- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
54

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Whitlock, Brand - Whitman, Walt - Whitney - Whitney, Josiah Dwight - Whitney, William Dwight

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

produktiv Forfatter, der foruden Romaner,
Noveller. Digte og Tidsskriftsartikler har skrevet
bl. a. en Biografi af Abraham Lincoln
(1908, i fransk Oversættelse ved Forfatteren
selv 1918) og den opsigtsvækkende Memories of
Belgium under the german occupation
(1918, i
dansk Oversættelse under Titlen »Belgiens
Jammersminde« 1919).
H. J-n.

Whitman [hvitmən], Walt, amerikansk
Digter, f. 31. Maj 1819, d. 26. Marts 1892 i
Camden, New Jersey. Faderen ejede en
mindre Farm, West Hill, paa Long Island, men
flyttede i W.’s 4. Aar til Brooklyn, hvor han
nedsatte sig som Tømrer. I 13 Aars Alderen
kom W. i Bogtrykkerlære, forsøgte sig snart
som Journalist — var senere en Tid Lærer,
men vendte atter tilbage til Journalistikken,
og var en Tid Redaktør af det demokratiske
Brooklyn Daily Eagle. I 1848 tilbragte han
nogle Maaneder i New Orleans, hvor han
kom i intimt Forhold til en Kvinde, der
i social Stilling stod over ham, og med hvem
han fik i alt Fald eet Barn. Skønt han selv
kaldte denne Episode »sit Livs Tragedie«, ved
vi intet bestemt om den. I de følgende Aar
arbejdede han som Tømrer sammen med
Faderen — men fik dog ogsaa nu som tidligere
Tid til at læse en Del — hans Yndlingsforfatter
var Walter Scott. Da Borgerkrigen udbrød,
meldte hans Broder sig straks som Frivillig,
og ved Efterretningen om, at denne var blevet
saaret, ilede W. W. til Krigsskuepladsen og
gjorde i to Aar Tjeneste som Sygepasser, og
de Anstrengelser og Rystelser, han der udstod,
gjorde ham svag for Livstid. Sine sidste Aar
levede han stille i Camden, til Dels ved
Understøttelse fra Venner. W. er blevet mest bekendt
ved sin Digtsamling: Leaves of Grass, som han
første Gang selv trykte i 1855, og som senere
er udkommet i mange forøgede Udgaver, sidst
1883. Disse Digte vakte stor Opsigt, og endnu i
vore Dage er W. et Modsigelsens Tegn,
forhaanet fra een Side, hilst med Begejstring som
det nyes Profet fra en anden. For ham
eksisterer ingen Fortid, ingen Historie; hvad han
synger om, er Nutiden og Fremtiden, Nutidens
Demokrati, Nutidens frie Menneske, i sidste
Instans hans eget Jeg. Da han taler rent ud,
synger om alle Menneskets Sider, ogsaa de
rent fysiske, undgik han naturligvis ikke
Beskyldningen for Immoralitet. Ogsaa Formen i
disse Digte er ny: i de fleste af dem foragter
W. alle gamle metriske Former; hans Vers
tumler af Sted over Stok og Sten som uendelige
Ordrækker, der betager ham selv — og
undertiden ogsaa Læseren — ved deres Klangfylde,
men ogsaa ofte virker ganske tomt. Som et
enkelt, smukt Digt kan nævnes Mindedigtet over
Lincoln: O, Captain, my Captain. Af W.’s
øvrige Arbejder kan nævnes: Drum Taps (1865),
Democratic Vistas (1870) (oversat paa Dansk af
Rudolf Schmidt); Specimen Days and Collect
(1882), Good-Bye, My Fancy (1891) samt den af
Stedman udgivne Autobiographia or the Story
of a Life
(1892). W.’s Digte er flere Gange
udgivne, saaledes af Ernest Rhys (1886), E.
Dowden (1888). Efter W.’s Død udkom The Wound
Dresser
(1897), Breve, skrevne under Krigen
til Moderen. (Litt.: Bucke, W. W.
[Philadelphia 1883]; Clarke, W. W. [London 1892];
J. A. Symonds, W. W., a Study [1893]. Se
ogsaa R. Schmidt, »Buster og Masker«
[1882] og K. Hamsun, »Fra det moderne
Amerikas Aandsliv« [1889]; W. W. Complete
Writings with bibliographical and critical
matter
, ed. by O. L. Triggs [10 vol., New York
1902]; Bliss Percy, W. W. His Life and
Works
[Boston 1907]; B. Binns, Life of W. W.
[1905]; John Bailey, W. W. [English Men
of Letters
, 1927]).
(T. L.). I. O.

