- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
37

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vetera - Veteraner - veterinær - Veterinære Sundhedsraad - Veterinærfysikus - Veterinærkorpset - Veterinær- og Landbohøjskolen - Veterinærpoliti - Veterinærvidenskab - Veth, Jan Pieter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anlæg fra Trajan’s Tid. (Litt: v. Veith,
»V. castra mit seinen Umgebungen«, 1881).
H. A. K.

Veteraner (Veterani) kaldtes hos Romerne
udtjente Soldater, der ikke længere var
forpligtede til Krigstjeneste. Ofte vedblev V. dog
frivillig at tjene paa særlig gunstige Vilkaar.
I den senere Republiks og Kejserdømmets Tid
overdroges der ofte V. efter endt Krigstjeneste
Jord til Underhold. Ogsaa i det moderne Sprog
bruges V. om gamle forhenværende Soldater,
der har deltaget i Krige.
H. H. R.

veterinær. Ordet har formentlig sin
Oprindelse fra bestiæ veterinæ = Lastdyr,
sammentrukket af veheterinus, af vehere, trække,
bære. Se Dyrlæger.
F. N.

Veterinære Sundhedsraad er oprettet ved
kgl. Resolution af 8. Juni 1851. Ved kgl.
Resolution af 14. Juni 1882 fastsattes, at
Veterinærfysikus skulde være Formand for Raadet.
Ved kgl. Resolution af 24. Juni 1925 ophævedes
de to foran nævnte Resolutioner, og samtidig
fastsattes en Ordning for det veterinære
Sundhedsraad, hvis væsentlige Punkter er følgende.
Raadet skal foruden af Veterinærfysikus bestaa
af 4 Medlemmer, deraf 2, som er eller har
været Lærere eller Laboratorieforstandere ved den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og 2
Dyrlæger uden for Højskolen. Raadet vælger selv
sin Formand og gør i Tilfælde af Afgang
Indstilling til Landbrugsministeriet om Udnævnelse
af et nyt Medlem. Raadet skal, naar derom
fremsættes Ønske, give Responsa i saavel
kriminelle som civile Sager, saasom
Dyrplagerisager og Tvistigheder angaaende Handel med
Husdyr og lignende Sager. Raadet skal staa til
Raadighed for Landbrugsministeriet i Sager af
mere principiel Karakter vedrørende saavel
Lovforslag m. m. angaaende smitsomme
Dyresygdomme som hygiejniske Spørgsmaal af
samfundsmæssig Betydning, ligesom Raadet er
berettiget til at henvende sig til
Landbrugsministeriet vedrørende saadanne Forhold. Raadet er
dernæst berettiget til at føre Kontrol med
Dyrlægernes Udøvelse af deres Virksomhed,
specielt med Hensyn til offentlige Forretninger og
Dispensering af Lægemidler. Raadet skal
udgive Veterinær-Farmakopeen og have
Indflydelse paa Fastsættelsen af Takster for
Veterinærlægemidler.
F. N.

Veterinærfysikus er Betegnelsen for
Chefen for det civile Veterinærvæsen. Stillingen
som Veterinærfysikus blev oprettet 11. Marts
1858, da Professor Tscherning, ved den gamle
Veterinærskoles Flytning til den nyoprettede
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, blev
udnævnt til Veterinærfysikus og som saadan fik
allerhøjeste Ordre til at indtræde i det
veterinære Sundhedsraad. Stillingen har siden
Oprettelsen været beklædt med Professor H. C.
Tscherning fra 1858—80, Professor S. H. O.
Bagge 1880—92, Professor B. Bang 1892—1922
og Professor C. O. Jensen fra 1922. Til Trods
for, at det Arbejde, som paahviler
Veterinærfysikus, efterhaanden er blevet meget stort og af
stor landøkonomisk Betydning (Ledelsen af den
offentlige Bekæmpelse af smitsomme
Husdyrsygdomme, af Kontrollen med Ud- og Indførsel
af Husdyr og deres Produkter, af hele
Kødkontrollen, af Tuberkulosebekæmpelsen hos
Husdyrene, af Kontrollen med Dyrlægernes
Udlevering af Lægemidler), er Stillingen endnu ikke
blevet et selvstændigt Embede, men beklædes
stadig med en Mand, der foruden
Fysikatsforretningerne har et andet stort Embede at
varetage.
F. N.

