Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veth, Jan Pieter - Wetherell, E. - Wetherill Princip - Vetiverolie - Vetiverrod - Vetlesen, Hans Jørgen - Vetlesen, Johan Karl Unger - Wetlesen, Wilhelm Laurits - Wetli's System - Vetluga - Veto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V., der især har virket i Bussum og
Amsterdam, var 1885 med til at grunde den
nederlandske Radererklub.
A. Hk.
Wetherell [’weðərə£], E., se Warner, S.
Wetherill Princip [’weðərə£-] for magnetisk
Adskillelse af Malme, grunder sig paa stærke
Elektromagneters Indvirkning paa svagt
magnetiske Mineraler. Apparatet, af hvilket der i
øvrigt findes flere Typer, bestaar i Hovedsagen
af en Elektromagnet, hvis Poler er dannede
som brede Kiler og staar i meget ringe Afstand
fra hinanden. Herved bliver der et stærkt
virkende Magnetfelt mellem Polerne, hvor det
magnetiske af Godset, som føres frem ved et
Transportbaand, bliver tiltrukket og af et
andet Transportbaand, der gaar om Polspidserne,
ført bort fra det umagnetiske Gods, som ikke
bliver tiltrukket, men falder ret ned ved det
magnetiske Felt. W. P. kan udskille alle svagt
magnetiske Mineraler, som indeholder Jern,
Nikkel, Krom, Mangan, Kobolt, Titan, Cerium,
Palladium, Platin og Osminum, og foretage en
Sortering efter Magnetiseringsevnen, medens man
før ved magnetisk Apparat kun kunde tiltrække
Magnetjernsten, Magnetkis og Jern.
(A. G.). E. Th.
Vetiverolie, Ivarancusa-,
Kuskusrodolie, en æterisk Olie, der faas af
Birødderne af den i Ost- og Vestindien voksende
Andropogon squarrosus. Den er gul, meget
tykflydende og anvendes i Parfumeriet til at fiksere
Luften af letflygtige Olier, idet den forsinker
disses Fordampning.
K. M.
Vetiverrod, se Ivarancusa.
Vetlesen, Hans Jørgen, norsk Læge, f.
i Porsgrund 8. Marts 1852, d. i Oslo 11. Jan.
1926. Han tog medicinsk Embedseksamen 1878
og nedsatte sig, efter 1879 at have fungeret som
Amanuensis ved det fysiologiske Institut, som
praktiserende Læge i Hamar. 1888 tog han
Doktorgraden med Afhandlingen: Ȯtiologiske
Studier over Struma« og flyttede til Oslo.
1895—1917 var han Overlæge (intern Medicin) ved
Oslo kommunale Sygehus paa Ullevaal. Han
har skrevet en Række kliniske Afhandlinger i
norske og udenlandske Tidsskrifter og er
Forfatter af enkelte populærvidenskabelige
Arbejder (»Sundhed« [1902] o. fl.). Som Overlæge
holdt han kliniske Forelæsninger for
Studerende.
(S. T.). Wt. K.
Vetlesen, Johan Karl Unger, norsk
Læge, f. i Molde 17. Apr. 1851, d. i Oslo 23.
Aug. 1914. V. tog medicinsk Embedseksamen
1876 og studerede efter at have været Kandidat
ved Rigshospitalet og Reservelæge ved
Ullevaal Sygehus, under et længere Ophold i
Udlandet Fysiologi i Göttingen og intern Medicin
i Wien. Efter sin Hjemkomst (1879) blev han
Assistent ved Rigshospitalets
patologisk-anatomiske Institut og derefter Reservelæge ved dets
medicinske Afdeling B. 1887 tog han
Doktorgraden med en Afhandling om Dilatatio
ventriculi. Fra 1888 var han Overlæge ved
Diakonissestiftelsens Hospital i Oslo. Han har skrevet en
Række Afhandlinger, særlig over
Fordøjelsessygdomme.
(S. T.). Wt. K.
