Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stænderpladsen 1866, men flyttet hertil 1875; paa selve
Voldstedet er der 1915 af Thor Lange anbragt
en Mindesten for Erik Ejegod. I Anlægget er
der 1897 opført en Musikpavillon og uden for
dette paa en Odde i Søen Pavillonen »Salonen«
(1867). Endvidere »Mikkelsanlæg«, langs
Aarhusvejen og Asmild Kloster Lund, Ø. f. Søndersø.
Af andre Mindesmærker skal nævnes: Foran
Hedeselskabets Bygning Bronzestatuer af
Justitssekretær G. Morville, afsløret 1910
(Billedhugger Brandstrup) og af Kammerherre C. D.
Lüttichau, afsløret 1918 (Billedhugger
Bundgaard); ved Amtssygehuset Mindesmærke med
Buste for Stiftsfysikus P. W. Hejberg, afsløret
1923 (Billedhugger H. Quistgaard); ved
Landsretsbygningen for A. S. Ørsted, afsløret 1922
{samme Billedhugger) og ved Randersvejen for
Politikeren Anders Nielsen, afsløret 1915
(Billedhugger Elias Ølsgaard). Ved Nordsiden af
Domkirken ligger en Sten til Minde om
Stænderforsamlingen, og paa Store Torv er 1914 som
Gave fra Stiftamtmand Howard Grøn opført en
»Skt. Kjelds Brønd« (modelleret af Bundgaard).
— V. f. Byen findes flere, til Dels gamle
Hedeplantager, saaledes Undalslund, Margretelund,
Liseborg Plantage, V. Hedeplantage og V. Krat,
hvoraf de to sidste (440 ha) allerede 1846
overtoges af Staten.
Erhvervsforhold. Af den samlede
Befolkning lever omtrent 36 % af Haandværk og
Industri, 14 % af Handel o. l., 12 % af
immateriel Virksomhed, 10 % af Landbrug, 8 % af
Tyendevirksomhed, 6 % af Trafikvirksomhed,
4 % af egne Midler og 9 % hovedsagelig som
understøttede. Denne Fordeling er for flere af
Erhvervsgrupperne ret afvigende fra det
almindelige; medens saaledes Handel o. l. er
noget svagt repræsenteret og ligeledes
Trafikken, er omvendt Landbruget og den
immaterielle Virksomhed stærkt fremtrædende paa
Grund af henholdsvis Købstadens meget
udstrakte Markjorder og dens mange og store
Institutioner. Ogsaa de understøttedes Tal er
stort.
Af Fabrikker og industrielle
Anlæg skal nævnes: »Chr. Kroghs Fabrikker«,
Cigar- og Tobaksfabrikker, grundlagt 1876, A/S.
1917 (c. 500 Arbejdere); Bryggeriet »Odin«,
grundlagt 1832, A/S. 1899 (c. 50 Arbejdere); V.
Andels-Svineslagteri, grundlagt privat 1897 (16
Arbejdere); Th. Bentsen’s Klædefabrik og
Dampvadskeri, oprettet 1888 (c. 35 Arbejdere); Th.
Sprechelsen’s Mineralvandsfabrik, grundlagt
1885; V. Andelsmejeri, grundlagt 1906 (overtog
1915 Byens Mælkeforsyning); R. Schneevoigt’s
Jernstøberi og Maskinfabrik, oprettet 1852 (c.
