Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 33 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestris - vestromerske Rige - Westrup, Carl Wium - Vest-Slugen - Vest-Telemark - Vestvaagøy - Westward Ho - West-Washington - West Virginia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anekdoter; han yndede at kalde sig le dieu de la
danse. I kort Begreb karakteriserede han
Dansens Væsen ved Ordene »Kunsten at forskønne
den menneskelige Gestalt«. Hans tyskfødte
Hustru, Anne Frédérique V., f. Heynel
(1752—1808), var en fejret Danserinde ved den
store Opera. Med Danserinden Allard havde W.
Sønnen Marie Auguste V., f. i Paris 27.
Marts 1760, d. smst. 6. Decbr 1842. V. den Y.,
som han kaldtes, var 1780—1816 første Danser
ved den store Opera og fra 1819—28 Lærer ved
Konservatoriet. Han havde ikke arvet Faderens
skønne Ydre, men hans Elasticitet gjorde ham
i Forbindelse med hans Mimik og Lune til en
Demi caractère-Danser af første Rang. Blandt
hans Elever var Marie Taglioni og August
Bournonville, der under V.’s Ægide debuterede
i Paris. (Litt.: Noverre, Lettres sur la
danse; Castil Blaze, Histoire de l’Academie
royale de musique; A. Bournonville, »Mit
Theaterliv«, III).
R. N.

vestromerske Rige, se romerske Rige,
S. 356.

Westrup, Carl Wium, dansk
Retshistoriker, f. 11. Aug. 1874 ved Helsingør, Student
1892, Cand. jur. 1899, Amts- og
Retsbetjentfuldmægtig 1900—12, Stiftsskriver i Roskilde
1920, Dr. jur. 1924. W. har i en Række Aar
beskæftiget sig med retssammenlignende Studier
vedrørende Udgangspunkterne for Romerretten
og de andre gamle indogermanske Folks Ret
og har offentliggjort flere værdifulde Arbejder
paa dette Omraade, saaledes bl. a.
»Introduktion til Romerretsstudiet«, I (1920) og »Über
den sogenannten Brautkauf des Altertums«
(1926).
P. J. J.

Vest-Slugen, ogsaa kaldet Nordmands Dyb,
er Navnet paa den nordlige Del af det Dyb,
som gaar over Horns Rev og skiller Yderrevet
fra Inderrevet. Den sydlige Del af Dybet kaldes
Slugen. Dybden i Løbet er 26 m. Bundarten er
Sand.
G. F. H.

Vest-Telemark Sorenskriveri, Telemark
Fylge, omfatter Herrederne Kviteseid, Nissedal,
Fyresdal, Mo, Laardal, Vinje og Rauland, det
er 6871,9 km² med (1920) 12693 Indb., altsaa
c. 20 pr. km². Det danner Udskrivningsdistrikt
for Seljord Bataillon af Telemarkens
Infanteriregiment.
M. H.

Vestvaagøy, betydelig Ø (414 km²) i
Lofotens Øgruppe i Nordland Fylke,
tilhører Borge, Hol og Busksnes Herreder. V. er
skilt fra Flakstadøen i S. ved Nappstrømmen
og fra Gimsøy i N. ved Sundklakkstrømmen.
Kysten er stærkt indskaaret, flade veldyrkede
Strækninger veksler med spidse, nøgne
Fjeldpartier. Langs Kysten ligger en Række
Fiskevær: Balstad, Ure, Stamsund, Eggum, Borgevær
m. v. I 1920 boede der paa Øen 9712 Mennesker
i 1492 Huse.
M. H.

Westward Ho [’westwəd-’ho_u], Søbadested
i det sydlige England, Nordkysten af
Devonshire, S. f. Torridges Munding i Barnstaple
Bay i Bristol-Bugten, er først opstaaet efter
1867, har store Hoteller, et Militærkollegium
og berømte Golfbaner. (1911) 5864 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

West-Washington [’west-’wå∫_iŋt_ən], se
Georgetown.