Wetlesen [’vætləsən], Wilhelm
Laurits, norsk Maler, f. 25. Novbr 1871 i
Sandefjord, d. i Oslo 15. Juni 1925. W. var først
nogen Tid Elev ved Tegneskolen i Oslo og ved
Akademiet i Kbhvn, men søgte snart, som saa
mange af de yngre Malere i 1890’erne, sin
Uddannelse i Zahrtmann’s Malerskole. Her blev
han i 4 Aar, og Beundringen for Læreren blev
afgørende for W.’s Kunst. I nogen Tid var han
under Indflydelse af italiensk Natur og
Renaissancekunst. Siden søgte han i Skildringen af
norsk Natur at finde en mere norsk Tone.
Hans Figurbilleder og Landskaber er
stemningsbetonede, hans Form er en formildet
Naturalisme, hans Farvebrug rolig og begrænset til faa
Toner. W. var med at illustrere Snorre og har
udført nogle dekorative Arbejder. Paa hans
Initiativ blev Kunstner forbundet i Oslo stiftet i
1910. Af hans Arbejder kan nævnes »Udenfor
Paradisets Port« (1896—98) og »Myruld« (1904),
begge i Nationalgalleriet i Oslo.
S. W.
Wetli’s System, se Tandbaner.
Vetluga [vjæ’t£uga], By i det mellemste
Storrusland, Guv. Kostroma, ligger 289 km Ø.
f. Kostroma paa højre Bred af den 798 km
lange Flod V., der med sydlig Retning
gennemstrømmer Guv. Kostroma og Nishnij
Novgorod og udmunder i venstre Bred af Volga.
(1920) 6606 Indbyggere. V., der blev Købstad
1778, driver betydelig Flodskibsfart og Handel
med forskellige Skovbrugs- og Jagtprodukter.
(H. P. S.). N. H. J.
Veto. Under de langvarige Kampe om
politisk Ligeberettigelse mellem Patricier og
Plebejer i den gamle romerske Republik fik de
sidst nævnte en mægtig Støtte, da det omsider
lykkedes dem at gennemføre Indstiftelsen af
Folketribuner (tribuni piebis), som var
berettigede til ved deres blotte Forbud, under
Formlen »veto«, »jeg forbyder«, at standse enhver.
Senatsbeslutning eller Konsulatsforanstaltning,
som de ansaa for stridende mod Almuens Tarv.
Denne Standsningsmyndighed mod
Magtovergreb, der ogsaa, om end i andre Former,
kendetegner de middelalderlige Rigsstænders og
Kongemagtens indbyrdes Brydninger, og som
bl. a. kulminerede i den polske Rigsdags
liberum veto (s. d.), har ogsaa paa
Lovgivningsomraadet fundet fyldigt Udtryk i Flertallet af de
moderne konstitutionelle Forfatninger, saaledes
at der oftest er indrømmet
Folkerepræsentationen, og hvor denne bestaar af to Kamre, da
hvert af disse, saavel som Statsoverhovedet, Ret
til at nægte Samtykke til de Lovforslag, der
indbringes henholdsvis fra Regeringens eller
fra de enkelte Repræsentanters Side i Henhold
til det dem tilkommende Initiativ (s. d.). Med
Hensyn til Statsoverhovedet er Forholdet det,
at i Monarkier Monarkens Samtykke som oftest
er nødvendigt til enhver Lovs Givelse; han har
altsaa for saa vidt et absolut V., der dog
under parlamentarisk Styre mere og mere er
gaaet ud af Brug. En ren Undtagelse er det,
at i Norge Kongen kun har et
suspensivt V. med Hensyn til almindelige Love og
slet intet V. over for af Stortinget vedtagne
Grundlovsændringer og alle andre Beslutninger
end Love. I Republikker derimod har
Præsidenten som Regel enten slet intet V. eller kun et
suspensivt. Undertiden er dette sidste faktisk
ret betydningsløst, saaledes i Frankrig, hvor det
kan omstødes ved en gentagen Afstemning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
