- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Whistler, James Abbott Mac Neill - Whitby - White, Andrew Dickson - White, George Stuart - White, Richard Grant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Standsfællers Organisation holdt han sig gerne
tilbage i overlegen Utilgængelighed (1885 var
han dog i Spidsen for Roy. Society of British
Artists
), men var en Sensationens Mand i sine
polemiske Pjecer af kaustisk Vid om Kunst og
Kunstkritik. Efter »Pige i hvidt« udstillede W.
Princesse des pays de la Porcelaine (1865), The
piano
(1867), »Sort Dragt«, senere »Carlyle«
(Glasgows Museum), det berømte »W.’s Moder«
(1870, Luxembourg-Museet i Paris), »Miss
Alexander« (»en vidunderlig fint stemt Symfoni i
graat og hvidt«), »Sarasate« (Museet i
Pittsburg), »Lady Archibald Campbell«, »Miss Rosa
Corder« (paa den internationale Kunstudstilling
i Kbhvn 1897), »Duret« (Metropolitanmuseet i
New York), Arrangementer i »graat og sort«,
»graat og grønt« etc., Little Rose of Lyme-Regis
(Boston-Museet), Selvportræt (Vanderbilt) o. m.
a. Arbejder af udsøgt Farvesammenstilling.
Mærker man end til Paavirkning fra Velasquez
eller fra Japaneserne, saa blev W.’s Værker
dog en selvstændig og ret enestaaende Indsats
i moderne Kunst. Over hans Portrætter hviler
noget af det samme Skumringsskær, der
behersker hans Landskaber, hvor han giver
Tusmørkets Trylleri og i sine Nocturner opnaar
den subtileste og delikateste Farvestemning.
W.’s herskende Evne — Evnen til at udelade
og sige alt ved Antydning — træder maaske
endnu stærkere frem i hans Pasteller,
Raderinger og Litografier. En Mængde Raderinger fra
Themsen, Venedig, Holland m. m. Wedmore
udgav 1887 og 1899 en Fortegnelse over W.’s
Raderinger (dengang ufuldstændig, 268
Numre), i Wunderlich’s supplerende Katalog (1902,
New York) er Tallet ført op til 372 (stor
Samling af W.’s Tegninger og Raderinger i
Biblioteket i New York). Way udgav 1896 en
Fortegnelse over Stentrykkene (over 100, The
Thames
, The dancing girl etc.); 1905 en ny Katalog.
Dekorative Arbejder udførte W. til sit »hvide
Hus« i Chelsea, til Sarasate’s Bolig i Paris samt
for Leyland i London (det berømte
Paafugleværelse). Utilfreds (som det siges uden Grund)
med Betalingsvilkaarene lavede han —
betegnende for hans Hensynsløshed — en af
Paafuglene om til en Karikatur af Mr. Leyland.
Med pyramidalsk Selvfølelse og Arrogance
kunde han ved mindste Anledning med ætsende.
Haan udlevere en Modpart til den offentlige
Menings Beskuelse og Latter, i Blade og
Pjecer; særlig gik det ud over Kunstkritikerne, ofte
meget morsomt. Den berømteste af W.’s
Stridigheder og Retstrætter er den (1878) med
Ruskin (Whistler versus Ruskin), der havde
anket over den formentlig utilladelig høje Pris,
W. tog for en »Nocturne«. W. gennemhaanede
vittig, men uskaansomt, den berømte
Kunstfilosof, sagsøgte ham til Skadeserstatning og
vandt Sagen. Denne Strid affødte endvidere W.’s
Skrift, The gentle art of making ennemies (1890)
med dens spirituelle Bilag Ten o’clock, der
giver W.’s Meninger om Æstetik og Kunst.
(Litt.: Hans Singer, »J. W.« [»Die Kunst«,
19. Bind]; Eddy’s »Erindringer om W.«; W.
G. Bowdoin
, W., the man and his work
[London 1902]; Biografier ved Hubbard [1902],
Way a. Dannes [1903], R. Muther [1904],
Th. Duret [1904, 1914], Mempes [1904],
E. R. A. J. Pennel, W. [London, I—II 1908];
L’æuvre de J. M. N. W. Introduction par
Bénédite
[Paris 1905]; Gallatyn, Portraits of
W.
[London 1919]).
A. Hk.

Whitby [’hwitbi], Havneby og Badested i
det nordlige England, North Riding of
Yorkshire ved Esks Munding i Nordsøen. (1921)
12512 Indbyggere. Ruiner af Kirken til et
gammelt Kloster, opført 657, men ødelagt af
Danskerne 867. Det opbyggedes senere som
Benediktinerkloster og var Bolig for Englands
første store Digter Caedmon. W. har en god Havn
og er fra gammel Tid berømt for sit
Skibsbyggeri. Saaledes var Søfareren James Cook’s
Skibe byggede i W., og han var for øvrigt selv
født i denne By. En gammel Industri, der nu
er uddøet i W., var Fabrikation af Smykker
af Jet (Gagat), en Art Brunkul, som findes i
den nedre Del af øvre Lias (ældre Jura) i
Nærheden af W. 16. Decbr 1914 bombarderedes
W. af en tysk Flaadeafdeling. Flere
Civilpersoner dræbtes og saaredes.
M. H-n.

White [hwa^it], Andrew Dickson,
nordamerikansk Historiker og Diplomat, f. 7. Novbr
1832 i New York, af nyengelsk Byrd, d. 4.
Novbr 1918, studerede i Paris og Berlin og blev
1857 Professor i Ann Arbor i Michigan. Han
var 1863—67 Medlem af Staten New Yorks
Senat og havde væsentlig Del i Grundlæggelsen
af Cornell-Universitetet i Ithaca; gav selv
100000 Dollars dertil samt sin betydelige
historiske Bogsamling; var i en Række Aar
Professor og 1867—85 Universitetets første
Præsident. 1878 blev W. Unionens Repræsentant ved
Verdensudstillingen i Paris og 1879—81 samt
paa ny 1897—1902 Gesandt i Berlin, 1892—94 i
Petrograd.
(E. E.). H. J-n.

White [hwa^it], George Stuart, Sir,
engelsk Feltmarskal (1835—1912). Blev Officer
1853, deltog i mange Kolonialkrige og blev 1893
Lord Robert’s Efterfølgr som Højestbefalende
i Indien. Udnævnt til Generalløjtnant, tjente
han derefter i Generalstaben, men overtog i
Boerkrigen 1899 Befalingen over Tropperne i
Natal. W. blev indesluttet i Ladysmith og
forsvarede den, til den blev undsat i 1900. Han
var senere Guvernør paa Malta, blev
Feltmarskal 1903 og 1905 Guvernør for Invaliderne i
Chelsea.
E. C.

White [hwa^it], Richard Grant,
amerikansk Kritiker, f. 22. Maj 1821 i New York, d.
smst. 8. Apr. 1885. Han studerede Medicin og
Jura, blev Sagfører og passerede, som saa
mange amerikanske Forfattere, gennem
Journalistikken til Litteraturen. Han har særlig helliget
sig Shakespeare-Studiet, og herhen hørende
Arbejder er, foruden to Udgaver af
Shakespeare’s Værker: Shakespeares Scholar (1854),
et Angreb paa Collier’s Tekstrettelser; Memoirs
of the Life of Shakespeare
(1865); Studies in
Shakespeare
(1885). Af hans øvrige Værker kan
nævnes: Words and their Uses (1870); The Fall
of Man
(1871); Every-Day English (1880).
1876-77 var han i England og udgav senere: England
Without and Within
(1881). Hans Artikler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free