West Virginia [’west-və’dзi.nj_a], forkortet
W. Va., Stat i U. S. A., grænser mod N. til
Pennsylvania og Maryland, mod Ø., SØ. og S.
til Virginia og mod V. til Kentucky og Ohio.
Arealet er 63463 km² med (1920) 1463701
Indbyggere. W. V. er i sin Form den mest
uregelmæssige af alle Stater i U. S. A.; særlig er den
ejendommelig ved sin østlige og sin nordlige
Udløber, af hvilke den sidste, der følger
Bredden af Ohio, benævnes »Northern Pan
Handle«, medens den første kaldes »Eastern
Pan Handle«. Gennem Eastern Pan Handle
og længere S. paa langs Østgrænsen strækker
sig Alleghany Mountains, de appalachiske
Bjerges vestlige Kæde, der i Spruce Knob naar
1481 m. Vest for Bjergene er W. V. opfyldt af
det appalachiske Plateau, hvis høje Østrand
ligger 1300—1400 m over Havet. Dalstrøget mellem
Alleghany Bjergene og Plateauets Østrand
gennemstrømmes af to Floder, af hvilke Cheat
River løber mod N. til Ohios Biflod
Monongahela, medens Greenbrier River løber mod
SV. og derefter bøjer mod NV. og bliver til
Ohios Biflod Kanawka River. Det appalachiske
Plateau sænker sig mod Ohio, men er i W. V.
stærkt sønderskaaret af snævre Dale og har
derfor Karakter af et temmelig vildt Bjergland.
Kun den lavere Del af Plateauet, ned mod Ohio,
er mere jævn og egner sig godt til Landbrug.
I »Eastern Pan Handle« ligger Ø. f. Alleghany
Kæden en Række Bjergdrag med
mellemliggende Dale, som afvandes mod NØ. til
Potomac River; disse Dale har en kalkrig Jord og
er særdeles frugtbare. Paa Bjergene og den
stærkt sønderskaarne østlige Del af det
appalachiske Plateau vokser store Skove af Eg,
Sukkerahorn, Magnolie, Lind, Hestekastanie o. a.
Løvtræer. I de højeste Bjergegne findes
ogsaa Skove af Weymouth-Fyr. I alt er 55 % af
W. V. skovdækket.

Befolkningen bestod 1920 af 763100 Mænd og
700601 Kvinder. Der fandtes 86345 Negre, 114
Asiater, kun 7 Indianere. 61900 Indbyggere var
født uden for U. S. A.; heraf var 22,9 % fra
Italien, 10,1 % fra Ungarn, 9,4 % fra Polen,
8,3 % fra Østerrig, 6,1 % fra Tyskland.
Landbrug beskæftiger 33 % af Befolkningen.
Landbrugerne har taget 62,2 % af Landet i
Besiddelse, men kun 35,9 % er opdyrket. Majs er
langt den vigtigste Kornsort, medens Havre og
Hvede kommer i anden Række. Stor Betydning
har Tobaksavlen. Husdyrbestanden omfattede i
1925 157000 Heste, 15000 Muldyr, 224000
Malkekøer, 343000 Stkr. andet Hornkvæg, 514000 Faar,
261000 Svin. Som Bjergværksstat staar W. V.
kun tilbage for Pennsylvania, Kul, Petroleum
og Naturgas udvindes i uhyre Mængder.
Kullejernes Udstrækning er større end
Storbritanniens. 1923 produceredes i W. V. henved 108
Mill. t Kul, Værdi 285 Mill. Doll. Desuden
brydes Jernmalm samt Kalksten og Sandsten. Hele
Mineralproduktionens Værdi beløb sig i 1923 til
413 Mill. Doll. Mange Raastoffer udføres til
nordligere Industriegne. Dog er W. V.’s
Fabriksdrift i Udvikling; bl. a. findes en betydelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>