Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weyse, Christoph Ernst Friedrich - Weze, Johan - Wezel, Johann Carl - Vézelay - Vézère - Vezir - Vezzano - Veøy - Whales Bay - Whalley - Whampoa - Wharfe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samme, »W.’s Minde« [1916]; Biografi af A.
P. Berggreen [1876]; R. v. Liliencron,
»W. und die dänische Musik«, Raumer-Riehl,
»Hist. Taschenbuch«, 1878).
A. H.
Weze, Johan, dansk Ærkebiskop, d. 12.
Jan. 1548. W. var født i Byen Wesel i
Hertugdømmet Kleve ved nedre Rhin og var ansat
i det pavelige Kancelli, da Christian II i 1521
tog ham i sin Tjeneste. Den nye Sekretær steg
hurtigt i Kongens Yndest, og efter Didrik
Slagheck’s Henrettelse paanødte Christian II
Domkapitlet i Lund W. som Ærkebisp (Febr 1522)
Pavelig Anerkendelse vandt han dog aldrig, og
til Domkapitlet kom han ingen Sinde i noget
godt Forhold. W. var kun Indehaver af
Ærkesædet i 14 Maaneder og forlod Landet med
Christian II i April 1523. Han virkede for
Kongens Sag i Rom, ved Kejserhoffet og i
Nederlandene og var sikkert medvirkende til, at
Christian II, der en Tid havde hældet til
Lutherdommen, atter gik over til Katolicismen. Efter
Kongens Fængsling 1532 knyttedes han til
Kejseren som hans diplomatiske Medarbejder og
opnaaede i sine senere Aar Bispedømmet i
Kostnitz.
J. O.
Wezel [’vætsəl], Johann Carl, tysk
Forfatter (1747—1819), virkede en Tid lang som
Teaterdigter i Wien, hvor Josef II protegerede
ham. I sine Fortællinger og Dramaer er han
paavirket af Sturm und Drang — nævnes kan
Fortællingerne »Peter Marks. Und die wilde
Betty«, Tragedien »Der Graf von Wickham« og
Lystspillet »Der blinde Lärm oder Die 2
Witwen«. I sine satiriske og komiske Fortællinger
følger W. Wieland’s Forbillede. Hans Skrift
»Ueber Sprache, Wissenschaft und Geschmack
der Teutschen« (1786) er rettet mod Frederik
den Store. 1786 blev W. sindssyg. (Litt.: I.
N. Becker, »W. seit sein Aufenthalt in
Sondershausen« [1799]).
C. B-s.
Vézelay [væ’zlæ], By i det nordlige
Frankrig, Dept. Yonne, ved Cure, Vest for Avallon,
800 Indbyggere. V. var i Middelalderen et stærkt
besøgt Valfartssted og en blomstrende
Handelsby. Den smukke Abbedikirke er bygget i 12.
Aarhundrede. V. er Theodor Beze’s Fødeby,
og her afholdtes 1147 et Korstogsmøde; 1190
mødtes Filip August her med Richard
Løvehjerte.
(M. Kr.). E. St.
Vézère [ve’zæ.r], Flod i det sydlige
Frankrig, hører til Garonnes Strømsystem, idet den
ved Limeuil udmunder i Dordognes højre Bred.
V. udspringer paa Millevache-Plateauet i Dept
Corrèze, strømmer i sydvestlig Retning, danner
ved Treignac et smukt Vandfald og udmunder
efter et Løb paa 192 km, hvoraf de 65 er
sejlbare, i Dept Dordogne. Det betydeligste Tilløb
er Corrèze. Ved V.’s Bredder ligger flere
vigtige Findesteder for forhistorisk Befolkning
(Madeleine m. m.).
(M. Kr.). E. St.
Vezir, d. s. s. Vesir.
Vezzano [ve’t.sano], V. Ligure, By i det
nordvestlige Italien, Provins Genova, ligger 7
km NV. f. Spezia paa en Høj mellem Floderne
Vara og Magra. (1911) 6325 Indbyggere. V. har
Station paa Banen fra Genova til Pisa.
(H. P. S.). C. A.
