Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Who's who - Whyda - Vi - via - Via Appia - Via crucis - Viadana - Viadana, Ludovico Grossi da - Via dolorosa - Viadukt - Via Latina - Via mala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Who’s who [’hu-z-’hu.], engelsk, »Hvem er
hvem?«, Urtypen for en Slags Opslagsbøger,
der udgives hvert Aar eller med faa Aars
Mellemrum, indeholdende korte Biografier af
nulevende, fremtrædende Personligheder. W. w.
omfatter Storbritannien og Irland og begyndte
at udkomme i 1849. W. w. har i Tidens Løb
faaet mange Efterlignere, i 1899 begyndte W.’s
w. in America, senere fulgte Qui étes-vous?
(fransk), Chi è? (italiensk), Wer ist’s? (tysk),
»Krak’s Blaa Bog« (dansk), »Vem är det?«
(svensk), »Hvem er hvem?« (norsk) og flere.
P. R.
Whyda, se Wydah.
Vi, oldnordisk vé, betegner et til de
hedenske Guder indviet Sted, hvor de hædredes ved
Blot m. m.: deraf vargr i veum, »en Ulv paa
hellige Steder«, en fredløs Person. Paa danske
Runestene (se Vedelspang) bruges det om
Gravsteder, som var stillede under Gudernes
Beskyttelse. Ordet genfindes i danske
Stednavne som Odense (Othenswi), Viborg (Wibærgh),
Vihøj m. fl., og i Personnavne som Visti (oldn.
Véseti), Vifred m. fl. Det svarer til gotisk weihs,
hellig (jfr. tysk »Weih-nachten«); en Afledning
er Verbet (ind)vie, oldnordisk vigja, tysk
»weihen«.
V. D.
via (lat.), Vej, Gade. I det moderne Sprog
betegner v. foran et Stednavn Befordringsvejen,
ad hvilken Personer eller Varer ekspederes
eller ønskes ekspederede.
H. H. R.
Via Appia, den ældste og berømteste af de
gamle romerske Landeveje, har faaet sit Navn
efter Censoren Appius Claudius, som
paabegyndte Anlæggelsen af den 312 f. Kr. Den
førte fra Rom gennem Porta Capena i sydøstlig
Retning over Aricia til Tarracina og derfra til
Capua: senere blev den forlænget til
Brundisium. Den blev utvivlsomt fra først af anlagt
af militære Grunde, men fik naturligvis
overhovedet stor Betydning for Samkvemmet mellem
Rom og Syditalien. Ved Anlæggelsen var der
anvendt betydelig Kunst og teknisk Dygtighed;
paa den første Strækning førtes Vejen i
omtrent snorlige Retning, og den var brolagt med
store, flade, omhyggelig sammenpassede Sten.
Langs med Vejen byggede mange romerske
Rigmænd prægtige Villaer, og talrige Grave
med store Monumenter fandtes ogsaa ved Siden
af den; af disse knejser endnu Cæcilia Metella’s
mægtige, vidt synlige Mindesmærke. I moderne
Tid er en betydelig Del af V. A. ved omfattende
Udgravninger bleven bragt for Dagens Lys og
kan endnu befærdes med Vogn, og talrige
Ruiner af Landsteder og Grave kan den Dag i
Dag ses ved den. (Litt.: L. Canina, La
prima parte della V. A. [Rom 1853]; P. Andræ,
»V. A.« [3 Bd, Kbhvn 1882-89]).
H. H. R.
Via crucis (lat.: »Korsets Vej«),
Benævnelse paa en særlig Procession i den
romersk-katolske Kirke til Minde om Jesu Vandring til
Golgatha.
A. Th. J.
Viadana, By i det nordlige Italien, Provins
Mantova, ligger 33 km SV. for Mantova paa
venstre Bred af Po. (1911) 16900 Indbyggere,
i hvilket Tal er medregnet et Par nærliggende
Landsbyer. V. har Vinavl, Silke- og
Klædeindustri samt store Teglværker.
