Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westman, Gustaf Edvard - Vestmanland - Vestmannaeyjar - Vestmannalaget - Vestmannalov - Vestmarken - Vestmarr - Westmeath - Westminster - Westminster, Hugh Lupus, Hertug af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Åbo Tegneskole. Han var en dygtig
Landskabsmaler og hentede fornemmelig sine Emner
fra Frankrig (»I Normandiet« etc.) og
Skærgaarden (»Sommeraften i Ålands Skærgaard«
[1893, købt af Alexander III], »Vinteraften«
[1896, Åbo Museum] m. v.).
A. Hk.
Vestmanland, se Västmanland.
Vestmannaeyjar [-æ^i.ar], en Samling høje
og stejle, takkede Klippeøer S. f. Island. Kun
den største af dem, Heimaey (eller
Heimalandid), er beboet og havde 1901 607, 1925 2926
Indbyggere. Heimaey er ligesom de mindre Øer
opbygget af vulkansk Tuf, i hvilken der ofte
i Havbrynet findes store Huler udhulede af
Brændingen; det højeste Punkt paa Heimaey
er Heimaklettur (283 m), og her findes ogsaa
en gammel Vulkan, Helgafell (226 m), som
synes at have haft et Udbrud i Oldtiden (c. 900
e. Kr.). Paa det nordlige Hjørne af Heimaey,
bag ved Heimaklettur, er en lille Havn for smaa
Skibe og en Handelsplads og Fiskerleje, hvor
de fleste Indbyggere er samlede. V. anløbes af
de fleste Postskibe paa Vejen til Reykjavik, men
de maa ankre uden for Havnen. Indbyggerne
lever hovedsagelig af Fiskeri, samt af den rige
Fuglefangst i Klipperne. V. udgør et Syssel for
sig, og der bor en Distriktslæge og en Præst;
i gejstlig Henseende hører de under
Rangárvalla Provsti. V., som i 17. og 18. Aarhundrede
paa Dansk kaldtes Vespenø, var allerede i
Oldtiden bekendte for de rige Fiskerier. I
Sommeren 1627 blev V. overfaldne af tre algierske
Sørøverskibe, hvis Besætninger dræbte og
plyndrede, opbrændte Kirken og Handelsstedet og
bortførte 250 af Indbyggerne i Trældom.
Generalstaben har (1905) udgivet et Kort
over V. i Maalestokken 1:50000. (Litt:
Brynjólfur Jónsson, »Lýsing
Vestmannaeyja sóknar« [Kmhöfn 1918]; »Årbók hins ísl.
fornleifafjelags« [Reykjavik 1913];
(Th. Th.). B. Th. M.
Vestmannalaget i Bergen, Norges ældste
Landsmaalsforening, blev stiftet af Henrik
Krohn 22. Jan. 1868. Dets Formaal er at virke
for national Vækkelse og folkelig Oplysning paa
det norske Folkesprogs Grund. V., der
1870—79 udgav Tidsskriftet »Fraa by og bygd«, har
altid repræsenteret den konservative,
intransigente Retning inden Maalbevægelsen. (Litt.:
Torleiv Hannaas, »V. i femti aar« [1918]).
Wt. K.
Vestmannalov (svensk västmannalag)
er Navnet paa en middelalderlig svensk
Retsbog, som indeholder den i Vestmanland
gældende Ret. Den stammer fra første Halvdel af
det 14. Aarhundrede og bygger i stor
Udstrækning paa Upplandsloven. Tidligere ansaa man
en noget ældre Retsbog for Dalarne for en
ældre Redaktion af V., hvilken den staar meget
nær, men denne Anskuelse er nu opgivet. V.
er udgivet af Schlyter i »Sweriges gamla
lagar«, V (1841).
P. J. J.
Vestmarken, Sogn under Eidskogen
Præstegæld, Hedmark Fylke, paa Grænsen mod
Sverige. V. er opfyldt af lave Skovaaser og
Smaavande.
M. H.
Vestmarr eller Vestmarar var i ældre
Tid Navnet paa Kyststrækningen af Grenland,
Landet V. f. Grenmarr (Langesundsfjorden);
det indbefattede det nuværende Bamble,
Sannidal og Jomfruland (Aur) m. fl. Øer.
(O. A. Ø.). M. H.
Westmeath [’westmi.þ], County i det indre
Irland, Provinsen Leinster i den irske Fristat.
W. begrænses i Ø. af Meath, i S. af Kings
County, i Vest af Roscommon og Longford og
i N. af Cavan. Vestgrænsen dannes af Shannon
og Lough Ree. Areal 1835 km2 med (1926)
56796 Indbyggere elier c. 31 Indbyggere pr. km2.
W. udgør en Del af den irske Centralslette,
et lavtliggende Land med c. 70 m
Gennemsnitshøjde og enkelte Bakkedrag som Knockayon
(215 m), Hill of Ben (216 m) og Knocklayde
(215 m). Betydelige Arealer dækkes af Moser og
Søer. De største Søer er Lough Ree, Lough
Ennell (eller Belvedere), Lough Derravaragh,
Lough Owel og Lough Sheelin. W. afvandes i
Ø. gennem Boyne, i Vest gennem Inny til
Shannon. Undergrunden bestaar af Kulkalk
(Carboniferous Limestone), Højderne mest af
Sandsten (Old Red Sandstone) eller Granit. N.
f. Tullamore et betydeligt Antal Aase.
Jordbunden er frugtbar og velegnet til Landbrug. C.
2/3 af Arealet er Græsgange og Enge, medens
1/3 er Agerland. Kvægavl og Mejeridrift er
meget betydelig, og der dyrkes en Del Korn.
Bjergværksdriften indskrænker sig til
Brydning af Kalksten. Industrien er ligeledes ringe,
idet der kun fabrikeres lidt Vadmel, groft
Lærred og Flonel. Befolkningen er i Aftagende
paa Grund af Emigration. 1891 fandtes 65109
Indbyggere, 1911 59986 og 1926 56796
Indbyggere, hvoraf 86 % boede paa Landet. C. 92 %
var Katolikker. Hovedstad er Mullingar, der
ved 3 Jernbanelinier forbindes med Irlands
forskellige Egne og ved Royal Canal forbindes
med Dublin.
M. H-n.
Westminster [’wes(t)minstə], Bydel i
London, Westend; grænser i Ø. til City, i S. til
Themsen, i Vest til Chelsea og Kensington og i
N. til Paddington, St. Marylebone og Holborn.
The City of W. fik Byprivilegier 29. Oktbr
1900, og dets Omraade som saadan strækker
sig fra den vestlige Ende af Fleet Street til
Kensington Gardens og fra Oxford Street til
Themsen. Det omfatter Parlamentsvalgkredsene
Strand, Westminster, St. George og Hannover
Square. Navnet W. bruges dog mest om et
mere begrænset Omraade omkring W. Abbey,
Parlamentsbygningen, Regeringsbygningerne og
andre Bygninger i Whitehall. The City of W.
havde 1921 141317 Indbyggere.
M. H-n.
Westminster [’wes(t)minstə], Hugh Lupus,
Hertug af (1825-99), indtraadte 1847 som Jarl
Grosvenor i Underhuset, valgt i Slægtens
Valgflække Chester, og medvirkede 1867, skønt
ellers liberal, til at styrte Ministeriet
Russel-Gladstone, fordi han misbilligede dets Forslag
til en Valgreform. 1869 blev han ved Faderens
Død Markis af W. og ophøjedes 1874 til
Hertug, en Titel, der arvedes af hans Sønnesøn
Hugh Richard Arthur Grosvenor, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