Veøy, Herred, Romsdal Sorenskriveri,
Molde Politidistrikt, Møre Fylke, 247 km2 med
(1920) 2403 Indbyggere, altsaa c. 10 pr km2.
Herredet udgøres af V. Præstegæld med V.,
Holm og Vaagstranden Sogne; det omgives af
Herrederne Voll, Eid, Grytten, Nesset, Bolsøy,
Vestnes, Sylte, Eresfjord og Vistdal. Herredet,
der ligger paa begge Sider af Romsdalsfjorden
og Langfjorden, bestaar væsentlig af Fastland
(227 km2); hertil kommer 32 Øer og Skær, af
hvilke de største er Sekken (18 km2) og Veøy
(1 km2). S. f. Romdalsfjorden ligger Troldtind
(1192 m), Troldstolen (1132 m), Blaastolen (1082
m) m. fl.; S. f. Langfjorden ligger Oksen (815
m), Blaafjeld (1041 m), Skrokkenfjeld (1016
m), Graafjeld (1073 m), Skarven (1004 m)
m. fl. Af Øerne naar Veøy 67 m, Sekken 282 m;
evig Is og Sne dækker et Areal af c. 0,3 km2.
Af Indsøer findes efter Kortene 24, af hvilke de
største er Herjevand (2,3 km2), Svartevand
(tilhører Herredet med 0,4 km2), Saatevand (0,3
km2) m. fl.; der findes enkelte betydeligere
Myrstrækninger. Herredets dyrkede Mark og
Bebyggelse er væsentlig knyttet til Strandsiderne,
hvor Bebyggelsen danner flere Bygdelag. Af
Arealet er 20,0 km2 Ager og Eng, 71,2 km2 Skov,
3,9 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug, Kvægavl og Fiskeri. Af industrielle
Anlæg mærkes flere Savbrug, en Tøndefabrik, et
Teglværk. Paa Veøy var i Middelalderen
bymæssig Bebyggelse; af denne staar kun tilbage
den gamle Kirke, der antages opført Aar 1203,
og som har mange Minder fra Fortiden.
Vaagstranden Kirke, opført 1868, ligger S. f.
Romsdalfjord, Rødven Kirke ligger paa Vestsiden af
Rødvenfjorden; 1901 bestemtes, at ny Kirke for
Holm Sogn bygges paa Sydsiden af
Langfjorden, idet det tidligere Rødven Sogn og en Del
af Hovedsognet slaas sammen til Holm Sogn.
Herredet er vel udstyret med Veje; Hovedveje
forbinder det med Eid og Vestnes. Med Aalesund
og Molde har Herredet Dampskibsforbindelse
med Anløbssteder ved Vestad (Sekken),
Aafarnes, Nesjestranden, Holm, Mittel. Ved Øen
Sekken faldt Kong Haakon Herdebred Aar 1162.
Antagen Formue 1925 var 4,7 Mill. Kr. og
Indtægt 1034000 Kr. (Litt.: G. Thesen,
»Beskrivelse af Romsdals Amt« [1861]; P. Fylling,
Bidrag til V.’s ældre historie« [Aalesund 1875]).
(N. S.). M. H.
Whales Bay [’hwei£z-’bei], se Spitsbergen.
Whalley [’hwå£i], ældgammel Landsby i det
nordlige England, Lancashire, har en prægtig
Beliggenhed ved Calder og ved Foden af den
smukke skovrige Pendle Hill (558 m). W. er
mindeværdig ved et berømt Cistercienser-Abbedi
(14. Aarh.), der nu ligger i Ruiner, og hvis
sidste Abbed blev hængt 1537 for Deltagelse i et
Oprør mod Henrik VIII.
(M. Kr.). M. H-n.
Whampoa [hväm’pouə] (Wampoa), Ø og
Havnestad i det sydlige Kina ved Perleflodens
vestlige Bred. Lossested for Skibe, der ikke kan
gaa op til Kanton.
M. V.
Wharfe [’hrwå.əf], Flod i det nordlige
England, udspringer i den nordvestlige Del af
Yorkshire i de penninske Bjerge, hvor dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