(H. P. S.). C. A.
Viadana, Ludovico Grossi da, italiensk
Komponist (1564—1645), Domkapelmester i
Mantova, senere i Fano, Venezia og til sidst atter
i Mantova, frugtbar Komponist af en stor
Række, for største Delen trykte Værker, især
Kirkemusik. Det betydeligste af disse har
tillige historisk Interesse, idet dermed for første
Gang den ny Stil i Musikken, der brød igennem
i Aarene omkring 1600 ved Operaens (s. d.)
Tilblivelse, blev indført i Kirkemusikken: Cento
concerti ecclesiastici a 1—4 voci con il basso
continuo (1602). Det indeholder Stykker for een
eller flere Solostemmer, støttede til en
Orgelbas. Denne, der er ført helt igennem, kaldtes
ogsaa Bassus generalis, »Generalbas«, hvilket
har givet Anledning til den Misforstaaelse, der
ofte gaar igen, at V. skulde være »Opfinder« af
Generalbassen eller den »bezifrede Bas«. Det
er han imidlertid ikke. Thi dels er denne
anvendt før ham (bl. a. af Peri og Cavalieri), dels
anvender V. selv netop ikke Tal, »Bezifring«,
i sin Kontinuo-Bas, men kun Fortegn til
Betegnelse af Tertsen i Akkorden. Derimod er
hans Elev, Agostino Agazzari, en af de
første, som metodisk og pædagogisk dyrker
Generalbas-»Bezifringen«.
A. H.
Via dolorosa (lat.: »den smerterige Vej«),
en Vej i Jerusalem fra Antonia til Gravkirken,
efter Sagnet den Vej, Kristus gik, da han førtes
til Golgatha.
A. Th. J.
Viadukt, se Broer, S. 46.
Via Latina, gammel romersk Landevej, som
førte fra Rom imod SØ. gennem Latium Ø. f.
Via Appia, med hvilken den senere forenede
sig. Den er ikke bleven lagt for Dagen i samme
Omfang som denne, men adskillige Rester af
antikke Grave ses dog endnu langs med den.
H. H. R.
Via mala, ɔ: »den slemme Vej«, den snævre
Fjeldslugt, gennem hvilken Hinterrhein baner
sig Vej fra Schams-Dalen til den nordligere og
lavere liggende Domleschg-Dal i Kanton
Graubünden i Schweiz. Det nederste Afsnit kaldes
»Verloren Loch«. Paa begge Sider af
Klippespalten, paa hvis Bund Floden strømmer,
hæver sig næsten lodrette Kalkstensvægge til en
Højde af 4—500 m. Den gamle Romervej fra
Splügen-Passet til Rhin-Dalen, hvilken ogsaa i
Middelalderen blev benyttet, fulgte
Sæterregionen paa Vestsiden af Schams-Dalen og kom
saaledes oven over saavel Dalbunden som
Klippeslugten, indtil den ved Thusis steg ned i
Domleschg. Man kaldte denne »den gode Vej«
i Modsætning til Vejen gennem Snævringen,
der var vanskelig at passere og farlig paa
Grund af Laviner. 1470 blev der banet en Fodsti
gennem V. m. 1740 udvidedes denne, og endelig
anlagdes 1812—23 den nuværende, 7 m brede
Kørevej, der fører igennem flere
Bjerggennembrud, hvoriblandt en 72 m lang Tunnel, og paa
en samlet Længde af 4 km er beskyttet af
Gallerier mod Laviner og Stenfald. 3 Gange
skifter Vejen fra den ene Klippevæg til den
anden, og ved den 3. Bro, der ligger 7 km fra
Thusis og 885 m over Havet, ender V., og
Schams-Dalen udbreder sig til begge Sider. Den
nævnte Bro blev først færdig 1834. men de to
andre byggedes allerede 1738—39. Ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