50 Arbejdere); A. Philipsen & Co.’s
Maskinfabrik, oprettet 1824; Chr. Rigels Trævarefabrik,
A/S.; 2 andre Maskinfabrikker, 1 Vatfabrik
(tilhørende de forenede Vatfabrikker) og en
Margarinefabrik; flere Handelsgartnerier, deriblandt
Brostrøm’s Planteskole, en af Landets største,
grundlagt 1864; 7 Bogtrykkerier, deriblandt
Bakhaussen’s med litografisk Anstalt. Desuden
er der Fabrikker for Fremstilling af Blik- og
Messingvarer, Cykler, Gødningsstoffer,
Handsker, Klædevarer, Pigtraad, Rammer, Skovle,
m. m. samt Væverier, Farverier, Garverier og
anden Industri. — Af Pengeinstitutter:
V. Bys og Omegns Sparekasse, oprettet 1828,
Arbejder-Spare- og Laanekassen i V., oprettet
1873, Privatbanken for V. og Omegn, oprettet
1917; desuden Filialer af Kjøbenhavns
Handelsbank og af Andelsbanken.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1923—24 1651000 Kr. og
Udgifterne samme Aar 1252000 Kr.; dens Formue og
Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 7,2 og 5,7
Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld
1924 var hele Summen 48,2 Mill. Kr., hvoraf
Grundværdien 14,1 Mill.; samme Aar var
Bygningernes Brandassurance 51,8 Mill. Kr.
Administrative Forhold,
Embedsmænd m. m. Købstaden omfatter 2
Pastorater (V. Domsogn med Landdistrikt og
V. søndre Sogn) under V. Købstads Provsti
(V. Stift); i verdslig Henseende hører den til
78. Retskreds (V. Købstad med Fjends-Nørlyng
og Middelsom-Sønderlyng Herreder) og til 57.
Politikreds (V. Købstad og Lysgaard og en Del
af Hovlbjerg Herreder); endvidere til 6.
Landstingskreds, Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, V. Lægekreds, V. Skattekreds, V.
Vurderingskreds og 5. Udskrivningskreds (161.
Lægd). — Byen er Sæde for Stiftamtmanden i
V. Stift (tillige Amtmand over V. Amt),
Biskoppen og Stiftsprovsten (tillige Provst i V.
Købstads Provsti), Vestre Landsret (med
Præsident og 12 Landsdommere), 1 Statsadvokat,
Retskredsens 2 Dommere (1 i civile og 1 i
kriminelle Sager), Politimestrene i 57. og 58.
Politikreds, Amtslægen (tillige Kredslæge) og
Amtsforvalteren. V. er Garnisonssted for
Generalinspektoratet for Fodfolket, 2. jydske Divisions
Stab, 3. Regiment med 13. og 23. Bataillon, 9.
Regiment med 6., 20. og 29. Bataillon; desuden
for 12. Ingeniørkompagni og 3. Bygningsdistrikt.
— Byraadet bestaar af 15 Medlemmer, heri
indbefattet den folkevalgte Borgmester som
Formand.
Jernbaner. V. er Station paa den
nordjyske Tværbane Langaa—V.—Struer (aabnet
1863—64) og paa Aalestrup—V.—Herning-Banen
(aabnet 1893 og 1906); desuden Udgangspunkt
for den nye Privatbane V.—Faarup—Mariager.
Historie. Navnet kommer utvivlsomt af
»Vi«, ɔ: Helligdom, og »Bjærg« (i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Byen Wibjærgh og Wybærgh,
først i 14. Aarhundrede forekommer Formen
Wiburgh og Wiburg, men endnu 1466 træffes
Formen Wibergh). Den er en af Landets ældste
Byer, hvis Historie gaar tilbage til Oldtiden, da
den var Hovedofferstedet for Nørrejylland; den
var Sæde for Jyllands Landsting og i
Middelalderen hyppigere end nogen anden By
Skueplads for Kongevalg og Kongehylding, ligesom
mange vigtige Begivenheder i Landets
Historie indtil op til den nyere Tid er knyttede
til dens Navn. Det var bl. a. paa Tinget her,
at Ulf Jarl lod Hardeknud hylde til Konge, og
Svend Estridsøn og flere af hans Sønner blev
ligeledes hyldede her. Det var i Omegnen af
Byen, at Kampene mellem Svend Grade og
Knud blev udfægtede, og efter Kampen 1150 lod
Svend Byen befæste (Befæstningen opgaves
vistnok i Begyndelsen af 16. Aarh., men endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
