Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - White, Richard Grant - White, William Hale - Whiteboys - Whitechapel - Whitefield - Whitefield, George - White-Hall - Whitehall - Whitehaven - Whitehead, Robert - Whitelocke, Bulstrode - White Mountains - White Plains - White River - White Star-Linie - Whitewood - Whitlesey - Whitlock, Brand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Pseudonymet A Yankee i The Spectator
paavirkede engelsk offentlig Mening til Fordel
for Nordstaterne.
(T. L.). I. O.
White [hwa^it], William Hale, se
Rutherford, M.
Whiteboys [’hwa^itbå^iz] (engelsk: »hvide
Drenge«) var c. 1760 og senere Navn for
Bander i Irland, som øvede natlige Overfald med
Mord og Plyndring af Godsejernes Forvaltere,
Skattekrævere o. l. De optraadte gerne
formummede og med hvide Skjorter over deres
Klæder.
(E. E.). H. J-n.
Whitechapel [’hwa^it∫äpə£], Bydel i det
østlige London (s. d., S. 1012), Del af
Metropolitan Borough of Stepney. Valgkredsen W. &
St. George havde (1921) 93992 Indbyggere.
M. H-n.
Whitefield [’hwa^itfi.£d], Fabriksby i det
nordlige England, Lancashire, ved Irwell, 9 km
N. f. Manchester, har Bomuldsindustri og (1921)
6902 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Whitefield [’hwa^itfi.£d], George, en af
Metodismens Stiftere (1714—70), var Søn af en
Gæstgiver i Gloucester. Han sluttede sig til
Brødrene Wesley og samlede store Skarer om
sig, da han begyndte at prædike, men senere
skiltes han og hans Tilhængere fra
Wesley’erne. Se i øvrigt Metodister.
A. Th. J.
White-Hall [’hwa^it-’hå.£], se London,
S. 1016.
Whitehall [’hwa^it-’hå.£], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 104 km NNØ. f. Albany ved
Sydspidsen af Lake Champlain og ved Banen
fra New York til Montreal. (1920) 5258
Indbyggere. W. ligger ved Champlain-Kanalen og
har Savmøller samt Tømmerhandel.
(H. P. S.). G. Ht.
Whitehaven [hwa^it’heivən, hwit- eller
’hwa^it-], Havneby i det nordlige England,
Cumberlandshire ved Solway Firth, 65 km
SV. f. Carlisle. Midtpunktet for Cumberlands
coal field, der strækker sig langs Kysten,
og har Kul- og Jerngruber, der naar 2,5
km ud under det irske Hav, Højovne,
Fabrikation af Sejldug og Tovværk samt
Messingstøberier og Skibsværft. (1921) 19536 Indbyggere.
Dampskibsforbindelse med Liverpool, Belfast,
Dublin og Øen Man.
(M. Kr.). M. H-n.
Whitehead [’hwa^ithed], Robert, Opfinder
af den første selvbevægende Torpedo, der fik
Navn efter ham (se Torpedo), engelsk
Ingeniør og Konstruktør, f. 3. Jan. 1823 i
England, d. smst. 14. Novbr 1905. Efter praktisk
Uddannelse i forskellige Maskinfabrikker, først i
England og senere i Frankrig og Italien, kom W.
til Østerrig 1856, og efter et kort Ophold i Triest
anlagde han en Fabrik i Fiume for
Konstruktion og Fabrikation af Materiel til Krigsskibe.
Senere overgik Fabrikken til udelukkende
Fabrikation af Torpedoer med hvad dertil hører.
Under Samarbejde med den østerrigske
Fregatkaptajn Luppi, der fik Ideen til den
selvbevægende Torpedo, lykkedes det ham 1868 at
færdigkonstruere en saadan. 1904 overgik
Fabrikken til hans ældste Søn; W. tog derefter til
England, hvor han havde anlagt en Fabrik til
Forsyning af den engelske Flaade med
Torpedoer.
C. B-h.
Whitelocke [’hwit£åk eller ’hwait-],
Bulstrode, Sir, engelsk Statsmand, f. i London
1605, d. 1675, fik sin Uddannelse i Eton Skole
og i Oxford og blev Advokat. 1640 blev han
Medlem af Underhuset, var med i den
Kommission, som dødsdømte Strafford, og deltog i
Krigen mod Karl I. Senere var han Medlem
af den Kommission, der førte
Fredsunderhandlinger med Kongen, og selv fjerde med i den
Komité, som styrede Lord-Kanslerens Embede.
Han vilde ikke deltage i Kong Karl I’s
Domfældeise, men sluttede sig efter Henrettelsen
til Cromwell, modtog en Plads i Statsraadet og
sendtes 1653 som Gesandt til Sverige. Ogsaa
Richard Cromwell støttede han og traadte
efter dennes Tilbagetræden 1659 ind i det
republikanske Statsraad. Alligevel lykkedes det ham
ved Forsigtighed og betydelige Pengeydelser at
blive fritaget for Straf af Karl II, og han døde
paa sit Gods i Wiltshire. Hans Memorials
angaaende Tiden fra Karl I til Restaurationen har
bevaret hans Navn, men er ikke fuldt
paalidelige, da de først udgaves 1682 i en forvansket
Form, og meget af Værket er nedskrevet efter
den blotte Hukommelse. En Udgave af hans
Memoirs udgav R. H. Whitelocke 1860. Desuden
efterlod W. Journal of the Embassy to Sweden.
(J. L.). H. J-n.
White Mountains [’hwa^it-’ma^untinz],
Bjerggruppe i U. S. A., New Hampshire, den højeste
Del af Ny England, er berømt for sine maleriske
Naturskønheder, hvorfor den ogsaa benævnes
Switzerland of America (Amerikas Schweiz).
W. M. bestaar mest af krystallinske Skifre og
af kambrisk Kvartsit. En Jernbane fører op til
Toppen af det højeste Bjerg, Mount
Washington (1918 m), hvor der ligger et Turisthotel.
(H. P. S.). G. Ht.
White Plains [’hwa^it-’p£einz], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 18 km N. f. New York
City, ved Bronx River, midt imellem Hudson
River og Long Island Sundet. (1920) 21031
Indbyggere. 28. Oktbr 1776 sejrede Englænderne
her over Amerikanerne.
(H. P. S.). G. Ht.
White River [’hwå^it-’rivə], Navn paa flere
Floder i U. S. A., af hvilke nævnes: 1) W. R.,
der udspringer paa Ozark Mountains i Staten
Arkansas, hvorfra den flyder mod NØ. og
derpaa mod SØ. gennem Arkansas, indtil den
udmunder i højre Bred af Mississippi 22 km
oven for Arkansas Indmunding. Den er 1280
km lang. — 2) W. R., der udspringer i den
vestlige Del af Nebraska, flyder mod NØ. og Ø.
ind i South Dakota og munder i højre Bred
af Missouri. W. R. er 530 km lang.
(H. P. S.). G. Ht.
White Star-Linie [’hwa^it-’sta.ə-], engelsk
Dampskibslinie mellem Liverpool og New York.
Whitewood [’hwa^itwud], se Hvidved.
Whitlesey, se Whittlesey.
Whitlock [’hwit£åk], Brand, amerikansk
Diplomat og Forfatter, f. 4. Marts 1869, blev
efter Virksomhed som Journalist og
Kontorembedsmand Sagfører i Toledo, Illinois, 1897,
Borgmester smst. 1905, var 1913—22 amerikansk
Gesandt i Belgien, vandt megen Paaskønnelse
i dette Land som Leder af den amerikanske
Hjælpetjeneste under Verdenskrigen. W. er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
