der
her i Form af den saakaldte westfalske
Lavlandsbugt (eller Münster-Bugten) skyder sig ind
mellem Weser-Bjerglandet mod NØ. og det
rhinske Skiferplateau mod S. Lavlandets
Undergrund er horisontalt liggende Kridtlag, der
mange Steder træder frem i Dagen, idet de kun
overlejres af et tyndt Lag Kvartærdannelser,
som omkring de to Hovedfloder, Ems og Lippe,
danner en fed og frugtbar Jordbund, men
andre Steder, navnlig i den nordvestlige Del, er
sandet og beklædt med Heder eller vidtstrakte
Moser. Af Weser-Bjerglandet (s. d.) falder
Wiehengebirge og Weser-Kæden — den »westfalske
Port«’s to Sidemure —, en Del af
Teutoburgerwald og Egge inden for W. Vest for det
sidstnævnte Bjergdrag ligger det øde
Paderborn-Plateau, som danner Overgang til Højlandet i
det sydlige W., Sauerland (ɔ: Sydland). Det er
en Del af det rhinske Skiferplateau og danner
en vidtstrakt Højslette med en
Gennemsnitshøjde af 300—500 m, stigende mod S., hvorover
hæver sig enkelte højere Rygge og
Plateaustumper. Det højeste Parti findes i den østlige
Del: Winterberg-Plateauet med Kahler
Astenberg (840 m). Sydvestligere naar
Rothaargebirge i Härdler 759 m, medens længere mod Vest
Lennegebirge og Ebbegebirge kulminerer med
henholdsvis 648 og 663 m. Undergrunden er
stærkt foldede devoniske Skifre, gennemsat af
Porfyrmasser. Sauerland er sønderskaaret af
dybe Floddale; det afvandes hovedsagelig af
Ruhr og dens Biflod Lenne, mod S. tillige af
Sieg, Lahn og Fuldas Tilløb Eder.

W. har (1925) 4811219 Indbyggere, 238 pr
km2. 49,8 % er Katolikker, 46,2 % Protestanter
og 0,4 % Jøder. 1907 sysselsatte Land- og
Skovbrug 819785 Personer, Bjergværksdrift og
Industri 873446 og Handel og Samfærdsel 213747.
Det temmelig fugtige Klima har gjort
Husdyravlen mere lønnende end Kornavlen. Navnlig
Svineavlen er fra gammel Tid betydelig
(westfalske Skinker). Der avles mest Rug og Havre,
derefter Kartofler og Hvede. Foruden
Brødplanter dyrkes ogsaa Hamp og Hør. Jorden er
ret stærkt udstykket, og Gaardene ligger i
Lavlandet spredt. Skov — overvejende Løvskov —
indtager 5601 km2. Allerede i 14. og 15.
Aarhundrede udviklede der sig en livlig Industri
i Sauerland, grundet dels paa Forekomsten af
Jernmalm, dels paa den rigeligt
forhaandenværende Vandkraft, som i nyeste Tid er taget
langt stærkere i Brug ved storstilede
Opstemningsanlæg og Opførelse af Elektricitetsværker.
Men i øvrigt er det navnlig de rige Kullejer
langs Sauerlands Nordrand, i det saakaldte
Ruhr-Distrikt, der har gjort det mellemste
Westfalen og de tilgrænsende Egne af
Rhin-Provinsen til et af Europas vigtigste
Industriomraader. Foruden mangeartet Metalindustri
spiller Tekstilindustrien en stor Rolle
(Bielefelder-Lærred). Udførslen af Produkterne
fremmes ved et i det egentlige Industridistrikt uhyre
tæt Jernbanenet og ved flere Kanaler
(Rhin—Herne-Kanalen og Dortmund—Ems-Kanalen).

W. deles i 3 Regeringsdistrikter: Münster,
Minden og Arnsberg. Provinsregeringens Sæde
er Münster, hvor der tillige findes et evangelisk
Konsistorium og en katolsk Biskop. Ogsaa
Paderborn er katolsk Bispesæde. W. danner
Overlandsretskredsen Hamm.
O. K.

Westfalske Fred, den Traktat, hvis
Vedtagelse 24. Oktbr 1648 i Staden Münster, der
laa i den westfalske Kreds, gjorde Ende paa
Trediveaarskrigen (s. d.). Et allerede 1636
fremsat Mæglingsforslag havde for saa vidt fundet
Tilslutning hos de krigsførende Magter, som
disse gik ind paa at sende Befuldmægtigede til
et Fredspræliminærmøde i Hamburg; men da
det kom til Stykket, rejstes der fra fransk Side
saa mange Vanskeligheder, at Sagen maatte
stilles i Bero, og først efter at en paa
Kurfyrsternes Forlangende af Kejseren
sammenkaldt Rigsdag i Regensburg (1640) med stor
Styrke havde krævet, at
Fredsunderhandlingerne snarest muligt skulde genoptages, naaede
man i Slutningen af 1641 saa vidt, at Gesandter
fra Kejseren, Sverige og Frankrig paa et Møde
i Hamburg enedes om, at Fredskongressen
skulde aabnes 11. Juli 1643. Frankrigs
egenraadige Optræden samt talrige Formalitets- og
Etikettespørgsmaal, der navnlig skyldtes den
Omstændighed, at de tyske Rigsstænder satte
igennem, at de fik Ret til selvstændig
Repræsentation paa Kongressen i Stedet for at
overlade denne til Kejseren, bevirkede imidlertid,
at Forhandlingerne først kunde paabegyndes
11. Juli 1645, og da Sverige ikke vilde
indrømme de franske Gesandter Rangfortrin for de
svenske og heller ikke lige saa lidt som de
tyske protestantiske Stænder ønskede at
modtage Mæglingsforslag af pavelige Afsendinge,
blev det nødvendigt at tvedele Kongressen,
saaledes at Kejseren underhandlede med Sverige
og de protestantiske Stænder i Osnabrück, med
de katolske Stænder, Frankrig og Spanien i
Münster; dog skulde Kongressen uanset
Delingen betragtes som een og fælles for alle
kontraherende Parter, idet ingen af dem kunde
slutte Fred uden de andres Samtykke. Paa
Grund af den skiftende Krigslykke (en
Vaabenstilstand var ikke tilvejebragt) trak
Forhandlingerne imidlertid i Langdrag, og der kom
først Fart i dem, efter at de svenske Feltherrer
Wrangel’s og Königsmark’s sejrrige Indmarch
i Bayern og Böhmen (Sommeren 1648) havde
sat Skræk i Wien-Hoffet og tvunget det til
Eftergivenhed, saa at man endelig 24. Oktbr
samme Aar kunde skride til den højtidelige
Undertegnelse af den for Tysklands statsretlige
Stilling og det europæiske Ligevægtssystem i de
næste halvandet Hundrede Aar saa
betydningsfulde Traktat. Om Indholdet af det vidtløftige
Fredsdokument, hvis Bestemmelser om
almindelig Amnesti, Stændernes Restitution i deres
verdslige Rettigheder og om 1624 som
kirkeretligt Normalaar annus decretorius ikke gjaldt
for de kejserlige Arvelande (hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free