Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestgöta-Bjergene - Vestgötalov - Westh, Thorvald Claudi - West Ham - West Hoboken - Westhoughton - vestiarium - vestibulum - vestibulum - vestigia terrent - Westin, Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(som i Halle- og Hunneberg). Hvor der ikke
findes et Diabasdække, mangler ligeledes en
større eller mindre Del af Lagserien; i Lugnås
findes saaledes kun det nederste Lag, den
nedrekambriske Sandsten (Eophyton-Sandstenen).
J. P. R.
Vestgötalov [-’jø.ta-] (svensk
västgötalag) kaldes den middelalderlige svenske
Retsbog (s. d.), som indeholder den i Vestergötland
gældende Ret. I sin oprindelige Form anses den
for forfattet af Birger Jarl’s Broder Eskil, der
var Lagmand i Vestergötland 1219—25, men i
denne Form er den, bortset fra et Par
Fragmenter, ikke bevaret. Det ældste omtrent
fuldstændige Haandskrift, der indeholder Loven
noget ændret og udvidet, men dog i en Skikkelse,
der maa være ældre end 1250 (den ældre V.),
stammer fra Tiden 1280—90. Senere
underkastedes Retsbogen en yderligere Bearbejdelse
med Optagelse af yngre Lovstof, hvorved
fremkom en Redaktion, der kaldes den yngre V.;
den er i hvert Fald yngre end 1250 og tilhører
maaske først Aarene lige efter 1300. V., der
ogsaa blev gældende i Dalsland, har bevaret
mange Træk af høj Ælde og hører til de
vigtigste Kilder til Kundskab om den gamle
nordiske Ret. Den er udgivet af Collin og
Schlyter i »Sweriges gamla lagar«, I (1827),
den ældre V. desuden flere Gange senere.
Sidstnævnte Redaktion er ogsaa gentagne Gange
oversat til Nysvensk, senest af B. Sjöros
(1923) og N. Beckman (1924).
P. J. J.
Westh, Thorvald Claudi, dansk
Kulturingeniør, f. 1. Febr 1868 paa St. Hallegaard
i Olsker Sogn, Bornholm, lærte som ung
praktisk Landbrug dels hjemme, dels hos kendte
Landmænd, gennemgik derefter (1886—88) et
Kursus paa den Classen’ske Agerbrugsskole paa
Næsgaard og afsluttede dette med en meget
smuk Eksamen. Derefter tog W. paa
Landbohøjskolen, hvorfra han 1891 dimitteredes som
Landbrugskandidat med Udmærkelse. Efter et
Par Aars praktisk Virksomhed ved Landbruget
fik W. Ansættelse i »Det danske Hedeselskab«,
hvor han snart efter blev Leder af Afdelingen
for Mose- og Engvæsen, i hvilken Stilling han
virkede i 25 Aar. Ved Oprettelsen af »Statens
Grundforbedringsvæsen« (1918) blev W. udpeget
til dettes Leder; denne Institution ophævedes
imidlertid 1922, fra hvilket Tidspunkt W. har
virket som Landbrugsministeriets Konsulent i
Vandløbssager.
W. har i sine forskellige Virksomheder
arbejdet for den øde Jords Kultivering ved
Afvanding samt hensigtsmæssig Behandling og
Gødskning, ligesom han har været med til at
iværksætte det systematiske
Undersøgelsesarbejde for Konstateringen af kalktrængende og
vandlidende Arealer, et Arbejde, der paa hans
Initiativ er ført ind i et fast Spor og maa
betragtes som særdeles betydningsfuldt. Hans
Indsigt i Grundforbedringsspørgsmaal har gjort
ham selvskreven til at tage Sæde i forskellige
Kommissioner til Undersøgelse og Planlægning
af store Foretagender vedrørende Udtørring,
Landevinding, Vandløbs Regulering etc., ligesom
man ogsaa fra anden Side har draget Nytte
af hans Dygtighed. W. har foruden paa det
faglige Omraade vist megen og varm Interesse
for sociale og politiske Forhold. Han har
skrevet en Række Artikler i Tidsskrifter og
Haandbøger, ligesom han har udgivet adskillige
selvstændige Skrifter, bl. a. »Enkelte Træk af
Landbrugets Jorddyrkning og Plantekultur i
Danmark ved Aar 1900«,
»Grundforbedringsarbejder i Jordbruget samt Eng- og Mosekultur« o.
fl. a.; var Redaktør af »Jorders
Grundforbedring«.
A. C-n.
West Ham [’west-’häm], østlig Forstad til
London (Municipal County and Parliamentary
Borough of Essex), beliggende mellem Wanstead
og Leyton i N. og Themsen i S. samt mellem
Lea i Vest og East Ham i Ø. Det deles i 4
Distrikter (wards): Church Street,
Stratford-Langthorne, Plaistow og Upton. Under W. H.
hører de tidligere Stæder og Kommuner
Canningtown, Forest Gate, Plaistow, Stratford on
Lea, Silvertown og North Woolwich. I den
sydlige Del af Byen (Silvertown og North
Woolwich) ligger de store Dokker Victoria Dock og
Albert Dock. W. H. er en betydelig Industriby.
Der fremstilles Kemikalier, Sæbe, Gummivarer
og Jutevævning. I Stratford ligger Great Eastern
Railways store Værksteder. Industriomraadet
fortsættes mod Ø. i East Ham. W. H.
indkorporeredes i London 1886. (1921) 300860
Indbyggere.
M. H-n.
West Hoboken [’west-ho’boukən eller
-’houbəkən], By i U. S. A., New Jersey, ligger
1 km N. f. Hoboken og 2 km Vest for Hudson
River paa venstre Bred af Hackensack River
og hører med til Jersey Citys Bykompleks.
(1920) 40074 Indbyggere. W. H. har
Silkeindustri, især Fabrakation af Broderier.
G. Ht.
Westhoughton [’westhå^tən, -hå.tən eller
-houtən], Fabrikby i det nordlige England,
Lancashire, 8 km VSV. f. Bolton, har Silke- og
Bomuldsindustri. I Nærheden Kulminer. (1921)
15593 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
vestiarium (lat., af vestis, »Dragt«),
Klædekammer. Ordet bruges navnlig om det Rum i
Kirken, hvor Gejstlighedens Dragter m. m.
opbevares.
A. Th. J.
vestibulum (lat.) kaldtes i de romerske
Huse en Forhal uden for Indgangsdøren.
vestibulum, se Mund, Kønsorganer,
Øre.
vestigia terrent (lat.), »Sporene skræmmer«,
Citat efter Horats (Epist. I, 1, V. 74) med
Hentydning til Fablen om Løvens Hule, hvor alle
Dyresporene viste indad.
H. H. R.
Westin, Fredrik, svensk Maler, f. 1782
i Sthlm, d. smst. 1862. W., Elev af L. Pasch
og Masreliez, blev Repræsentant for den
antikiserende Retning, i saa Henseende noget
beslægtet med de David’ske Elever Gérard og
Girodet (det sirlig-gratiøse, den bløde Kontur, de
rundtdrejede Former). Hans mytologiske
Arbejder med den udglattende
Porcelænsfarvepaalægning og elegante Tegning gjorde megen
Lykke. Overhovedet formaaede W.,
konventionel i Kolorit og i hele sit kunstneriske Syn, at
vække det store Publikums Behag, ogsaa i
Historiemaleriet (»Olof Skötkonungs dop« etc.) og
Portrætfaget (mange Portrætter af Kongehusets
Medlemmer), hvor Karakteristikkens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