Whitney [’hwitni-], Bjerg i Sierra Nevada i
Staten California i U. S. A., ligger 381 km
ØSØ. f. San Francisco, er 4419 m højt og
bekendt for et 1886 oprettet Observatorium.
(H. P. S.). G. Ht.

Whitney [’hwitni-], Josiah Dwight,
amerikansk Geolog, f. 23. Novbr 1819 i
Northampton (Massachusetts), d. 19. Aug. 1896 ved Lake
Sunapee (New Hampshire). Allerede 1840 blev
W. ansat ved den geologiske Undersøgelse i
New Hampshire. 1842—47 tilbragte han paa
Studierejser i Europa, deltog efter sin
Hjemkomst i forskellige geologiske Undersøgelser og
modtog 1855 Ansættelse som Statskemiker i
Iowa. 1860—74 virkede han som Statsgeolog i
Kalifornien og udnævntes endelig 1875 til
Professor i Geologi ved Harward College. W. har
offentliggjort talrige Afhandlinger væsentligst
af mineralogisk og geologisk Indhold.
J. P. R.

Whitney [’hwitni-], William Dwight,
amerikansk Sprogforsker, født i Northampton,
Massachusetts, 9. Februar 1827, død i New
Haven 7. Juni 1894, gjorde først i nogle Aar
Tjeneste i sin fædrene Bys Bank, hvor hans
Fader var Direktør, og gav sig derefter 1848
i Lag med Studiet af Sanskrit. 1850—53 var
han i Tyskland, hvor han studerede i Berlin
og Tübingen under A. Weber og R. Roth,
hvorefter han 1854 modtog en Plads som Professor
i Sanskrit ved Yale College. Senere foretog han
gentagne Gange Studierejser til Europa,
1856—57 i Frankrig og Italien, 1875 i England og
Tyskland og atter 1878 i Tyskland. W.’s
videnskabelige og litterære Virksomhed er
overordentlig stor og betydningsfuld, spændende over
alle Grene af den indiske Filologi, saavel som
over den almindelige og sammenlignende
Sprogforskning og over Studiet af de moderne
europæiske Sprog. Hans Hovedværker er:
Translation of the Surya-Siddhanta, a text-book of
Hindu astronomy
(Journ. Amer. Orient. Soc.,
1860); The Atharva-Veda-Pratiçakhya (smst.
1862); Language and the Study of Languages
(New York 1867; paa Tysk ved J. Jolly,
München 1874); A compendious German
Grammar
(New York 1869); The
Taittiriya-Pratiçakhya with its commentary
(Journ. Arner. Or.
Soc.
1871); Oriental and Linguistic Studies.
1.-2. series (New York 1873-74); The Life
and Growth of Language
(New York 1875;
oversat paa Tysk, Fransk, Italiensk, Hollandsk
og Svensk); Sanskrit Grammar (Leipzig 1879;
2. Udgave 1889; 3. Udgave 1896; oversat paa
Tysk af H. Zimmer, 1879; endnu
Standard-Værket i Sanskrit-Grammatik); Index
Verborum to the published text of the Atharva-Veda

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free