Veterinærkorpset i Norge oprettedes ved
Hærorganisationen af 1887, som et civilmilitært
Dyrlægekorps, der ved kgl. Resol. af 25. Septbr
1893 fik fuldt militær Organisation. Korpset
bestaar af 1 Veterinærinspektør med Majors Grad,
3 garnisonerende Veterinærkaptajner, 9
Veterinærkaptajner i Distriktstjeneste samt 6
Veterinærpremierløjtnanter i Distriktstjeneste. Det
ulønnede Personel erholder sin
Specialuddannelse i et særskilt Kursus under Rekrutskolen
ved et ridende Vaaben; Elever, der har
tilstrækkelig Dyrlægeuddannelse, kan derefter
blive Kommandérsergenter og, hvis de ønsker
det, ulønnede Sekondløjtnanter.
Wt. K.

Veterinær- og Landbohøjskolen, se
Landbohøjskolen.

Veterinærpoliti, et Politi, hvis Opgave er
at paase Overholdelsen af de gældende
Forskrifter om Ind- og Udførsel af Dyr. V. vaager
saaledes over Indførsel af Heste og undersøger,
om disse lider af smitsomme Sygdomme, og
sørger for Overholdelsen af de bestaaende
Indførselsforbud. Ligeledes fører V. Tilsyn med
indført Mælk, indførte Hunde m. m., ligesom
de fornødne Bestemmelser til Forebyggelse og
Behandling af smitsomme Sygdomme hos
Husdyrene fastsættes af V. Sorterer i Kbhvn under
Politiets 3. Afdeling, uden for Kbhvn betegner
det kun en enkelt Side af det almindelige
Politis Funktioner.
A. Gl.

Politidyrlægen i Oslo er den sagkyndige ved
Dyrplagerisager og andre veterinære
Politiforretninger, fører Tilsyn ved Markeder etc.
Kvægindførselen bestyres ogsaa f. T. (1927) af
Politidyrlægen, som samtidig er Leder af
Kødkontrollen.
(K. F.). Wt. K.

Veterinærvidenskab omfatter de
forskellige biologiske Videnskabsgrene, som tilsammen
danner Læren om Husdyrene i sund og syg
Tilstand, om Pelsdyrsygdommenes Behandling
(den egentlige Dyrlægekunst) og om
Husdyrsygdommenes hygiejniske Betydning for
Mennesket.
F. N.

Veth [fæt], Jan Pieter, hollandsk Maler,
Raderer og Litograf, f. 18. Maj 1864 i Dordrecht,
d. 1925, uddannet paa Kunstakademiet i
Amsterdam. V. — der ogsaa optraadte som
Forfatter med Skrifter om Kunst ud fra et
radikalt-moderne Standpunkt (»Streifzüge eines holl.
Malers in Deutschland, im Schatten alter
Kunst«) — blev almenkendt for sine
Portrætter, malede eller tegnede (og ofte litograferede
eller raderede af ham selv); de udmærker sig
ved frisk og naiv Opfattelse, psykologisk
Skarpblik, Formstrenghed og fin Gennemførelse:
Portrætter af Israels, Menzel, General v. Heyden,
Tonekunstneren Messchaert (1903) og Direktør
J. Ph. v. d. Kellen (1904), de to sidste i
Amsterdams Rijksmuseum, Brystbillede en face af
en ung Pige, Borgmester Meinez (1903) m. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free