- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiberg, Julius Josias - Wiberg, Lauritz Stub - Wiberg, Sophus Vilhelm - Vibert, Jean Georges - Vibeæg - Viborg - Viborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og har desuden skrevet om Hjerneanatomiens
Udvikling, om visse Afsnit af de medicinske
Doktriners Historie, samt skildret en Række af
Lægekunstens Heroer (Paré, Paracelsus,
Sydenham o. fl.).
J. S. J.

Wiberg [’vi.bærg], Lauritz Stub, norsk
Skuespiller, f. 11. Marts 1875 i Bergen, hvor
han 1893 blev Student og i nogle Aar virkede
som Lærer, inden han 2. Febr 1898 debuterede
paa den nationale Scene som Adjunkten i Vilh.
Krag’s »Solnedgang«. I forskelligartede Roller
som Titelfigurerne i »Erasmus Montanus« og
»Raskolnikow«, Hofjægermesteren i G. Wied’s
»En Mindefest« og v. Buddinge i »Genboerne«
udviklede W. sine Evner; 1900 tog han
Engagement i Christiania, først ved »Sekondteatret«,
senere ved »Centralteatret«, indtil han 1903 fik
Ansættelse ved Nationalteatret. Her indtager
W. en Plads i første Række som en af Norges
betydeligste Scenekunstnere i Nutiden. Han er
i særlig Grad Karakterskuespiller med indre
Myndighed, Temperament og intuitiv
psykologisk Sans i sit gennemarbejdede Spil. Blandt
hans fortrinligste Typer er Gert Westphaler,
John Gabriel Borkman, Mølmark i »Byens
Stolthed«, Kammerherren i »De Unges Forbund«,
Ulrik Brendel i »Rosmersholm«, Advokat
Berent i »En Fallit«.
R. N.

Wiberg, Sophus Vilhelm, dansk
Gejstlig og Personalhistoriker, f. 22. August
1811 i Odense, d. 27. Maj 1882 i Jordløse.
Student 1828, cand. theol. 1832, Adjunkt i Odense
1834, Sognepræst i Vester Nykirke og Faaborg
i Ribe Stift 1837, i Aarslev og Hørning ved
Randers 1851 og i Jordløse og Haastrup i Fyn
1858. Udgav »Ny gejstlig Stat« (1858—60); er
først og fremmest kendt som Forfatter af
»Personalhistoriske, statistiske og genealogiske
Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie«
(I—III med Register 1870—73, Supplement 1879).
Dette Arbejde, bedst kendt under Navnet »W.’s
Præstehistorie«, et af Hovedværkerne i dansk
personalhistorisk Litteratur, har været af en
endog usædvanlig stor Betydning. Utallige
genealogiske Kombinationer skyldes denne
Haandbog, der præges af Forfatterens rent utrolige
Flid og sjældne Samlerevne.
P. B. G.

Vibert [vi’bæ.r], Jean Georges, fransk
Maler, f. 30. Septbr 1840 i Paris, d. smst. 27.
Juli 1902. Han var Elev af École des
beaux-arts
, Picot og Barrias, malede i Begyndelsen
mest mytologiske Scener (»Narcissus’
Forvandling«, 1864, Museet i Bordeaux, »Dafnis og
Chloë«), men fandt senere i det humoristiske
Genrebillede, især fra 17. og 18. Aarhundrede,
det Felt, hvor hans elegante Pensel og hans
Esprit kunde gøre sig gældende: »De nygiftes
Afrejse«, »Den førstefødte«, »Formaningen«,
»Serenade« o. m. a.; V. malede snart med Olie,
snart i Vandfarve; i sidstnævnte Teknik har
han udført mange aandfulde Arbejder. Til
Luxembourg-Museet i Paris kom Gulliver lié.
Andre kendte Værker: »Thiers’ Apoteose« (et
Arbejde, der falder uden for hans sædvanlige
Produktions Rammer og udstilledes 1878),
Akvarellen »Pierrot’s Forhør« (Chicago Museet) og
»Coquelin« i Précieuses ridicules. Paa den
internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas
hans »Den syge Læge«. V. var ogsaa Forfatter,
skrev smaa dramatiske Arbejder og La science
de la peinture
(1891), en Række Foredrag om
Tegning, Perspektiv, malerisk Teknik m. v.,
holdte i l’École des beaux-arts, oversatte paa
Dansk i Uddrag ved V. Pacht (»Om
Maleriets Teknik«, 1892). (Litt: A. Ibels,
Critiques sentimentales: J. V. [1898]).
A. Hk.

Vibeæg, se Frittillaria.

Viborg [’vi.bårj] (svensk), se Viipuri.

Viborg, Købstad i Midten af Jylland, Nørlyng
Herred, V. Amt, ligger under 56° 27,0’ n. Br.
og under 3° 9,8’ v. L. for Kbhvn (regnet for
Domkirken) c. 27 km SØ. f. Skive, 31 km SV. f.
Hobro, 38 km Vest
for Randers, 33 km
NNV. f. Silkeborg og
45 km NØ. f.
Herning. Den ligger
omtrent midtvejs mellem
Skagen og Tønder og
ligeledes mellem
Aarhus og Lemvig.
Købstadens hele Areal
(Købstadsgrund og
Markjorder) er 5665
ha. og 1. Febr 1921
var der 1420 Gaarde og Huse med 14244 Indb.
(1901: 8623, 1850: 4039, 1801: 2379). 5. Novbr
1925 var Indbyggertallet 15357. Byen, der tager
sig særlig smukt ud set fra Ø., fra
Randers-Vejen, ligger paa en Bakke, som mod Vest
gaar over i et større Bakkedrag, men skraaner
mod S. og mod Ø., til hvilken Side den
begrænses af V. Sø (s. d.). Det højeste Punkt i
Byen er ved Provinsarkivet, 47 m, ved
Domkirkens Vestside er der 37 m. Den indtager med
sine mange Haver og ubebyggede Jorder et
meget betydeligt Areal i Forhold til sit
Indbyggerantal, og den meget uregelmæssig
byggede By har især i den sydlige og østlige Del
stejle Gyder og Stræder. Mange Gadenavne
minder om dens Ælde og store kirkelige
Betydning i fordums Dage, saaledes Gravene,
Riddergade, Skt. Hans-, Skt. Mathias-, Skt. Mikkels-
og Skt. Mogensgade. Derimod er der paa Grund
af de store Ildebrande kun bevaret faa ældre
Huse. Hovedgaden fra Vest til Øst er den
bugtede Skt. Mathiasgade, der mod Vest
udmunder i Holstebro-Vejen og mod Ø. fører over
Hjultorvet og fortsættes i Randers-Vejen; mod
N. fører fra Skt. Mathiasgade Skt. Mogensgade
over Gammeltorv til Landevejene til Aalborg og
Skive; en anden Gade fra S. til N. er Store
Skt. Mikkelsgade, der fører ud til det store
Nytorv og fortsættes i Skt. Hansgade. I alt er
der henimod 60 Gader og Stræder samt 3
Torve; men angaaende Byens Form og
Udstrækning, Gadenet samt Beliggenhed af de
vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortskitsen.

Offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner, Kirker
m. m.
Domkirken eller Vor Frue Kirke, Landets
anseligste Kirkebygning af Granit. Grunden til
den lagdes af Biskop Eskil 1130, og den siges
at være blevet fuldendt ved 1169. Den blev
oprindelig opført i ren romansk Stil ligesom
Domkirken i Lund som en treskibet Basilika med

Viborg Bymærke.
Viborg Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free