Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Via mala - Viana - Vianden - Vianen - Vianen, Paulus van - Vianna da Motta - Vianna do Castello - Viapori - Viardot-Garcia, Michelle Ferdinande Pauline - Viareggio - Via sacra - Via Salaria - Viassolo - Viaticum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellemste Bro ligger Vejen 50 m over Floden.
Fra V. m. fører Vejen videre gennem den 7
km lange Schams Dal og stiger derpaa gennem
en ny Fjeldslugt, Rofna eller Roffda, til
Hinterrheins øverste Daltrin, Rheinwald, hvor den
ved Landsbyen Splügen deler sig i
Splügen-Vejen og San-Bernardino-Vejen. Roffda kaldes
undertiden den indre V. m.
(H. P. S.). O. K.
Viana [’Wiana], By i det nordlige Spanien,
Provins Navarra, ligger 8 km NØ. f. Logroño
paa en Bjergknude, der hæver sig over en
frugtbar og velvandet Slette. (1920) 3200
Indbyggere. V. er i strategisk Henseende en af
Nøglerne til Navarra, hvorfor den hyppig har
været et Brændpunkt for Kampene i
Nordspanien. I en Kamp uden for V.’s Mure faldt
Cesare Borgia 1507.
(H. P. S.). C. A.
Vianden [fi’andən], By i Storhertugdømmet
Luxemburg, i en Klippedal ved Our. 1500
Indbyggere. Rester af en Ringmur samt af et stort,
højtliggende Slot, der tilhørte Greverne af
Nassau-Oranien-Vianden; Læder- og
Klædefabrikation, Handel med Vin.
M. H-n.
Vianen [fi’a.nə(n)], By i nederlandsk
Provins Sydholland, 12 km SSV. f. Utrecht, ved
Udmundingen af Zederik-Kanalen i Lek, over
hvilken en Pontonbro fører til den lige overfor
liggende Flække Vreeswijk. (1920) 3369
Indbyggere. Garveri, Teglbrænderi, Hesteavl. V.
kom 1729 under Nederlandene.
(Joh. F.). M. H-n.
Vianen [fi’a.nə(n)], Paulus van, holl.
Guldsmed og Maler, f. i Utrecht efter 1550, virkede
især i sin Fødeby (oplært af Faderen Willem
v. V.), besøgte Frankrig og Italien og naaede
saa stor Dygtighed som kunstnerisk Ciselør
(Kander, Bægre etc.), at han fik Tilnavnet »den
nederlandske Benvenuto« (Cellini); der siges, at
han, forfulgt af Inkvisitionen, maatte flygte fra
Italien til Prag, hvor han blev Kejser Rudolf
II’s betroede Mand (og for Kejseren bl. a.
udførte Kander med Fremstillinger af
Diana-Aktæon og Juppiter-Callisto); i Amsterdams
Rijksmuseeum Maleriet »Hvile paa Flugten«.
A. Hk.
Vianna da Motta, se Motta.
Vianna do Castello [’viana-ðö-ka’∫tælu], By
i det nordlige Portugal, Provins
Entre-Douro-e-Minho, ligger 63 km NNV. f. Oporto i
maleriske Omgivelser paa højre Bred af Lima, der
her udmunder i Atlanterhavet, og ved Foden
af Santa-Luzia-Bjerget (535 m). (1920) 11100
Indbyggere. Paa en Klippe ud imod Havet
ligger Castello de São Thiago, som har
givet Byen sit Tilnavn. V. de C. driver
Kystskibsfart og har Station paa Banen fra Oporto
til den spanske Grænse. Oprindelsen til Byen
gaar tilbage til 3. Aarhundrede f. Kr., da her
anlagdes en græsk Koloni.
(H. P. S.). C. A.
Viapori, se Sveaborg.
Viardot-Garcia [viar’do-gar’sia], Michelle
Ferdinande Pauline, fransk Sangerinde,
Datter af den spanske Sanger og Sanglærer
Manuel Garcia (den Ældre, s. d.), f. i Paris 18.
Juli 1821, d. 18. Maj 1910 smst., drog med
Forældrene til Amerika, hvor hun fik sin første
Undervisning i Klaverspil, senere blev hun Elev
af Meysenberg og Liszt i Paris, medens hun
studerede Teori og Komposition hos Reicha;
fra 1837 vakte hun i Bryssel Opsigt som
Sangerinde, — Sangkunst havde hun væsentlig lært
ved at akkompagnere sin Faders Elever, —
gjorde snart Turneer til Tyskland og Frankrig
og debuterede 1839 paa Scenen i London som
Desdemona, hvorefter hun blev engageret til
Théâtre Italien i Paris, hvis Direktør, Louis
Viardot, 1841 blev hendes Mand og ledsagede
hende paa Kunstrejser til Italien, Spanien,
Tyskland, Rusland og England. 1849 kreerede
hun paa den store Opera i Paris Fides i
Meyerbeer’s »Profeten«; i det følgende Tiaar
optraadte hun hvert Aar paa den italienske Opera
i London, 1859 udførte hun Orfeus paa Théâtre
lyrique og bidrog ved sin klassiske Fremstilling
af denne Skikkelse, væsentlig til
Genopvækkelsen af Gluck’s Mesterværk. 1863 trak V. sig
tilbage fra Scenen og bosatte sig som
Sanglærerinde i Baden-Baden, men vendte under Krigen
1870—71 tilbage til Paris som Sanglærerinde ved
Konservatoriet. V. var en af sin Tids største
Sangkunstnere; Stemmen udmærkede sig vel
ikke ved nogen særlig Grad af Skønhed eller
Charme; men hendes geniale musikalske og
dramatiske Udtryksevne, hendes sjælfulde og
poesifyldte Foredrag i Forbindelse med en til
det yderste udviklet Sangkunst og
Koloraturfærdighed øvede en betagende Magt over
Tilhørerne. Blandt mange Partier, hvori hun
fejrede Triumfer, kan endnu nævnes
Zerlina, Donna Anna, Ifigenia, Alceste, Norma,
Lucia, Valentine i »Hugenotterne«, Rosina. V., en
ualmindelig intelligent og sympatisk
Personlighed, raadede over en grundig musikalsk
Uddannelse og var i Besiddelse af et elskværdigt
Kompositionstalent (mindre Syngespil, Klaver-
og Violinstykker, samt adskillige Romancer);
endvidere har hun arrangeret en Del ungarske
Danse og Chopin’ske Mazurkaer for en
Sangstemme. (Litt.: Berlioz, A travers chant;
Liszt, »Ges. Schriften« [III, S. 121, Leipzig
1881]; La Mara, P. V.-G. [1882]).
(S. L.). W. B.
Viareggio [via’red.зo], By i Mellemitalien,
Provins Lucca, ligger 20 km Vest for Lucca ved
det liguriske Hav og ved Banen fra Genua til
Pisa. (1921) 21130 Indbyggere. V. er delvis
omgivet af en prægtig Pinjeskov og er et besøgt
Badested. De tidligere usunde Kystsumpe er
udtørrede, og V. har faaet en Havn, der
benyttes af Kystfarten. Det var i Nærheden af
V., at den engelske Digter Shelley’s Lig drev
i Land 1822, og 1892 rejstes her et
Mindesmærke for ham.
(H. P. S.). C. A.
Via sacra (Sacra via) kaldtes i det antikke
Rom en Gade, der førte med nogle Bugtninger
over Forum Romanum og op til Capitolium.
Ad denne Vej fandt bl. a. de sejrrige
Feltherrers Triumftog Sted.
H. H. R.
Via Salaria, gammel romersk Landevej, som
førte fra Rom mod NØ. gennem Sabinerlandet
og ud til det adriatiske Hav.
H. H. R.
Viassolo, se Federici.
Viaticum (lat.), Rejsepenge. Hos
Katolikkerne er det (ogsaa i Formen Beaticum)
Betegnelsen for den sidste hellige Nadver, som
gives døende.
H. H. R.
I Bogtrykfaget en Understøttelse, svarende til
andre Haandværksfags »Geskænk«. I ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
